
INSTITUTIONER // DEBAT – Trods nye ledere, handleplaner og nultolerancepolitik afslører pædagogisk tilsyn, at børnene i en københavnsk daginstitution stadig mødes af den adfærd, der chokerede hele landet i 2019, skriver pædagog og journalist Chili Djuurhus.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I 2019 var jeg muldvarp i TV2-dokumentaren “Daginstitutioner bag facaden”.
Dokumentaren taler for sig selv. Den viste vuggestue- og børnehavebørn, der blev mødt med forrået adfærd og massiv mangel på omsorg.
En af de optagelser, de fleste nok husker bedst, er den, hvor en 14 måneder gammel pige græder næsten uafbrudt i en time og kaldes “en kæmpe egoist” af en medhjælper, alt imens en pædagog sidder ved siden af.
Episoden var blot én af mange. Mange blev aldrig vist, men tro mig, der var optagelser til mindst 20 afsnit.
Seks år senere: Samme mønster gentager sig
Københavns Kommune forsøgte desuden med alle sejl at stoppe dokumentaren og fortælle forældrene, at det slet ikke var så galt.
Efter dokumentaren forsøgte Københavns Kommune at kaste skylden for alt det der skete i dokumentaren over på mig, fordi jeg havde været så frygtelig at filme virkeligheden.
Hvis en pædagogisk konsulent observerede en forælder med samme adfærd som det observerede i tilsynsrapporten, ville pågældende lave en underretning med det samme. Men når det er systemet, der svigter børn, sker der ingenting
Københavns Kommune indså dog hurtigt, at den nok måtte handle. I den ene daginstitution med den lille pige på 14 måneder blev der ansat en ny leder og såkaldte kompetencepædagoger – som i øvrigt allerede var ansat, da jeg kom forbi med mit skjulte kamera, men det talte ingen om.
Der blev også lavet en pædagogisk handleplan og indført nultolerance over for uprofessionel adfærd.
Administrerende direktør for Københavns Kommune, Tobias Stax, udtalte efter dokumentaren i en pressemeddelelse:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at børn i vores daginstitutioner har været i situationer, hvor de ikke har fået den omsorg, støtte og voksenkontakt, som de har behov for, og krav på. Det må ikke ske, og vi har allerede draget de personalemæssige konsekvenser, der var behov for.”
Det blev et krav, at institutionerne skal offentliggøre tilsynsrapporten på deres hjemmeside sammen med evt. faglig handleplan samt et referat af forældrerådets/bestyrelsens drøftelse af tilsynsrapporten i tilfælde af, at institutionen har to eller flere røde anmærkninger.

Gul betyder, at der skal ske tilpasning af indsatsen, rød betyder at der er behov for en ny/ændret indsats.
Forleden faldt jeg så over en jobannonce fra institutionen, med “Du er en kæmpe egoist-optagelsen.” Ud fra annoncen fremstod institutionen som et spændende sted med høj faglighed, hvilket var det samme indtryk, da jeg gik ind på institutionens hjemmeside.
Anderledes stod det dog til, da jeg klikkede ind på tilsynsrapporten. Ud af seks anmærkninger var fire røde og to gule. Og der var hverken en faglig handleplan eller et referat af forældrerådets/bestyrelsens drøftelse af tilsynsrapporten.
I tilsynsrapporten står der sort på hvidt, at der under observationer ses:
- Det pædagogiske personale er af og til opmærksomme og reagerer sensitivt på børnenes signaler.
- Det pædagogiske personale spejler sjældent børnenes følelser ved hjælp af mimik, krop, lyde og ord.
- Det pædagogiske personale er af og til tilgængelige for børnene og tilbyder trøst og omsorg, når børnene er usikre, bange eller kede af det.
- Det pædagogiske personale er af og til nærværende og fordybet i samspillet med børnene.
- Det pædagogiske personale bruger af og til rutinesituationerne til at skabe stimulerende samspil præget af nærvær, omsorg, ro og rytme.
- Læringsmiljøet bærer ofte præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer mellem børn og voksne.
En underretning værdig?
Hvis en pædagogisk konsulent observerede en forælder med samme adfærd som det observerede i tilsynsrapporten, ville pågældende lave en underretning med det samme.
Men når det er systemet, der svigter børn, sker der ingenting. Og det på trods af, at pædagoger, lærere, læger, sundhedsplejersker og kommunale medarbejdere har skærpet underretningspligt ved bekymrende forhold hos børn og unge.

