
NYHED // OVERBLIK – Den tidligere prins Andrew blev anholdt af otte betjente tidligt i morges på sin 66-års fødselsdag, skriver flere britiske medier. Politiet har ikke offentliggjort navnet på den anholdte, men oplyser, at der er anholdt en mand i 60’erne på Sandringham, hvor Mountbatton-Winsor bor. Den anholdte befinder sig i politiets varetægt mistænkt for embedsmisbrug, skriver The Daily Mail. Thames Valley Police oplyser, at det er i gang med ransagninger i ejendomme, der er relateret til den anholdte.
Anholdelsen sker ifølge The Daily Mail som led i en efterforskning af den tidligere prins’ virke som britisk handelsudsending. Ifølge oplysninger, som er kommet frem efterhånden som de amerikanske myndigheder har offentliggjort de såkaldte Epstein Files, har Mountbatten-Winsor ifølge emails delt fortrolige oplysninger med den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. Det drejer sig ifølge BBC om rapporter fra officielle besøg samt information om potentielle investeringsmuligheder.
Tidligere på dagen viste fotos køretøjer, der menes at være politibiler, ankomme til Sandringham-ejendommen, hvor Andrew for nylig har taget ophold, efter han fik frataget sin prinsetitel, og kongen forviste ham fra hans tidligere bolig.
Sagen har også relation til en klage, som politiet har vurderet i forbindelse med den påståede videregivelse af fortroligt materiale til Epstein. Efterforskerne undersøger nu, om der er grundlag for tiltale.
Andrew, der er bror til Charles III og nummer otte i arvefølgen til den britiske trone, har konsekvent og kraftigt afvist enhver form for forseelse.
Politiet har endnu ikke oplyst, hvor længe han forventes at forblive i varetægt, eller hvornår der eventuelt træffes beslutning om sigtelse.
Følg med blandt andet på BBC og The Daily Mail
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og