TEATER // ANMELDELSE – Der sidder tre kvinder i en stue… Jo, der er ikke så lidt af en vittighed over mødet mellem kvinden midt i 30’erne, hendes mor og hendes mormor. De har alle noget på hinanden og på hinandens valg af mænd. Solformørkelse handler nemlig om at få børn, hvordan og hvorfor.
Handlingen udspiller sig midt i den danske normalhverdag. I stuen sidder de tre moderdyr, mens Henrik pusler rundt ude i køkkenet med en fødselsdagslagkage til sin kone. Når han da ikke farer forvildet rundt for at holde rødvinsglassene fyldte.
Man kan måske ikke fortænke ham i, at han foretrækker køkkenet. Vi kender alle disse familier, hvor familieskelletterne luftes ved enhver festlig lejlighed. Her trækkes knivene, stikkes i ryggen og drejes i såret.
Kvinden fra seksuel revolution til reagensglasbørn
Den yngste af kvinderne, Mia, er repræsentant for en stadig større del af vores befolkning: de par, der har svært ved at få børn. Op mod hvert 12 barn født i dag er i større eller mindre grad kommet til verden ved hjælp af en fertilitetsbehandling.
Sådan gjorde vi ikke i min tid, svarer mormor. Dengang vidste alle kvinder, hvem der havde god sperm. Og så kører møllen.
Ulla Henningsen kører rutineret med klatten (hvis det udtryk må bruges i denne sammenhæng) som bramfri mormor, der måske korrigerer visse erindringer fra 60’er-generationen med en tyk fernis af rødvin
Hun repræsenterer den rummelig kollektivgeneration, hvor der var fri leg og vide rammer. Men det er ikke en livsstil, der tiltaler hendes karrierefokuserede (og nu fraskilte) ph. D-datter. Og hun holder sig ikke tilbage med at kritisere sin mor for de svigt, hun oplevede i barndommen.
Symbolsk solformørkelse
Efterhånden som den anden og tredje flaske vin trækkes op, bliver skænderiet mere ondt. Forestillingen bliver mørkere – helt bogstaveligt. Fødselsdagsselskabet falder sammen med en total solformørkelse, som Henrik går meget op i.
Han er en nørd, som aldrig rigtig har forstået det mirakel, at Mia blev forelsket i ham. Men al hans fablen om at være på rette sted og rette tid for at opleve miraklet i solformørkelsen har også en anden mening. Nogle ting er forudbestemt til at ske. Nogle skal måske bare ikke ske.
Tragedien nede under skænderierne mellem de tre generationer kvinder er, at Mia endnu engang ikke har haft held med sin graviditet. Trods fire års behandling er det ikke lykkedes endnu.
Tre generationer rundt på gulvet
Det er en lille genistreg, at lade handlingen udspille sig i fire rum: stuen, køkkenet, terrassen og børneværelset (jo, drømmen fylder meget) som er bygget op på en drejescene. Det betyder, at det væsentlige rum vender ud mod publikum, mens vi stadig kan se ind i de andre gennem vinduer og døre.
Solformørkelse er en debut. Der er tunge emner på bordet, og det lykkes dramatikeren Aleksa Okanovic at komme godt omkring med en skarp humor. Det lykkes især i første halvdel af historien. Som alvoren sænker sig og dramaet glider over i tragedien, har han måske svært ved ikke at glide over i lidt for tung symbolik.
Ulla Henningsen kører rutineret med klatten (hvis det udtryk må bruges i denne sammenhæng) som bramfri mormor, der måske korrigerer visse erindringer fra 60’er-generationen med en tyk fernis af rødvin.
Der vil være mange unge i generationen, som lige nu tænker på at få børn, der vil kunne spejle sig i Mias og Henriks historie
Anette Støvelbæk samler fint op som den snerpede mellemgeneration, der så gerne vil give sin datter faste rammer. At hun så er fuldstændig uden situationsfornemmelse, er en helt anden sag. Det gælder især følsomme emner.
Fagre nye verden
Det giver forestillingens to unge aktører, Morten Brovn og Stine Gyldenkerne, noget at leve op til, Da de er kernen i den smertefulde historie om barnløshed, har de knapt så humoristisk materiale at gøre godt med. Morten Brovns gennemgang af en fertilitetsbehandling (for den del af publikum, der intet ved om den slags) er dog en perle.
Der vil være mange unge i generationen, som lige nu tænker på at få børn, der vil kunne spejle sig i Mias og Henriks historie. Ønsker, drømme og skuffelser. En fager ny verden, mirakuløs teknologi, men også store følelsesmæssige omkostninger.
Det er måske lige i overkanten at kaste hele den store problematik oven i generationsopgøret mellem Mia, hendes mor og hendes mor. Det er meget at gabe over. Men med gode præstationer er det ikke svært at give 4 stjerner til Aleksa Okanovic og hans Solformørkelse på Teater Grob.
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Solformørkelse spiller på Teater Grob til 30. november
Med: Ulla Henningsen, Anette Støvelbæk, Morten Brovn, Stine Gyldenkerne
Instruktion: Camille Sieling Langdal
Manuskript: Aleksa Okanovic
Foto: Emilia Therese.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her