Da jeg og Kompagniet kontaktede forældrene, før de havde kendskab til, at jeg havde filmet, var der ikke en eneste, der havde indtryk af, hvor grelt det stod til. Og jeg frygter, at det stadig er sådan: At de nuværende forældrene tror, at alt er godt.
Hvad ville vi se, hvis der blev sat et kamera op?
Jeg ved, det er en alvorlig anklage. Men hvis en pædagog eller medhjælper agerer, som der står i tilsynsrapporten, mens der sidder en pædagogiske konsulent og observerer, så er børnenes hverdag værre end den hverdag, konsulenten observerer. Alle, uanset kompetencer, vil nemlig gøre alt for at vise den bedste side af sig selv, når der sidder en “kommunedame og observerer.”
Så jeg gruer for hvordan det så er, når der ikke er besøg af kommunen.
Et strukturelt problem og konsekvenserne er alvorlige
I tilsynsrapporten fra 2025 anviser Københavns Kommune, “at de pædagogiske medarbejdere skal arbejde med at være opmærksomme og reagere sensitivt og omsorgsfuldt på alle børns signaler, særligt med opmærksomhed på ansigt-til-ansigt kontakt og øjenkontakt i samspillet med børnene. Samt at de pædagogiske medarbejdere arbejder med at spejle børnenes følelser, så børnene herigennem hjælpes til at lære at forstå sine egne følelser.”
Er den adfærd den pædagogiske konsulent har været vidne til en acceptabel pædagogisk praksis? Er det bare en del børnenes hverdag, vi skal acceptere, i og med at man anviser en ændret adfærd uden at gøre mere? Ja, det virker nærmest sådan.
Undskyld mig, ville man sige det samme til en forælder? Nej. Der findes eksempler på børn, der fjernes fra deres forældre på det grundlag.
Det bør være samme praksis, når børn er i det offentliges varetægt. Hvis en medhjælper eller pædagog ikke kan give trøst, omsorg eller følelsesmæssig spejling eller reagere på et barns signaler, skal man ikke arbejde i en vuggestue. Punktum.
Når små børn gentagne gange overses, overrumples eller mødes af irritation, sætter det spor. Konsekvenserne er veldokumenterede: Mangel på voksenkontakt påvirker børns følelsesregulering, tryghed, sproglige og kognitive udvikling, selvværd og relationer til andre.
Det kan give langtrækkende konsekvenser for mental, følelsesmæssig og social udvikling – såsom lavt selvværd, angst, depression og problemer med at danne sunde relationer.
Derfor må vi aldrig lukke øjnene. Hverken for det, der sker i denne institution eller andre steder.
Derfor har jeg også lavet en underretning på institutionen til Københavns Kommune.
Når minimumsnormeringerne kun findes på papiret
Langt de fleste steder er der ikke tid til den omsorg og spejling, som er så vigtig, fordi minimumsnormeringerne ikke eksisterer i praksis.
Normeringerne ser fine ud på papiret, men i praksis giver de ikke tid til nærvær. Og uden reel tid til omsorg og faglighed kan man ikke levere den omsorg, børn har krav på.
Det, vi så i dokumentaren, sker derfor langt flere steder, end du aner. Mange steder er det blevet hverdag. Psykologen Dorte Birkmose kalder det forråelse.
Den forråede adfærd, skyldes ikke kun kultur, ledelse og omsorgstrætte pædagoger og medhjælpere, men også de arbejdsforhold, de er underlagt: Papirsnormeringerne. Altså normeringer, der kun ser godt ud på papiret, blandt andet fordi der fifles med regnestykket, som skal vise, hvad normeringerne er.
For eksempel tæller sygemeldte med i regnskabet, hvilket betyder, at ved sygdom blandt personalet – også ved langtidssygemeldinger – når der sættes en vikar på, ser det på papiret ud som om, at begge er på arbejde, selvom den ene ligger under dynen.
Konsekvensen er, at mange pædagoger flygter fra faget (nyeste tal siger over 11.000 pædagoger). Dygtige pædagoger holder sig langt væk fra de dårlige og forråede institutioner, og de fleste pædagoger stopper, over tid, med at råbe op om arbejdsforholdene, fordi politikerne og kommunerne alligevel ikke lytter.
Selvom jeg beskriver et generelt problem, må vi ikke glemme børnene i netop den ene af de to institutioner, der i 2019 var genstand for massiv kritik.
Københavns Kommune burde i den grad have ekstra fokus her, når den pædagogiske konsulent har dokumenteret forhold, der i enhver anden sammenhæng ville udløse en underretning. Kommunen burde have fokus på alle institutioner, men politikerne tager desværre ofte skyklapper på, og lukker ører og øjne for den skinbarlige sandhed, der igen og igen råbes op om af eksempelvis forældrebevægelsen, #HvorErDerEnVoksen.
En sandhed, der handler om, at der ikke er voksne nok i daginstitutionerne, uanset hvordan du vender og drejer det.
Lederne og politikerne må tage ansvar
Nok er nok.
Kommunen er blevet advaret utallige gange, både af dokumentaren, af forskere og af deres egne tilsynsrapporter. Alligevel fortsætter problemerne i alle Danmarks 98 kommuner.
Vi har ikke et lokalt problem. Det er systemisk. Dokumentaren og tilsynsrapporterne viste og viser ikke en dårlig dag. De viser en kultur, der er rodfæstet og uændret. Selv seks år efter løfterne om forbedringer.
Børnene kan ikke vente længere. De har ret til omsorg, nærvær og stabil voksenkontakt. De har ret til et system, der virker.
Det er på tide, at politikerne leverer mere end ord. Det kræver handling. Nu.
Mens vi venter på endnu en dokumentar, sover de ansvarlige i timen. Børne- og ungdomsborgmester Jacob Næsager, klyngeleder Pia Bah, områdeleder Kate Obeid og Tobias Stax må tage ansvar eller tage konsekvensen og finde noget andet at lave, da de ikke lever op til at passe på Københavns børn. For det handler ikke bare om børnene i den her institution. Det handler om alle børn i Københavns Kommune. Det er ikke godt nok, og det ved de godt, men de tager de berømte skyklapper på.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()







og