INTERVIEW – Siri Hustvedt er aktuel på dansk med essaysamlingen En kvinde ser på mænd der ser på kvinder og besøgte i sidste weekend Louisiana Literature. I dette interview taler Cathrine Rygaard Rasch med Hustvedt om et forfatterskab, der gennemstrømmes af en undren, af spørgende, men bestemte opgør med faste forestillinger og af en stærk og vis stemme, der fortæller om den verden, hun ser.
Siri Hustvedt er min metaforiske app til mere viden om verden, og hun kan også blive din. Inden mit møde med den levende Siri, bad jeg Apples Siri-app om at forklare de fænomener, som jeg nu spørger Siri Hustvedt om: Samfund, feminisme, sexisme, forholdet mellem krop og sjæl og misogyni.
En af forskellene på Apple-Siri og Siri Hustvedt er, at forfatterens viden fødes i et dynamisk tænkende, undrende og intelligent sind, mens Apple-Siris faktuelle Wikipedia-opslag er kategoriserede og faste … Hustvedts svar er hverken simple eller brugergenererede. Der er noget springende i såvel hendes essays, som i hendes svar, når man taler med hende, som demonstrerer den vidde, der gør hende i stand til at knytte bånd mellem til tider umiddelbart væsensforskellige emner.
Siri Hustvedt spidder det moderne USA, forestillingen om videnskabernes forskellighed, den overfladiske behandling af fænomenet misogyni og ideen om kroppen som adskilt fra tanken og kønnenes kamp.
Nok er Hustvedts blik en kvindes blik, ligesom de behandlede emner for det blotte øje ser ”kvindelige” ud. Men hvis man én gang for alle kan undsige sig denne noget snævre præmis, skrotte den og overgive sig til et andet menneskes sindssygt vedkommende blik på verden og liv, er verden allerede et bedre sted. Intet mindre.
Hustvedt-encyklopædien starter her, god fornøjelse:
Siri Hustvedt ser på… samfund
I hele dit værk ser og hører jeg dig stille spørgsmål til og anfægte – men også tilgive – nogle af den vestlige verdens mange problemer uden at begrænse svar og årsagerne til for eksempel religion, politiske ideologier eller økonomier. Du konstaterer for eksempel, at Clinton var magtesløs under den amerikanske valgkamp, og at Knausgaard i nogle sammenhænge er med til at bringe misogyne ideer til torvs. Har du aldrig brug for at stille nogen til ansvar?
”Når man begynder at se på de ret globalt-ideologiske forklaringer af dette og hint, bliver det som oftest meget tydeligt for mig, at de kan opløses. Jeg har for eksempel skrevet artiklen Not just Economics: White Populism and Its Emotional Demons om Trump-valgkampen, hvor jeg blandt andet kritiserer et gammelt og slidt venstrefløjsargument, der fremhæver Trump som værd at foretrække, fordi valget af ham vil få venstrefløjen til at rejse sig og danne en mere fokuseret antikapitalistisk bevægelse.”
“Dette argument har jeg hørt, siden jeg som 14-årig opdagede marxismen, havde en kort flirt med den, studerede den og de historiske realiteter indgående, for hurtigt at vende mig fra den igen.”
Hvorfor falder det generelt mænd svært at læse kvindelige forfattere? Det, der er på færde, handler om at læse: At læse er at underkaste sig en andens stemme. Når man læser, opgiver man sin egen stemme. Mænd vil ikke underlægge sig den kvindelige stemmes autoritet
“Der er ingen tvivl om, at globaliseringen spiller en rolle i forhold til valget af Trump. Der var for eksempel hvide vælgere, som tidligere havde stemt på Obama, som valgte Trump, ligesom der var lige mange velstillede, der stemte på henholdsvis Trump og Clinton, hvilket komplicerer enkle forklaringer, der slet ikke kan reduceres til at handle om økonomi. Trump-vælgeren måtte lukke øjnene for racisme og misogyni, og jeg tror simpelthen ikke på, at en rent marxistisk-økonomisk teori kan forklare dette. Ligesom jeg ikke tror på, at nogen økonomisk teori på nogen måde kan forklare, hvem vi er.”
