Skæbnevalg i Iran: Danmark er forelsket

i Danmark/Featured/Internationalt/Politik & Samfund/POV Business af

Iranerne går til valg. Imens tripper danske virksomheder for at få endnu flere poter ind på et stort, voksende marked. For et øjeblik siden blev Iran kaldt en del af ”ondskabens akse” – i dag er Danmark nærmest forelsket i Den Islamiske Republik Iran.

Nogen siger, at forelskelse gør blind, og indtil videre er stemningen mest juhu. Med jublende tro på nye, smukke partnerskaber, både i politik og i forretningsverdenen.

Jo, der er stadig visse bekymringer, for eksempel omkring Irans rolle i nabolandet Irak, og i Syrien med massiv økonomisk og militær støtte til Assad-styret, og videre til Hezbollah-militsen i Libanon, Irans ”søster” ved Middelhavet. Desuden er der den tilsyneladende evigt gældende krigserklæring mod naboen Israel, og der er også noget med menneskerettigheder.

Men, fra Washington til København, er der nu kommet Iranske rialer (Irans valuta, red.) i øjnene.

For da årtiers sanktioner mod Iran for nyligt begyndte at lette som tyk tåge, så var der nærmest med et snuptag bragende optimistisk blå business-himmel over landet.

 Danmark og mange andre håber på en guldrandet fremtid: For der er mange penge i Iran.

Markeder, der skal opbygges, udvikles, raffineres. Der skal handles og sælges til iranere, der tørster efter alt fra fladskærme til radiatortermostater, og måske en dag de også skal have mulighed for at  ”enjoy”e Coca-Cola på lige fod med den statsstøttede Zamzam-cola (opkaldt efter en hellig kilde i muslimernes hellige by Mekka).

Coca-Cola har tidligere været bandlyst, som noget nær Satans drik i Iran, selv om man altid har kunne finde sig en Coke eller en iPhone, blot hevet ind ad bagdøren og solgt til overpriser.

Ikke al handel med Iran har dog været ramt af sanktioner gennem årene.

USA har de senere år blandt andet solgt alt fra tandstikker til kunstige tænder og frossen tyre-sæd til iranerne.

Men nu kan man – vi, Danmark – sælge nærmest hvad som helst (undtaget atomvåben og den slags) til iranerne. Nogle, der står sultne på spring, er blandt andre danske gigantfirmaer som Vestas, Grundfos og Novo Nordisk. Andre har allerede været på det iranske marked i en del år, blandt andet i fødevareindustrien (mejeriproduktion), og melder, at Danmark har et godt omdømme i Iran.

På den vis kan fredagens (26. februar) valg i Iran blive skæbnesvangert. For verden og for Danmark. På den gode måde, så at sige, i hvert fald og i første omgang for kasseapparaterne. Måske handel, økonomisk fremgang kan føre andet og mere godt med sig.

Godt 80 millioner iranere (cirka 50 millioner kan stemme) skal vælge både nyt parlament og folk til et særligt råd, der skal udpege Irans religiøse, traditionelt meget magtfulde leder (i dag Ayatollah Khamenei, tidligere den endnu mere kendte Ayatollah Khomeini, som med dundrende pegefingre og mørke øjne kaldte USA for Satan og truede alverden med alverden).

Det er et valg, der hurtigt, indenfor nærmeste fremtid måske kan ændre Iran og dermed Irans forhold til resten af verden.

Hvorfor? Ét forsimplet svar er 60 procent.

Vi – dem der ikke har besøgt Iran – er måske vant til at se Iran som tussegamle mænd med lange hvide skæg og turban.

Men Iran er et ungt land. Cirka 60 procent af iranerne er 30 år eller derunder. De er lige så smarte som de smarte i København, på alle måder: fra smartphones til høje hæle, høje universitetsuddannelser og høje, også tiltagende højlydte, tanker om et åbent, moderne Iran.

Du må stemme, når du er 18 år. Der vil være mange unge, der stemmer til fredagens valg.

På universiteter i hovedstaden Teheran har to meget reformvenlige kandidater tiltrukket store masser til deres vælgermøder i den seneste tid.

Er der ikke stadig noget med menneskerettigheder? I allerhøjeste grad, spørger man eksempelvis Human Rights Watch:

Although Iran elected a moderate candidate, Hassan Rouhani, to be president in 2013, the country has seen no significant improvements in human rights. Repressive elements within the security and intelligence forces, as well as the judiciary, retained wide powers and continued to be the main perpetrators of rights abuses. Executions, especially for drug-related offenses, increased sharply from previous years. Security and intelligence forces arrested journalists, bloggers, and social media activists, and revolutionary courts handed down heavy sentences against them.

