KONCERT // ANMELDELSE – Når du kan holde Nik & Jay, iført durag og rockstarbriller, standby backstage en hel koncert og efterfølgende, som gæst nummer 14 og 15, spise dem af med ét vers hver og en bjørnekrammer på et mash-up, der retteligt må hedde ”Kommer igen & igen”, er du utvivlsomt kongen af den danske musikscene lige nu.
Hvis man skal måle folk på, hvem der stiller op som gæsteoptrædende til dine koncerter, var det utvivlsomt den nuværende konge af dansk musik, der fredag aften holdt minimalistisk, men storslået hof i Royal Arena.
Simon Kvamms længe ventede solokoncerter i Royal Arena var planlagt til at balancere på en svær knivsæg mellem nedtonede produktioner og cool collabs. Et kompliceret koncept, der krævede en indledende disclaimer, men som, aftenen skred frem, også nåede fantastiske højder.
Således blev aftenens første stemme, efter den af Kvamm kuraterede opvarmningsplayliste af danske upcoming artister, et højtalerspeak, der minutiøst forklarede eksperimentets afsæt i efterårets 38 udsolgte kirkesolokoncerter samt, på næsten Netflix’ manér, teaset for titeludvidelsens (fra ”Alle sangene” til ”Alle Sangene: Alle vennerne”) dække over ikke mindre end 19(!) gæsteoptrædener. Game on!
Hr. Kvamm uddybede selv konceptet yderligere, da han, efter at have indtaget den tredobbelte in the Round-scene, hvor den midterste, ganske smart, viste sig roterbar, havde indledt aftenen akustisk med ”Revner” fra karrierens eneste soloalbum fra 2017. Vi blev lovet nedbarberede versioner af hans mange numre, som de i over 20 år er skabt i forskellige øvelokaler og konstellationer fra Klitmøller til København, alt sammen i det, han selv, meget præcist skulle det vise sig, kaldte for et hyggeligt og voldsomt set-up.
Og så blev der igen teaset for den gyldne gæsteliste af musikalske venner, der indledtes allerede på aftenens tredje nummer, da gæst nummer et gjorde en til De Eneste To.
Peter Sommers varme vokal på ”Skrig det til træerne” og ”Østjylland Dreaming” løftede straks temperaturen i lokalet og afslørede det siddende publikum, der nu havde afmonteret de yderste lag af dun og uld, som både festklædt og feststemt. Herfra gik Simon kortvarigt igen solo på nummeret fra Hugorm, ”Fuglene”, inden Hugormdrengene Arní Bergmann og Morten Gorm, som gæst nummer to og tre, stødte og huggede fuldt til på en skrællet, skraldet, men også yderst slagkraftig version af radiohittet ”Honey I’m home”.
Gæst nummer fire, stadig med Hugorm på scenen, var såmænd Kvamm senior, Simons far Janus. Og selvom hans guitarpræstation på ”De voksne sprækker” ikke var den største i Royal Arenas historie, og historien om cykelstyrtet måske blev vel lang, undte vi dem alle og os selv denne one night only far og søn-stjernestund.
Efter sangen, som Kvamm Jr. har skrevet til sin ældste datters konfirmation og for øvrigt agter at genbruge til den yngste, plus et enkelt solonummer, var der så igen familiebesøg på scenen, da ”nevøerne” Kristian Riis og René Thauland, som gæst nummer 5 og 6, tjekkede ind til et formidabelt slalom-mash-up mellem ”Superliga” og ”First Blood Harddisc” fra Nephews albummæssige storhedstid i 00’erne.
Og jeg skal da love for, at det fik publikum til at komme op at stå, hvorfor det virkede en anelse abrupt, da der efterfølgende blev proklameret pause! Men med monteringen af trommesæt og yderligere 13 gæster i vente sivede den sitrende stemning dog aldrig helt ud af arenaen, inden scenen, kort før de 20 annoncerede minutters udløb, blev hijacked af en mandsperson med vigende hårgrænse og argyle-mønstret rullekravesweater!
Demonstrationen viste sig dog hverken at være i skyggen af krig eller klima, men derimod blot Angora-pianisten Henrik Solgaard (gæst nummer 7), der i aftenens anledning takkede Simon for opvarmningen og nu, på publikums opfordring, ville spille ”Sipper Juiiice” med Blæst.
