NORMER // KOMMENTAR – Der er mere end nogensinde brug for en nuanceret midte i debatten om wokeness og identitetspolitik. Der skal Socialdemokratiet placere sig. Utvetydigt og nuanceret. Både fordi det er fornuftigt, og fordi man ellers risikerer at få en ny tabersag på halsen på linje med udlændingepolitikken.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det har været absurd at høre og læse mange af de påstande, begge sider har fremsat i sommerens debat om Normstormerne. På den ene side har de radikales børne- og ungdomsordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Emil Sloth Andersen, sammenlignet kritikken af Normstormerne med det, der er sket i Polen og Ungarn med LGBTQ+-frie zoner. På den anden side har Berlingskes litteraturredaktør Søren Jacobsen Damm sammenlignet Normstormerne med rødgardisterne under Maos Kulturrevolution.
Begge dele er lige langt ude. Men det er, som om identitetspolitik og wokeness har en tendens til at polarisere debatten endnu mere, end vi ellers ser i disse år. Til trods for at emnet er fuldt af svære overvejelser, hvor alle mulige, modsatrettede hensyn og etiske dilemmaer skal afvejes mod hinanden. Alligevel fremstår debatten som et enten-eller: Enten sluger du hele den identitetspolitiske dagsorden med afsværgelse af biologisk køn mv., eller også afviser du det hele.
Hårde anklager mod partiet
Den samme polarisering og mangel på nuancer fremgår tydeligt af det store debatindlæg, Socialdemokratiets politiske ordfører, Laura Rosenvinge, lørdag havde på forsiden af Politikens debatsektion.
Laura Rosenvinge høster derfor ingen pluspoint i partiet for dette indlæg – og da slet ikke, når hun i overskriften sætter spørgsmålstegn ved, om hun overhovedet har lyst til at blive i partiet
Her begræder hun, at partiet i hendes øjne ikke tager den identitetspolitiske dagsorden alvorligt, hun ønsker at partiet skal til at ”bygge bro mellem de mange modsætninger, som vi i S selv har været med til at skabe “(min kursivering), og hun beskylder ministre og andre fremtrædende socialdemokrater for at fremme en ”antiwoke socialdemokratisme, hvor man hellere vil lefle for tastaturkrigerne på Facebook end fremstå empatisk over for alt det, man måske ikke lige forstår.”
Det er stærke sager at gå så direkte i kødet på en stor del af partiet. Og det vil uden tvivl blive udlagt som ekstremt usolidarisk at kaste partiet ud i et stort internt slagsmål få måneder før et valg, hvor resultatet ikke længere er givet, som det ellers længe så ud til.
Laura Rosenvinge høster derfor ingen pluspoint i partiet for dette indlæg – og da slet ikke, når hun i overskriften sætter spørgsmålstegn ved, om hun overhovedet har lyst til at blive i partiet. Den slags er uhørt dårlig stil i et hvilket som helst parti, og det vil normalt blive betragtet som en de facto-udmeldelse – hvis ikke nu så i løbet af nogle måneder.
Laura Rosenvinges enøjethed
Det er tydeligt i Laura Rosenvinges indlæg, at hun opfatter identitetspolitik og wokeness som en helt entydig størrelse, hvor man har bare værs’go’ at sige ja til samtlige af de mest yderligtgående påstande fra organisationer som Normstormerne. Ellers er man på de reaktionæres side.
Lige så splittende og enøjet fremstod hun, da hun i Berlingske for alvor satte gang i debatten om Normstormerne: ”Når det handler om at opdrage vores børn til, at der ikke findes normalitet, hvad køn og seksualitet angår, og at det er okay at være den, man er, så er det for vigtig en opgave bare at overlade til forældrene. Det er folkeskolens opgave. Jeg tør ikke bare overlade den opgave til forældrene.”
Uanset hvem man er, og hvad emnet er, er det altid sundt at blive præsenteret for andre synspunkter end dem, man har med hjemmefra, og det gælder selvfølgelig også i forhold til køn og seksualitet. Men den afgrundsdybe mistillid til almindelige menneskers livssyn, åbenhed og tolerance, som udtalelsen emmer af, er ikke bare udtryk for en totalitær tankegang. Det er også en af de sikreste måder at skubbe rigtig mange mennesker (og vælgere) fra sig.
Normstormernes ekstremisme
Samtidig er der kommet en lang række ting frem om holdningerne hos Normstormerne, som burde få alle røde lamper til at blinke hos Socialdemokratiet Det gælder dels en artikel hos Kristeligt Dagblad, dels en artikel i Weekendavisen og dels en artikel i Kontrast.dk.
En af de centrale personer hos Normstormerne var med til at udelukke gruppen Lesbiske Feminister fra at få adgang til Kvindehuset
Her fremgår det bl.a., at Normstormerne ikke mener, ikke-hvide kan være racistiske over for hvide, men at fordomme mod hvide mennesker i virkeligheden er en fornuftig og berettiget selvbeskyttelses- og selvbevarelses-praksis, at Dansk Idrætsforbund er ”transfobisk”, fordi det ikke vil lade transseksuelle mænd, der identificerer sig som kvinder, konkurrere inden for kvindeidræt og så videre.