Men efter den nylige internationale aftale med Iran om, kort sagt, ikke at udvikle atomvåben – og den efterfølgende gradvise ophævelse af en lang række handelssanktioner – er der kommet anderledes “iransk forår” i luften.

Ikke at landet er forvandlet fra den ene dag til den anden, men senere års reformvinde har måske fået ny, frisk luft under vingerne.

Og tilnærmelserne mellem Iran og omverdenen har været tiltagende varme.

Læser man seneste nyt fra Udenrigsministeriet om Iran fra januar 2016, kan man næsten få følelsen af forelskelse. I det mindste når det gælder handel og udsigt til eksporteventyr fra Danmark til Iran.

“Iran er The Next Big Thing” – lyder overskriften, skrevet af Danmarks Udenrigsministerium selv. Og indledningen slår tonen an:

“Udenrigsminister Kristian Jensen besøgte Teheran mellem den 4. og 5. Januar (2016, red.), som leder af et stort dansk eksportfremstød i Iran. Besøget var en kæmpe succes, der både bød på konstruktive politiske møder, samt en overvældende iransk interesse for det danske erhvervsliv.”

58 danske virksomheder var med udenrigsministeren i Iran – der konkluderer om fremtidsudsigterne:

“Overordnet var erhvervsfremstødet karakteriseret af en stor dansk-iransk optimisme, hvor alle var enige om at med de kommende sanktionsløftninger, så er Iran: The Next Big Thing.”

Når iranerne går til valg, kan de stemme på en masse mænd, knap så mange kvinder. Under ti procent af kandidaterne til parlamentsvalget er kvinder, mens ca. 49 procent af befolkningen er kvinder.

Sådan er der så meget. Et nyt, frit, demokratisk Iran bliver ej bygget på en dag.

Men indtil videre kan mere fri samhandel måske blive et skridt i dén retning. Det nationale iranske nyhedsbureau har i denne uge Danmark på sin forside med en glad historie om Danmarks planer om investeringer i landet:

Denmark’s ambassador to Tehran emphasized that numerous cooperation venues are available for the cooperation of the two sides; “some Danish firms have been active in for many years while new companies need to be introduced to the market of Iranian goods,” he concluded.

Der er noget i luften – forår af en slags. Der bliver i hvert fald tittet til hinanden mellem Danmark og Iran. Og holdt vågent øje med den politiske udvikling i Den Islamiske Republik Iran.

# Hvis du har lyst  – måske fået information eller inspiration, nytte eller andet brugbart ud af artikler, fotos og video – kan du donere et bidrag, beløb bestemmer du, til Jeppe Nybroes arbejde på Mobile Pay eller Swipp: 20 86 20 68

Topfoto: MEHR NEWS AGENCY, Iran

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeppe Nybroe, født 1973 i Kenya, er uddannet journalist i 1997 fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har fra barndommen boet, rejst i og de seneste årtier rapporteret fra det meste af verden.
Jeppe har blandt andet arbejdet i otte år på DR Nyheder som reporter, international korrespondent og nyhedsvært. Samt som reporter, tilrettelægger, redaktør, nyhedsvært, mm. hos Berlingske Media, TV2, diverse produktionsselskaber samt aviser og magasiner.
Herudover har han været nyhedsdirektør (Libyen) og international medie konsulent med bopæl i bl.a. Benghazi i Libyen, Ulaanbaatar i Mongoliet og Beirut i Libanon. Han har pt. København som base.
Som dreng var Jeppe bosat i Saudi Arabien, skrev sin første rejsereportage som 12-årig fra Yemen og har siden da især dækket krige, terrorangreb og andre konflikter i de fleste arabiske verden - samt i den øvrige verden.
I februar 2014 blev Jeppe kidnappet i byen Arsal i Libanon og holdt fanget en måned; i februar 2015 udgav han på forlaget People’s Press sin beretning i bogen “KIDNAPPET – i islamisternes fangehul”.
Sammen med chefredaktør, kommentator, mm. Troels Mylenberg desuden forfatter til flere bøger om dansk politik og samfundsdebat.
Jeppe er fra barnsben og stadig en flittig fotograf, både TV og still-fotos. Han elsker at sejle, at lave mad og holde middagsselskaber. Han er “far” til labradorhunden Habibi – der betyder min elskede, på arabisk.

# Hvis du har lyst - måske fået information eller inspiration, nytte eller andet brugbart ud af artikler, fotos og video - kan du donere et bidrag, beløb bestemmer du, til Jeppe Nybroes arbejde på Mobile Pay eller Swipp: 20 86 20 68