Temabeskrivelse
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og den efterfølgende krig har forrykket den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Invasionen og ikke mindst risikoen for at krigen breder sig, eventuelt ved et uheld, har sat et kraftigt spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af, at Europa ikke stod overfor en ny militær konflikt i den nærmeste fremtid.
Rusland under Putin udgør en helt ny udfordring for Europa, EU og NATO, hvor både de enkelte lande og de transnationale organisationer skal beslutte sig for, hvordan man skal forholde sig til det ændrede trusselsbillede.
Dette tema ser på denne problemstilling fra både en overnational og en lokal/national vinkel.
Temaet kan anvendes i historie og samfundsfag A samt i forløb, som dækker begge fag.
Faglig anvendelse
I forhold til historie berører temaet følgende områder af kernestoffet:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til samfundsfag A berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- International politik – aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- casestudier
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
- Redegør for hvordan den globale sikkerhedspolitiske situation overordnet har ændret sig siden murens fald
- Redegør for hvad forfatteren ser som årsagerne til disse ændringer
- Redegør for NATOs opfattelse af det helt aktuelle trusselsbillede, som det er beskrevet i punkterne 3, 4, 13, 14, 17-20 og 27 i erklæringen fra NATO-topmøde i juli 2024, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Diskutér om du er enig i vurderingen
- Redegør for hvad ændringerne i følge forfatteren betyder for forholdet mellem Europa og USA
- Redegør for hvilke militære forhold som krigen mellem Rusland og Ukraine har vist i henholdsvis Rusland og Europa
- Redegør for hvordan forfatteren ser opgavefordelingen mellem EU og NATO i forhold til Europa sikkerhedspolitik
- Analysér ligheder og forskelle mellem den sikkerhedspolitiske situation i Europa under henholdsvis den kolde krig og i dag. Diskutér hvilken situation der er den sikkerhedspolitiske farligste for et land som Danmark
- Analysér hvilke mål og muligheder der er for dansk sikkerhedspolitik efter Ruslands angreb på Ukraine
- Redegør for hvad der ligger i begreberne “symmetriske krige” og “asymmetriske krige”
- Redegør for forfatterens beskrivelse af, at EU opruster til symmetrisk krigsførelse
- Fremlæg hvad du anser for de tre primære sikkerhedspolitiske udfordringer som EU og Danmark står overfor i øjeblikket. Analysér om det primært er asymmetriske eller symmetriske konflikter, som udgør de primære trusler, samt hvordan Danmark efter din mening bør håndtere truslerne
- Redegør for udviklingen i det spanske medlemskab af NATO
- Analysér hvad der er Spaniens primære sikkerhedspolitiske udfordringer
- Forfatteren skriver, at “ret beset så fylder forsvars- og sikkerhedspolitik ikke ret meget på den politiske dagsorden”. Analysér hvorfor det er tilfældet og sammenlign situationen i Spanien med situationen i Danmark
- Redegør for forfatterens refleksioner over sit syn på henholdsvis Sovjetunionen og USA under den kolde krig
- Redegør for forfatterens beskrivelse af udviklingen i Rusland fra murens fald til i dag
- Analysér forholdet mellem det objektive og det subjektive trusselsbillede, som eksemplificeret ved forfatteren. Diskutér hvilker konsekvenser forholdet har for dansk sikkerhedspolitik
- Diskutér om du er enig i forfatterens syn på udviklingen i trusselsbilledet fra den kolde krig til i dag
Supplerende links
Deklaration fra NATOs topmøde i Washington DC i juli 2024
og