“Jeg er i øvrigt ikke kun tilgivende i mine konstateringer af fænomener i verden, for eksempel er jeg meget vred over de brede mediers behandling af Clinton under valgkampen, ligesom jeg er vred over både venstre- og højrefløjens blik på hende. Clinton var udsat for sexisme. Men jeg er nødt til at hæve blikket og sige, at hvis vi skal forstå den udbredte sexisme i alle samfund, også i en valgkamp, er vi nødt til at se på, hvor den opstår.”
“Hvorfor vil Knausgaard efter eget udsagn ikke nedværdige sig til at konkurrere med kvinder? Hvorfor falder det generelt mænd svært at læse kvindelige forfattere? Det, der er på færde, handler om at læse: At læse er at underkaste sig en andens stemme. Når man læser, opgiver man sin egen stemme.”
“Mænd vil ikke underlægge sig den kvindelige stemmes autoritet. For en mand (Knausgaard, red.), der er vokset op med ideen om, at maskulinitet kan trues, og at det er farligt at falde i kvindesuppen med al dens femininitet, er selv en kvindes tekst farlig. Man kan sagtens have sympati for de følelser, den potentielt de-maskuliniserede mand gennemlever, men det betyder ikke, at vi skal anerkende det sted, de kommer fra. Knausgaard formulerer blot et problem, og det er vi nødt til at tale mere om.”
Siri Hustvedt ser på … feminisme
Du taler om feminisme i flertal. Hvordan kan vores forståelse af feminismen hjælpes af denne tilgang, og kan man gøre op med det gængse argument om, at begrebet udvandes i en tid, hvor snart sagt alle påberåber sig titlen ”feminist”?
”Feminismens historie er kendetegnet ved kampe og krigsmetaforer mellem de forskellige fløje, og de krige er ikke nødvendigvis overstået. Men med for eksempel de postkoloniale studier m.m. [postkoloniale studier anses som en del af tredjebølge-feminismen, red.] artikuleres en større bredde.”
Oplevelsen af sexisme og overgreb, psykisk og fysisk, er til stede hos alle kvinder. Men følelsen af at være kvinde på mange måder og på forskellige vilkår formuleres i begrebet feminismer, der udelukker en snæver og monolitisk opfattelse af at være kvinde i verden
“Jeg er fuldt ud bevidst om min egen privilegerede opvækst og de muligheder, jeg havde for uddannelse; universitetet, en ph.d, at jeg er hvid, at jeg er født i Midtvesten og havde en hjemmegående mor. Disse vilkår er væsentligt forskellige fra selv en sort kvinde født i samme år (1955), selvom hun også voksede op i USA, selv hvis hun voksede op i den sorte middelklasse.”
“Oplevelsen af sexisme og overgreb, psykisk og fysisk, er til stede hos alle kvinder. Men følelsen af at være kvinde på mange måder og på forskellige vilkår formuleres i begrebet feminismer, der udelukker en snæver og monolitisk opfattelse af at være kvinde i verden.”
“Det åbner for forståelsen af, at mennesker, der identificerer sig som kvinder på denne jord, har det til fælles, at de oplever diskrimination i en eller anden form – også i Skandinavien, hvor for eksempel Knausgaard udtaler sig på baggrund af ideer om kvinden og kunsten, der er decideret skadelige i et kønspolitisk og menneskeligt perspektiv.”
“Jeg tror ikke på, at der er noget skadeligt eller forargeligt i, at der i samfundet populærkulturelt set er bevægelser og virksomheder, der både værdimæssigt og økonomisk profiterer af feminismen – det skete blandt andet også for hippie-bevægelsen, og jeg synes for eksempel, at Beyonces projekt er godt!”
