Anmeldelse: Sorgens regnbue er sammensat af alle livets nuancer

af i Bøger/Kultur/Liv & Mennesker

BØGER// ANMELDELSE – Forfatteren Hanne Marie Svendsen har skrevet bogen Mellem regndråber efter tabet af sin mand igennem mere end en menneskealder. Carina Wøhlk har læst den: en essayistisk lille bog, der som en stor roman snor sig ind og ud af drømmespind og virkelighedens greb.

Titlen Mellem regndråber henviser til en gammel vens ord om, at det gælder om at løbe mellem regndråber, når uvejret rammer. Hvordan styrer Hanne Marie Svendsen så igennem noget så ukontrollabelt som sorg? Hvordan gør noget menneske det? Næppe uden at blive våd af tårer.

Fragmenter

Bogens godt og vel 125 sider snor sig ind og ud af drømmespind og virkelighedens greb. Nøgterne notater blander sig med erindringsglimt, rejseminder og drømmesekvenser. Og indimellem ophæves grænsen imellem de levende og de døde. Flimrende billeder glider forbi, og læseren misser med øjnene.

Der er noget æterisk i hendes måde at skrive på. Det gør læseoplevelsen til en æstetisk nydelse – det sørgelige til trods

Dermed tager bogen sin allerførste sætning alvorligt: ”Der er ingen sammenhæng, kun fragmenter” (se s. 9). Det fragmentariske er netop følelsen af, at alt er slået i stykker. Både med sin form og sit indhold afspejler bogen det meningssammenbrud, som døden udløser.

Den læser, der er bekendt med Hanne Marie Svendsens forfatterskab, vil færdes hjemmevant i bogens univers, der er spændt ud imellem magi og realisme. Der er noget æterisk i hendes måde at skrive på. Det gør læseoplevelsen til en æstetisk nydelse – det sørgelige til trods.

Apropos titlen drypper sproget af overskud. Små poetiske perler pibler hen over siderne – og får ind imellem tårer til at flyde ud af læserens øjenkrog. Det er umuligt ikke at blive berørt.

Columbariet

Det sprogligt svævende får fodfæste takket være et sikkert skelet (tilgiv formuleringen). Tre bærende afsnit om columbariet, hjemstedet for mandens aske på Bispebjerg Kirkegård, udgør bogens begyndelse, midtpunkt og afslutning.

Det er, som om columbariet tilbyder en form for kosmos i det kaos, som døden fremkalder. Urnehallen slår dørene op til velordnede rækker af urner og menneskeskæbner. Den signalerer orden midt i det uordentlige, som døden er.

Hanne Marie Svendsen får på én og samme tid formidlet det uvirkelige og det stærkt håndgribelige, der er forbundet med et dødsfald

Mandens aske befinder sig i columbariet. Men samtidigt er oplevelsen, at han er allevegne og ingen steder. Som forfatteren skriver: ”Der hænger et billede af dig på opslagstavlen. Du er gået ind i billedet og kigger på mig. Så presser du dig ud af det, svæver gennem vinduet, slår et par volter og vender tilbage til billedet med vindblæst hår” (se s. 79).

Trevler og tråde

Erindringen om det fælles liv er med forfatterens egne ord blevet til ”trevler af bevidsthed, der er faldet ud af virkeligheden og nu hænger og dingler i et tidløst rum” (se s. 113).

Når døden river båndet mellem mennesker over, står den efterladte netop tilbage med tråde, der blafrer. Hvordan skal de bindes op? Og kan de overhovedet det? Hanne Marie Svendsen skriver smukt om betydningen af det iturevne.

Mandens sygdomsforløb omtales taktfuldt og uden svælgen i detaljer. Kun en læge, der netop ikke kender konduitens kunst, udstilles i sin mangel på empati. Scenen er ikke beskrevet uden humor.

Ægtefællens dødsøjeblik værner forfatteren om i sit eget private rum. Den tærskel får læseren ikke lov til at overskride. Det føles rigtigt og respektfuldt sådan. Og det betyder ikke, at døden er mindre nærværende. Som Svendsen skriver: ”Døden er overalt, den stiller sig op bag alle livsytringer, gør sine krav gældende” (se s. 98).

Stor roman

Trods sit ringe omfang er Mellem regndråber en stor roman. Den er et vigtigt vidnesbyrd om et eksistentielt vilkår: Vi skal alle dø, og ingen af os kommer igennem menneskelivet uden at miste.

Hanne Marie Svendsen får på én og samme tid formidlet det uvirkelige og det stærkt håndgribelige, der er forbundet med et dødsfald. Hun bevæger sig – og får også læseren sat i bevægelse – imellem regndråber ud imod sorgens regnbue. Den rejser sig som en påmindelse om, at sorgens farve er sammensat af alle livets nuancer.


Mellem regndråber
Hanne Marie Svendsen
Gyldendal 2019, 128 sider


Foto: Udsnit af bogens omslag.

Carina Wøhlk er uddannet som teolog fra Københavns Universitet i januar 1993. I oktober 1997 blev Carina Wøhlk ansat som sognepræst og funktionspræst ved Helligaandskirken i København. Siden september 2015 har hun fungeret som sognepræst i Frederiksværk-Vinderød sogn i Nordsjælland.

Carina Wøhlk har medvirket i flere radioprogrammer og et enkelt TV-program. Hun har bidraget til andagtsbogen ”Lad Livet Leve” (Unitas Forlag) og udgivet salmesamlingerne Salmeskat og Salmeskat 2 i samarbejde med komponist Hans Ole Thers.

Desuden er hun aktiv foredragsholder og boganmelder.

Seneste artikler om Bøger