Danmark bør tilbyde statsborgerskab til efterkommerne af danske slaver

i Politik & Samfund/Danmark af
KOMMENTAR – I de seneste måneder har debatten om Danmarks historiske og nutidige racisme bølget frem og tilbage. Særligt vores historie som slavenation har med rette fået meget opmærksomhed. Men i stedet for at vælte statuer og ændre navne, så kan vores land gøre noget meget mere substantielt for én gang for alle at vedkende sig fortidens synder, skriver Bjarke Drejer: Tilbyde statsborgerskab til efterkommerne af danske slaver.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


De amerikanske Jomfruøer hedder Dansk Vestindien i dag. Den danske stat solgte i 1917 øerne til USA. Til dels som konsekvens af 1. verdenskrig og til dels pga. USA’s ønske om at overtage kontrollen med den vestlige hemisfære fra de europæiske lande.

De amerikanske Jomfruøer er i dag klassificeret som et »ikke-inkorporeret organiseret territorie« under amerikansk lovgivning. Det betyder, at selvom indbyggerne har amerikansk pas, har de amerikanske Jomfruøer ikke samme rettigheder som en amerikansk delstat. Indbyggerne kan gøre tjeneste i den amerikanske hær, men de kan f.eks. ikke stemme til det amerikanske præsidentvalg. Det samme gælder andre beboede amerikanske territorier såsom Guam, Puerto Rico og amerikansk Samoa.

Det er i sig selv problematisk for et land som USA, der ser sig selv som demokratiets højborg. Men netop på grund af USA’s neo-koloniale tilgang til sine territorier, kan Danmark gøre en stor forskel for indbyggerne af de amerikanske Jomfruøer. Hvis den danske stat giver dem, der har lyst, mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, kan de blive en del af et velfungerende demokrati og velfærdssamfund.

Selvom Danmark solgte Dansk Vestindien i 1917, så er langt størstedelen af beboerne efterkommere af slaver, som Danmark bragte til kolonien. Derfor har den danske stat stadig et historisk ansvar

Det vil give nye muligheder til efterkommere af mennesker, der blev købt og solgt i Danmarks navn.

At give statsborgerskab til folkeslag, der tidligere var underlagt europæiske kolonistyre, er ikke en ny idé. Mange europæere er efterkommere af mennesker, der blev koloniseret langt væk fra Europa. Særligt i lande som Frankrig, England og Portugal støder man på disse efterkommere.

Heller ikke for Danmark er idéen ny. Grønlændere og færinger er i dag danske statsborgere. Islændinge har også særlige rettigheder sikret af den danske grundlov.

Selvom Danmark solgte Dansk Vestindien i 1917, så er langt størstedelen af beboerne efterkommere af slaver, som Danmark bragte til kolonien. Derfor har den danske stat stadig et historisk ansvar.

En historisk mulighed

Det er heller ikke bare en uaktuel politisk tanke, plukket ud af afkoloniseringsbølgen i årene efter anden verdenskrig.

Det britiske parlament har netop denne sommer vedtaget en ny lov til fordel for Hongkongs borgere, hvis retssikkerhed er truet af den kinesiske stat. Loven vil give opholdstilladelse i Storbritannien til millioner af borgere fra Hongkong. Det gør Storbritannien, fordi Hongkongs skrøbelige demokrati og retssystem er truet af den kinesiske regering. Det er også en egennyttig gestus for Storbritannien og et forsøg på at udskamme Kina. Men det er stadig en gevinst for Hongkongs borgere, og for Storbritannien en måde at vedkende sit historiske ansvar for landets tidligere koloni.

Det er en betydningsfuld gestus, der signalerer, at det moderne Danmark tilslutter sig fundamentale, demokratiske menneskerettigheder såsom retten til politisk medbestemmelse

Eksempler på lignende initiativer kan man finde andre steder. I Tyskland giver man jøder, der er efterkommere af tyske ofre for holocaust, mulighed for tysk statsborgerskab, hvis de måtte ønske det. Det handler også her om at anerkende fortidens synder og råde bod. Men det er en metode, der ikke er patroniserende. Det udtrykker også et stærkt symbolsk signal om, at man vil have den jødiske befolkningsgruppe tilbage til det tyske samfund, fordi man anerkender dens værdi.

Konkret vil idéen om at tilbyde statsborgerskab til indbyggere på de amerikanske Jomfruøer dreje sig om lidt over 100.000 mennesker. Færre mennesker end der bor i Aalborg.

Et tilbud om dansk statsborgerskab vil sende et stærkt signal til hele verden om, at Danmark tager sin kolonihistorie alvorligt.

At tilbyde statsborgerskab er ikke en tom gestus. Det er ikke at betale en erstatning én gang, i håb om at feje fortiden under gulvtæppet. Tværtimod er det en potentiel økonomisk gevinst for Danmark, som også kan holde erindringen i live, så vi aldrig igen begår fortidens fejl. Det er ikke at fjerne statuer og slette vejnavne opkaldt efter mennesker, der levede i en anden tid med en helt anderledes moral. Det er heller ikke en pådragelse af skyld for de individuelle efterkommere af danske slavehandlere eller alle danskere som gruppe.

Det er en betydningsfuld gestus, der signalerer, at det moderne Danmark tilslutter sig fundamentale, demokratiske menneskerettigheder såsom retten til politisk medbestemmelse.

Det er en historisk mulighed under en historisk bølge.


Foto: Creative Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Bjarke Drejer (f. 1993) er uddannet Cand.mag. i Global Historie, Bachelor i Japanstudier.

Interessefelter er b.la. østasiatisk kultur & samfund, globale historiske processer og moderne international politik.

Amatørpodcaster med egen (engelsksprogede) podcast; "The B.S. History Podcast."