“Populærkulturens optagethed af et fænomen viser netop, at der sker noget med fænomenet i kulturen og samfundet. Det er en måde at opløse meget faste forestillinger på. Kvinder er ikke hverken bedre eller værre end mænd, måske er de ”venligere”, fordi de har været nødt til at være det, ligesom der ikke er nogen tvivl om, at deres råderum er snævrere, men det udspringer af sexismen i kulturen og ikke af noget medfødt.”
Siri Hustvedt ser på … sexisme
Men hvad skal vi gøre ved denne sexisme? I dine tekster, senest i essaysamlingen En kvinde ser på mænd der ser på kvinder, beskriver du forskelsbehandling på forskellige niveauer; både ud fra personlige erfaringer og større forskningsundersøgelser. Hvordan håndterer vi, at sexisme findes i verden?
”Jeg er 62 år, og jeg har beskæftiget mig med dette i lang tid. Jeg føler mig ikke magtesløs længere.”
“Da jeg var yngre, havde jeg tendens til at undgå konflikt, ligesom jeg ikke ville intimidere andre. Jeg har været klog hele mit liv, men hvad vil det sige? Det vil sige, at jeg læst og undret mig og reflekteret som en vanvittig over alle mulige problemer. Jeg tror ikke, at nogen er født geniale; vi skabes gennem andre mennesker, og nysgerrighed er nøglen til at forstå.”
“Men jeg har altid kunnet mærke, men også forsøgt at underminere, når andre intimiderede mig. Men det er jeg holdt op med. Jeg er, hvem jeg er. Og jeg accepterer ikke længere, at nogen anfægter dette.”
Jeg tror ikke, at nogen er født geniale; vi skabes gennem andre mennesker, og nysgerrighed er nøglen til at forstå
“På Louisiana denne weekend måtte jeg offentligt rette ordstyreren i præsentationen af mine essays, som vedkommende påstod handlede om ”mødre og døtre”… Hilary Clinton blev skudt i skoene, at hun var ”overforberedt”, hver gang hun navigerede dygtigt i debatterne. Jeg ved godt, at alt dette, især for unge kvinder, kan føles som at råbe ind i en væg. Men at råbe og græde er den dårligste strategi.”
Men personligt er jeg virkelig provokeret af, at du anviser unge kvinder en strategi, der går ud på ikke at måtte give plads til at vise menneskelige følelser?
”Verden fungerer ikke på denne måde nu. Vi skal til stadighed arbejde os frem mod det sted, hvor vi i kulturen kan sige, at vi er kropsbevidstheder [body subjects er et begreb af filosoffen Merleau-Ponty, der ophæver en skelnen mellem krop og bevidsthed, red.]. Vi har ikke et intellekt, der svæver over den konkrete krop, vi gennemlever hele tiden erfaringer med krop og bevidsthed, hvilket kræver en accept af, at følelser ikke er mindre værd end rationelle tanker.”
“Men i den praktiske virkelighed er overlevelsesstrategien lige nu ikke at vise for mange følelser. Det er ikke en idealtilstand, men nødvendigt for at overleve.”
Siri Hustvedt ser på…. krop og bevidsthed
Forholdet mellem den følende og tænkende krop er også et tema i dine værker og i dit arbejde som lektor i psykiatri. Du arbejder med neurologi og sygdom på mange planer. For eksempel er du det første menneske, jeg nogensinde har hørt tale om migræne, epilepsi og Tourettes som andet end sygdomme, der er problematiske, eller noget som skal behandles og bekæmpes. Hvis sygdom ikke er en fjende, der skal bekæmpes, hvad er den så?
”Dødelig sygdom er sin egen kategori, og jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre ved det. Men der er masser af mennesker, der lider af kroniske sygdomme, som nok er skadelige, men ikke truer patientens liv.”