Han kunne dog, selvom han ifølge sig selv både har skrevet nummeret og navngivet bandet, ikke ramme første akkord og måtte efterfølgende, efter en følelsesladet diskussion om retten til scenen, eskorteres væk af Royal Arenas sikkerhedsvagter. Et hyggeligt, om end lige langt nok, gensyn.
Men, men, men, herefter tog det også fart. For da Kvamm efterfølgende, med første sæts Cork Citys 88/89-fodboldtrøje skiftet ud med Silkeborg IFs Palermo-inspirerede ditto, slog tonen an til et intenst solo-mash-up af Hugorms ”Bazooka” og Nephews ”Himmeljuice”, blev det starten på et kunstnerisk, ja nærmest kongeligt korstog af en magtdemonstration, der fortsatte koncerten ud.
For efter pænt at have spurgt publikum om lov til at sætte strøm til gav Hugorm gas og fik hele salen til kollektivt at stemme i på ”Hjem fra Månen”, inkl. de lækre vokaler fra duoen Prisma som gæst nummer otte og ni.
Vi fortsatte uforvarende med ”Nedlægger Forsvaret”, genialt genvisiteret af Peter Sommers vokal og med indlagt hyldesthilsen til herrehåndboldlandsholdets Mathias Gidsel, der i aftenens anledning havde skiftet Boxens gulv ud med tredje række i Royal Arena. Gæst nummer 10 var Stefan Kvamm, der ud over at være Simons bror, sammen med Hugorm Arní er en fast del af De Eneste To’s live set-up.
De leverede nu sublime versioner af ”Morten” og ”Jeg har ikke lyst til at dø”, hvor en oprigtigt overraskende gæst nummer 11, i form af Søren Huss, tog stikket hjem på piano og tredje vers’ vokal.
Et kapitel for sig
Men vi skulle ikke hjem, vi skulle videre…
Under “Hjertestarter” blev vi som publikum involveret i et eksperiment i eksperimentet som gospelkor. Og selv om det helt sikkert, i hvert fald når man var en del af det, var mere rørende end rent, var sangkraften eksplosiv, og havde aftenens hovedaktør ikke, efter et yderst effektivt live-sceneskift til Nephew-gear, slået tonen an til ”Worst/Best Case Scenario”, havde vi højst sandsynligt sunget endnu.
Den efterfølgende, næsten countryagtige, version af ”Movie Klip” krævede en indledende undskyldning til Don Ø, som Silkeborg-fanen Kvamm imidlertid stadig synes er lidt klam, og i et klubagtigt, dunkende remix blev Jada gæst nummer 12, smukt syngende Marie Keys strofer i ”Gå med dig” fra Nephews første comebackalbum i 2013.
Frederik måske lige sikre sig, at du ikke planlægger at udvide magtimperiet fra musikscenen til hele kongeriget.
Aftenens sidste nummer (altså inden ekstranumrene… bare vent) var en genopførelse fra Roskildes Orange Scene 07.07.07, hvor den i 2026 korrekt titulerede stand up-komiker Liam O’Connor, som gæst nummer 13, for en enkelt aften havde fundet tilbage til rappen og de sorte læderhandsker, der i 2007 gjorde liveversionen til et solidt radiohit og i 2026, baseret på den yderst begejstrede modtagelse, måske fik ham til at genoverveje sit karriereskifte?
Ekstranumrene blev et kapitel for sig. For når du kan holde Nik & Jay, iført durag og rockstarbriller, standby backstage en hel koncert og efterfølgende, som gæst nummer 14 og 15, spise dem af med ét vers hver og en bjørnekrammer på et mash-up, der retteligt må hedde ”Kommer igen & igen”, er du utvivlsomt kongen af den danske musikscene lige nu.
Og når du så efterfølgende igen kan køre USO og Benjamin Hav (gæst nummer 16 og 17) i stilling til rap og ”side til side-dans” på ”Danser med Buddy”, ja så skal Frederik måske lige sikre sig, at du ikke planlægger at udvide magtimperiet fra musikscenen til hele kongeriget.
Og når du så tilmed afslutningsvis, smukt indpakket i budskabet om vigtigheden i at give videre til den kommende generation, overlader scenen til Love Shops Jens Unmack og Mikkel Damgaard (gæt selv gæstenumrene), som i sin tid inspirerede dig med ”Love goes on”. Ja, så må man bare bøje sig i støvet og skråle: Leve kong Simon!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og