Kultur

Hvorfor er det så svært at diskutere smittekæder og kultur?

i Featured af
CORONAUDBRUD // KOMMENTAR – To næsten parallelle udbrud af corona på henholdsvis Færøerne og i Aarhus viser, hvor svært det er at diskutere kultur og corona, så snart det har med indvandring at gøre. Men kultur er vores vaner og skikke og stort set alt, hvad vi foretager os, har derfor en kulturel dimension, skriver Bjarke Larsen.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


De seneste to uger har der været to nye hotspots for smitte i det danske kongerige: På Færøerne og i Aarhus.

Hvordan vi har talt om dem er på godt og ondt et spejl af, hvordan vi ser på hinanden og hvordan vi evner at tale om hinandens kulturelle vaner. Eller måske snarere, hvordan vi ikke er i stand til det.

Færøerne først: Her har man været fantastiske til at slå coronaen ned, og i et par måneder var der ikke et eneste smittetilfælde. Men ved dette års store Olaifest i juli gik det galt.

Det kan godt ske, der er blevet rystet lidt på hovedet af ”de skøre færinger” men på den ene side er de ikke blevet stigmatiseret og på den anden side har ingen benægtet, at det har handlet om en kulturel vane.

Olaifesten er den færøske national-selv-fejring, der strækker sig over to dage og får alt, hvad den kan trække med optog, kulturelle arrangementer og fest, fest, fest.

Olaifesten kultur
Olaifesten bliver fejret på mange måder i Færøerne – dette er et frimærke udgivet til dens ære for nogle år siden. Foto: Wikimedia

Det viste sig, at to af de tilrejsende deltagere var smittede (uden symptomer), og foreløbig er mindst 60 andre inficeret.

Smittekæden er endnu ikke bremset helt: lørdag var der 5 nye tilfælde og søndag 2 nye. Alt sammen ud af en befolkning på ca. 50.000.

Olaifest stoppede Aarhus Festuge

Men andre ord var vi vidne til en eksplosion i smitte, der helt klart skyldtes kulturelle vaner. Færingerne smed de seneste måneders forsigtighed over bord og slog sig løs for at være en del af årets største begivenhed.

Erfaringerne fra Olaifesten blev direkte brugt af Aarhus’ borgmester som begrundelse for at aflyse Festugen.

Det kunne vi snakke om ”helt normalt”.

Så brød helvede løs. Med et blev hele den indvandringspolitiske dagsorden trukket ned over coronakrisen

Det kan godt ske, der er blevet rystet lidt på hovedet af ”de skøre færinger” men på den ene side er de ikke blevet stigmatiseret og på den anden side har ingen benægtet, at det har handlet om en kulturel vane.

Fra somalier til færinger – selvfølgelig er der kultur i spil

Næsten samtidig steg smitten voldsomt i det somaliske miljø i Aarhus.

Mennesker med indvandrerbaggrund har generelt en større andel smittede end den øvrige befolkning: De har de mest udsatte job, bor tæt og kan have svært ved at selv-isolere sig, hvis de bor mange i små lejligheder.

Men det kunne ikke forklare det aktuelle smitteudbrud. Ifølge myndighederne blev smitten ikke mindst (men ikke kun) spredt via en meget stor begravelse og et par store Eid-fester.

Og så brød helvede løs. Med et blev hele den indvandringspolitiske dagsorden trukket ned over coronakrisen. På den ene side stod som sædvanligt DF, Nye Borgerlige og Inger Støjberg, og på den anden side stod den fløj, man kan kalde den ”indvandringsvenlige”.

Hvorfor skal enhver form for kulturel afsmitning på et problem bortforklares, og hvorfor skal de, der peger på den side af sagen, udskammes? Hvorfor bliver debatten så polariseret, at hver fløj pr. automatik går ned i hver sin grøft?

Sidstnævnte slog syv kors for sig og brugte i sidste uge utrolig meget energi på at fastslå, at det i hvert fald ikke havde noget med kultur at gøre. Men selvfølgelig havde det – også – noget med kultur at gøre.

Det har næsten alt. Selve definitionen af kultur er ifølge Den Store Danske, at ordet ”kan også … beskrive reglerne for en nærmere angivet gruppes adfærd”.

Hvem gavner tavsheden?

Så når man deltager i en begravelse med op til 500 deltagere, hvor man står tæt, krammer og giver hånd, som det er beskrevet, og når nogle besøger og går tur med folk, selv om man ved, de er smittet, som andre somaliere har fortalt om, handler det om en uhensigtsmæssig, kulturel vane, man ikke har været i stand til at lægge fra sig, trods coronaen. På samme måde som færingerne ikke var i stand til at ændre adfærd under Olaifesten.

Og ja, det handler også om alle de andre ting, der er blevet nævnt tidligere: mange har arbejde, hvor de er i kontakt med mange andre, man bor tæt og flere generationer sammen (det er for øvrigt også et kulturelt træk) etc.

Men det var ikke nok til at forklare det aktuelle udbrud.

Men hvorfor pokker er det så umuligt for de ”indvandringsvenlige” at tale om det? Hvorfor skal enhver form for kulturel afsmitning på et problem bortforklares, og hvorfor skal de, der peger på den side af sagen, udskammes?

Hvorfor bliver debatten så polariseret, at hver fløj pr. automatik går ned i hver sin grøft?

Hvem gavner det?

LÆS FLERE ANALYSER OG KOMMENTARER AF BJARKE LARSEN HER


Topillustration: Kultur på spil: Olaifesten fejres på Færøerne. Foto: Wikipedia.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Featured