“Det gode ved for eksempel migræne er, at det ikke er dødeligt. Det er lykkedes mig at integrere migrænen i min egen historie, og når jeg tænker over det, ville jeg ikke have været den foruden. Min venindes søster holder med jævne mellemrum pauser i forhold til medicinering, fordi hun savner sine epilepsianfald …”
Vi skal integrere forskellige erfaringer i vores egne livsfortællinger og forstå, at der er aspekter af sygdommen, som faktisk hører til i vores livshistorie, og som ikke nødvendigvis er dårlige
“Den berømte neurolog Oliver Sacks har skrevet så fint om dette, blandt andet i teksten Witty Ticcy Ray, der handler om en velmedicineret mand med Tourettes sygdom, der går på arbejde og fungerer, men undlader at tage sin medicin i weekenden, så han kan få lov til at ticse derudaf, når han har fri, fordi det ikke er et dårligt sted for ham at være.”
“Ideen om, at en sygdom er en fremmed, angribende, forfærdelig svaghed, som vi skal af med, er forsimplet. Vi skal integrere forskellige erfaringer i vores egne livsfortællinger og forstå, at der er aspekter af sygdommen, som faktisk hører til i vores livshistorie, og som ikke nødvendigvis er dårlige.”
Siri Hustved ser på… misogyni
Er du bange for misogyni? Jeg er ikke, men burde jeg være det? Det er et buzzword disse år, og der er ingen tvivl om, at det eksisterer, men hvordan skal man forholde sig til det? Hvad er det?
”Igen handler det om forholdet mellem krop og bevidsthed. Trump har for eksempel en menstruationsfobi, han er bange for den kvindelige krops væsker. Vi er alle, mænd og kvinder, væskende væsener; vi udskiller tårer, sved, menstruationsblod, sæd, afføring – alt dette er en del af menneskelig erfaring. Vi er åbne porer, verden penetrerer os, sexlivet handler om penetration mellem kroppe, men den realitet fornægtes i det misogyne.”
“Misogyni er angsten for dette vilkår, og angsten for erfaringen af afhængighed af et andet menneske – vi er alle født ud af en kvindes krop. Ideen om AI [Artificial Intelligence, red.] og forestillingen om kunstige livmodere er nonsens, det kommer ikke til at ske… Det tidlige livsstadie, der handler om afhængighed, lukkes ned i den misogyne tankerække og udgør roden til fænomenet, fordi der etableres et hukommelsestab i stedet. Dette er virkelig vigtigt.”
Hvis vi kunne komme tilbage til, hvad dette virkelig handler om, nemlig angsten for at være afhængig af et andet menneske, ville vi være meget tættere på at forstå hinanden
“Alle mennesker uanset køn er afhængige af andre mennesker for overhovedet at kunne eksistere, for eksempel er forestillingen om the selfmade man noget vrøvl. Vi er alle afhængige af andre, særligt i de tidlige livsstadier, men det er noget, der kan fremprovokere angst; også små drenge husker deres mødre og det store behov for at have en mor.”
“Kvinder og små piger må også på et tidspunkt løsrive sig fra deres mødre og blive selvstændige individer, men på grund af den primære identifikation er det oftest lettere, fordi piger ikke så definitivt skal skære sig fri af et køn, de selv er, mens nogle drenge og mænd, ikke alle, ser sig nødsaget til at afvise moderen på nærmest helt patologisk vis – hvilket Trump er et levende eksempel på.”
“Når man ser på det litteraturhistorisk, er det sigende, at moderen i 1900-tallets litteratur ofte er fraværende, undertrykt eller slet ikke eksisterer. Hvis jeg kunne skrive min ph.d.-afhandling om Dickens om i dag, ville jeg fokusere på moderen, både hendes fravær og hendes store magt.”
“Jeg ved ikke, om misogyni skræmmer mig, men jeg ved, at den er tilstede i kulturen, og jeg ser også, at det kun meget sjældent behandles andet end overfladisk i de brede medier. Diskursen er hul. Hvis vi kunne komme tilbage til, hvad dette virkelig handler om, nemlig angsten for at være afhængig af et andet menneske, ville vi være meget tættere på at forstå hinanden.”
Fotos: Anastasija Kiake/COMA.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her