Sproget er ikke uskyldigt, Pernille Vermund

i Debat af

POLITIK // KOMMENTAR – Når Pernille Vermund siger, at ‘en perker er en perker’, underkender hun, at sproget er magtskabende og har bibetydninger. Vermunds udtalelser er farlige for den offentlige samtale, for sproget er som små doser af arsenik. Ord sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.

Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har i dokumentaren Vermund og kampen om højrefløjen på DR kaldt en person perker. Det er nedsættende i sig selv.

Det værste er dog hendes efterfølgende reaktion, der kræver et modsvar.

Om ordvalget siger hun til Ekstra Bladet:

”Jeg fortryder det ikke. Lad os nu kalde tingene, hvad de er, hvis man er neger, så er man neger, hvis man er perker, så er man perker, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer.”

Når Vermund svøbt i uskyldighedens slør bruger ordet perker, er partiformanden med til at mistænkeliggøre en dansker med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke nødvendigvis behøver at være ikke-tilpasset eller kriminel. På den måde sniger fremmedhadet sig ind i dagligdagssproget

I den mangelfulde refleksion overser Vermund, at ”tingene” ikke bare er, hvad de er. Betegnelsen er nedsættende. Det enkelte ord, i dette tilfælde perker, er er ikke uskyldigt, som partiformanden slår til lyd for.

Ordet perker har bibetydningen af en ikke-tilpasset, kriminel indvandrer. Når Vermund svøbt i uskyldighedens slør bruger ordet perker, er partiformanden med til at mistænkeliggøre en dansker med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke nødvendigvis behøver at være ikke-tilpasset eller kriminel. På den måde sniger fremmedhadet sig ind i dagligdagssproget.

De ord, man vælger at bruge om andre mennesker er ikke ligegyldige. Ord skaber virkelighed.

Filologen og jøden Victor Klemperer har i bogen LTI – lingua Tertii Imperii (Da: Det tredje riges sprog), afdækket hvordan det antisemitiske sprog i 1930’erne og under 2. Verdenskrig blev normalen.

Jøder blev beskrevet som rotter, og en af pointerne var, at mange, også ikke-nazister, til sidst troede på, at jøderne var rotter – gemene undermennesker.

Dem, der har magten over sproget, har magten over virkeligheden. Sproget skaber virkeligheden.

Det er fra Klemperers sprogforskning, at vi har det ofte brugte citat om, at sproget “kan virke som bitte små doser arsenik”.

Sproget er giftigt og det er sprogbrugeren, i dette tilfælde Vermund, uvidende om. Ord “sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.”

Vermunds sprogbrug kan ikke sidestilles med nazismens grufulde gerninger, det vil være en forkert analogi, men jeg er ude på at påpege, at sproget og ordvalget absolut har en betydning for, hvordan vi opfatter virkeligheden.

Hvis ikke Vermund kan se det, bærer hun bevidst ved til fremmedhadets bål.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Collage af POV International, Wikimedia Commons og ft.dk.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Debat