MUSIK // KONCERTANMELDELSE – Hvad får Per Vers til at tro, at han i 2025 kan invitere til releasekoncert, kræve 300 kroner for billetten og yderligere 300, hvis du vil have værket med hjem og så for øvrigt lade folk betale egne drikkevarer? Forklaringen er egentlig ret enkel: Det er fordi, Per Vers gør sig umage og har gjort det i mange år – det beviste han igen torsdag aften på Bremen.
I forhallen inden aftenens koncert med Per Vers hørte jeg en fan sige: ”Per har været med næsten så længe som MC Einar og lavet flere plader end L.O.C uden rigtigt at blive rigtig kendt udenfor hiphop-kredse”. Og selvom den sidste del nok er mere sand end den første, tror jeg egentlig, det er sådan, Per Vers helst vil have det: Han vil hellere være noget betydningsfuldt for lidt færre end noget overfladisk for alle.
Så selvom nogle af hans 90’er-kollegaer fandt en hurtigere vej til rigdom og berømmelse (i hvert fald indtil bagsiden og b-skatten ramte dem), er det Per Vers, der nu kan bryste sig af en karriere, der har været støt stigende gennem halvdelen af hans snart 50-årige liv.
En karriere kontinuerligt tættere knyttet til det publikum, der udover villighed til at betale for kvalitet i koncerter, udgivelser og merchandise, i flere tilfælde har Per Vers’ poesi tatoveret på kroppen. En hurtig rundspørge i forhallen afslørede for øvrigt, at ”Livet er smukt, livet er en kamp – livet er en smuk kamp” er det mest blæk-citerede, og at Per belønner denne kropskunstsgestus med livslang gratis adgang til sine koncerter!
Per Vers startede klassisk med to pladespillere og en mikrofon
Og så er Per Vers jo altså rigtig dygtig til at rime og rappe! Senest på aftenens omdrejningspunkt konceptpladen Knust Kunst 2, hvor præmissen (som på etteren fra 2018) er Per Vers’ nye rim over ældre danske sange der – til lejligheden – er ”knust”, klippet og klistret sammen til nye beats af Vers’ mangeårige wingman DJ Turkman Souljah. Koncertens første halvdel var en tæt på komplet og kronologisk gennemgang af de 16 numre i en klassisk hiphop-konstellation med to pladespillere og én mikrofon.
Før vi kom så langt, fik vi dog aftenens første overraskelse, da Rasmus Botoft under aliasset Preben Pladefar (ham der ”stopper dig lige her”, inden han ”kører den ind med penis” i Rytteriets pladestudie-sketch) dukkede op og introducerede aftenens aktører.
Numrene på Knust Kunst 2 har i præmissens natur stor musikalsk spredning: Der er således et stykke fra den indledende ”Saftig Duo”, som med klassisk loopet beat og fortæller-flow lyder henad Eminems ”Stan”, til sproglektionen ”Æ Sproch (Sønderjysk Parlør)” hvor Per Vers’ rim nærmest er i spoken word-kategorien. Men de potentielt bratte overgange gjorde Per Vers elegant til blød poesi med hyggelige anekdoter om de originale numre og kunstnere.
Hen mod slutningen blev den tidligere P3’s uundgåelige ”Black Power” nærmest skudt ind i os som et dobbelt-espresso-shot, og herfra var den hidtil siddende crowd både stående, dansende og nakkenikkende
Og da det så har vist sig, at en af dem var (en dengang 9-årig) Aske Jacoby, ja, så var superguitaristen selvfølgelig overtalt til live-premiere på den 53 år gamle sang, opfulgt af sprøde guitarriffs på den nye version ”Hund lufter dreng”. Alle numre var visuelt flot bakket op af projektioner, hvor de originale pladecovere var nærmest morphede over i Per Vers’ nye versioner – alt sammen med stor kreativitet og respekt for æstetikken. Første halvdel sluttede snorlige af med ”Vinderskæv” og ”Popmusik” som begge, hvis man insisterer på old-school- pladeselskabs-tankegang, lød som potentielle singleudspil fra albummet.
Andet sæt: Stort orkester og greatest hits-parade
Hvis forventningerne i forhallen var store inden start, var de nærmest euforiske i pausen: Per Vers havde nemlig lovet os et andet sæt med fuldt orkester og greatest hits-parade. Og jeg skal love for, at det var, hvad vi fik: Med stor umage havde han nemlig fået tetris-pakket det 16 mand store Copenhagen Jazz Orchestra ind på den intime scene i Simon Spies’ gamle biograf. Heldigvis også med plads til Per Vers’ mangeårige kvindelige live-sidekick Ayoe Angelica, som på vanlig smuk vis leverede groovy vokalarbejde, backup-rap og dancemoves. Vi lagde for med en intro, hvor Jonas Johansens tight trommearbejde kredsede om hiphoppens moder- og Pers debut-beat fra Årets Rapper i 1991: James Browns ”Funky Drummer”.
Herfra kørte det derudad, først med busturs-bangeren ”Zen midt i Centrum” i aftenens arrangement med endnu flere”fede vibes som Roy Ayers” og derefter Kinski-klassikeren ”Taxa Junkie”. Vi fik hovedstadshyldesten ”I <3 CPH” med Erik Clausen (RIP) på posthum intro og omkvæd, på en aften hvor mange af Pers numre lød, som var de originalkomponeret med liveopførelse af firemands rytmegruppe og tolv potente blæsere for øje: Der var således absolut ingen metaltræthed at spore i hverken ”Gokkejern”, ”Megapenis” eller ”Ironman”, og da vi senere fik electric boogie-show af Steen Koerner blev ”Hip Hop er Død” en dejlig bekræftelse på det stik modsatte: Hiphoppen leve mere – og i flere former – end nogensinde!
Hen mod slutningen blev den tidligere P3’s uundgåelige ”Black Power” nærmest skudt ind i os som et dobbelt-espresso-shot, og herfra var den hidtil siddende crowd både stående, dansende og nakkenikkende. Vi kunne have fortsat i timevis, men sluttede på toppen med endnu engang ”Popmusik” – denne gang med fuldt orkester og stående applaus.
Så selvom Per på ”Arbejdsmand” siger: ”Hva’ den bedste koncert? Jeg har endnu ikk’ haft den”, vover jeg pelsen og siger: ”Jeg tror, det var den her torsdag aften!” Eller næste år, når Per Vers har lovet os at booke Bremen igen. Undertegnede kommer i hvert tilfælde gerne tilbage, så længe Per Vers gør sig umage, som han har sig for vane.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og