Det er samtidig kommet frem, at en af de centrale personer hos Normstormerne var med til at udelukke gruppen Lesbiske Feminister fra at få adgang til Kvindehuset. Begrundelsen var, at disse kvinder, er Terfs (Transfobiske ekstreme radikal-feminister), fordi de ikke tænder på mænds kønsorganer og dermed heller ikke på transseksuelle mænd, der identificerer sig som kvinder – og det skal man gøre, hvis man som lesbisk vil være en del af det gode selskab.
Normstormerne mener også, at det er “populistisk og homonationalistisk”, at regeringen har sagt, at LGBT-rettigheder er blevet “en del af den danske DNA” efter vedtagelsen af loven om registreret partnerskab i 1989.
Listen kan fortsætte med eksempler, der både i sprogbrug og holdning viser, at Normstormerne bekender sig til den mest ekstreme del af transideologien og identitetspolitikken.
Kan skade i valgkampen
Det burde ligge lige til højrebenet for Socialdemokratiet at tage skarp afstand fra Normstormernes ekstreme holdninger. Alligevel lykkedes det i fredagens udgave af Weekendavisen ikke journalisten at få to fremtrædende socialdemokrater til at kommentere det, Normstormerne står for.
Der er en kæmpe bane at spille på for Socialdemokratiet, hvis partiet melder sig ind i kampen med inkluderende, nuancerede holdninger
Folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen er ellers partiets LGBT+-ordfører og har tidligere udtalt sig kritisk om identitetspolitik, som han kalder ”åndssvag”, og tidligere DSU-formand og nuværende folketingskandidat, Frederik Vad Nielsen, har tidligere advaret mod overdreven identitetspolitik. Alligevel har de begge uld i munden, da avisen ringer.
Nu bliver de begge tvunget til at tage stilling, for efter Laura Rosenvinges bombastiske udmelding dør debatten ikke ud igen. Om ikke andet skal de borgerlige nok holde liv i den, for det er en af den slags debatter, der kan flytte stemmer over midten.
Ikke så mange som i USA, hvor en vælgeranalyse tidligere på året viste, at debatten om, hvad der blev undervist i i skolen, havde været en af de afgørende parametre for 25 pct. af vælgerne, da de skulle beslutte sig for, hvor krydset skulle sættes. Men emnet er tydeligvis på vej op på dagsordenen, ikke bare hos visse politikere, men også hos mange mennesker, der er trætte af ”alt det krænkelseshalløj”.
Den nuancerede midte
Der er en kæmpe bane at spille på for Socialdemokratiet, hvis partiet melder sig ind i kampen med inkluderende, nuancerede holdninger.
På den ene side står de enøjede og unuancerede holdninger hos Normstormerne, Enhedslisten, Frie Grønne og til dels De Radikale om, at biologisk køn ikke er en relevant del af debatten og den intolerance, denne holdning medfører.
Det mest kendte eksempel er Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling, der er blevet lagt for had og til stadighed mærker nye konsekvenser af at have sagt, at “transsekesuelle kvinder” ikke er rigtige kvinder. I Norge er den lesbiske feminist Christina Eline Ellingsen blevet meldt til politiet for “hadtale” for at have sagt, at transkvinder ikke kan være lesbiske. I USA blev et medlem af Senatet for nylig kaldt ”farlig” og ”transfobisk” for at mene det samme.
Tilslutter Socialdemokratiet sig Normstormerne og Laura Rosenvinges enøjede ekstremisme, har partiet fået en ny tabersag
På den anden side står borgerlige debattører, der sammenligner identitetspolitik med en kræft i samfundet, og partier, der generelt ikke mener, der er nogen grund til at se nærmere på de åbenlyse problemer, mange seksuelle minoriteter oplever. Den juridiske ligestilling er jo på plads, og så er der ikke så meget mere at snakke om.
Hvorfor kommer Socialdemokratiet ikke på banen med tydelige holdninger om, at jo, biologisk køn er en realitet, og at nej, vi skal ikke holde op med at tale om ”kvinder”, samtidig med, at man i ord og handling tydeligt viser, at der stadig er meget at arbejde med for at fjerne fordomme og diskrimination og give så mange som muligt en chance for at udleve deres seksualitet uden at skamme sig eller blive udskammet.
The more the merrier.
Det vil være en tilgang, som over 80 pct. af befolkningen i følge en undersøgelse hos Berlingske tilslutter sig. Tilslutter Socialdemokratiet sig Normstormerne og Laura Rosenvinges enøjede ekstremisme, har partiet fået en ny tabersag. Ikke så stor en tabersag som udlændingepolitikken, men et emne, der vil flytte afgørende stemmer over midten til de borgerlige, i takt med at Normstormerne og Rosenvinges syn fortsætter med at brede sig i samfundets institutioner, sådan som det er sket de seneste år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
