ROSKILDE 2025 // ANMELDELSE – På bare 15 måneder er hun gået fra debutsingle til danmarksmester i nærvær. Onsdag aften indtog Annika Orange Scene med charme, selvsikkerhed og en koncert, der ramte generationens puls – trods tekniske bump og blandet vejr.
Jeg har før beskrevet åbningsgigget på Orange Scene som ”en karrieredefinerende cocktail af potentiel kunstnerisk anerkendelse og angstprovokerende mulighed for at falde igennem”. Der er langt fra scenekanten ud til det publikum, der på et splitsekund kan fravælge dig til fordel for alternative scener, barer eller shots og Soundboks i lejren – og det hele udspiller sig i fuldt dagslys.
I de senere år har Roskilde yderligere valgt at lægge opgaven i hænderne på unge danske artister, der i ”bookingøjeblikket” ikke nødvendigvis har erfaring med de helt store scener, men dog kurs mod dem – og i en grad og et tempo, at de forhåbentlig kan toppe i det øjeblik, de griber mikrofonen og råber: ”Hva’ så Roskilde???”
Det lykkedes efter en lidt famlende start for Blæst i 2023 og sidste år for Lamin. Og var intentionen den samme i år, må vi bare konstatere, at Roskildes bookere – med John Faxe’sk præcision – ramte den lige i r…., da Annika onsdag kl. 18 åbnede den mytiske scene.
For selvom hun som 7-årig i 2012 – flankeret af Mads Mikkelsen og Thomas Vinterberg – indtog Cannes Film Festival med storm for sin rolle i Jagten og i 2017 var MGP-stjerne med veninden Maja Marie i Jyske Bank Boxen, er det i det seneste års tid, at Annikas karriere for alvor har taget fart.
Alle de små lykkelige og ulykkelige kærlighedsfortællinger, hun formidler smukt, kunne således have udspillet sig for hver og en af hendes tryllebundne publikummer på festivalens campingplads aftenen før
Siden hun for 15 (!) måneder siden udgav sit første nummer, er debutsinglen “Knuser Hjerter” ikke bare strøget til tops på dansk Spotify – hun har også spillet live til P3 Guld, gået derfra med ‘P3 Talentet’-prisen og senere en DMA for ‘Årets Nye Danske Navn’. Og selvom Pippi Langstrømpe vist aldrig helt har sagt ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt”, virker det som om, at det er samme inspirerende målrettethed, stålsatte tro på egne evner og vilje til benhårdt arbejde, der har båret frugt for hendes venindes navnesøster.
For Annika virkede på ingen måder nervøs, da hun – med stort overskud i både smil og vokal – lagde for med “Der er så meget jeg ikke fortæller” og siden gled direkte over i “Hun”, mens regnen og solen kæmpede om at få lov at være baggrundstapet for det, der allerede var en FEST! Bandet skulle lige spille sig varme, men så stod de – og de seks korsangere – også skarpt og tilmed moderigtigt klædt i – ifølge Euroman – årets festival-fashion-it-item: Jorts!
Annika spilder ikke tiden – heller ikke med snak mellem numrene – for det behøver hun ikke: Hendes tekster er nemlig i øjenhøjde og nærværende i en grad, at publikumskontakten skabes og fastholdes alene via dem. Alle de små lykkelige og ulykkelige kærlighedsfortællinger, hun formidler smukt, kunne således have udspillet sig for hver og en af hendes tryllebundne publikummer på festivalens campingplads aftenen før.
Annika går derfor lige i hjertet på målgruppen, og hendes budskaber og levering – som nogen (boomere!) måske, og helt fejlagtigt, kunne kalde naiv – gør hende allerede nu til en af sin generations vigtigste stemmer og musikalske samlingspunkter.
Og jo, det var godt nok hende, der stod på scenen, og en stopfyldt festivalplads, der jublede retur onsdag aften – samhørigheden på numre som “Luk mig ind” og “Jeg er din” var ikke til at tage fejl af.
Og selvom vi kom musikalsk vidt omkring, og skiftet fra girl-power-anthem’et “Du ik’ værd at græde for” – med masser af attitude i Sira Jovinas gæsteoptræden – til lækker akustisk guitar i “På lad mig lande” på papiret kunne virke voldsomt, bandt Annikas sødme, charme og nærvær hele tiden det hele intenst sammen.
Der blev sunget med fra start til slut, og ingen af sættets 16 numre (der ellers krævede aktivering af 80 (!) procent af hendes Spotify-udbud i eget navn) virkede som overflødigt fyld. På “Så længe jeg er Sexy” fik hun tilmed – i et inferno af beats og stroboskoplys – omdannet Orange til svedig club ved højlys dag.
Aftenens (og føromtalte vilde års) kulmination og fuldfede full-circle-moment indtraf, da Annika sluttede fortællingen om egne drømme som publikum til sidste års åbning med at byde selvsamme Lamin velkommen på scenen til kæmpe-bangeren “Stolt”: Annika har så rigeligt meget at være stolt af, og selvom hun også sang ”det’ ikke for at blære dig”, så var koncerten – i allerbedste forstand – en aldeles blæret magtdemonstration af talent, performance, spilleglæde og nærvær.
Og ja, så røg lyden desværre to gange under det sidste nummer, og årets første Orange-forløsning sluttede derfor en anelse uforløst. Men heldigvis tog publikum over på “Knuser Hjerter”, og hverken svigtende teknik eller blandet vejr kom derfor i nærheden af at tage glæden eller æren fra en sublim præstation af hele holdet: Annika havde i dén grad åbnet Orange Scene, festivalen – og ja, måske endda hele verden – for sig selv og sit publikum.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og