SIKKERHEDSPOLITIK // NYHEDSANALYSE – USA, Danmark og Grønland har indgået en aftale om amerikanernes fremtidige indflydelse på verdens største ø. Fra præsident Trump lyder det ikke overraskende, at han har sejret “big time”, men det ser ud til, at aftalen stort set udtrykker det, Danmark tilbød ham fra begyndelsen.
Det største sikkerhedspolitiske dilemma i nyere tid for både Danmark og Grønland ser ud til at være overstået, efter at Kongeriget Danmark og USA har indgået en ny aftale om Grønlands fremtid.
Den amerikanske præsident kalder den nye aftale en historisk amerikansk sejr.
Præsidenten fået en aftale, som han uden større besvær kan præsentere hjemme i USA som noget helt andet
Men bag den velkendte triumferende retorik gemmer sig en noget mere prosaisk virkelighed: USA får i vid udstrækning de militære muligheder, som amerikanerne allerede havde, og det sikkerhedspolitiske samarbejde, som Danmark og Grønland hele tiden har tilbudt.
Den potentielt store nyskabelse ligger et andet sted: Washington kan muligvis have fået indflydelse på, hvem der fremover må foretage strategisk følsomme investeringer i Grønland.
Med andre ord købte Trump ikke verdens største ø, og USA overtog ikke suveræniteten over en ny 51. delstat. Grønland bliver ikke amerikansk territorium. Tværtimod består grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid.
Til gengæld har præsidenten fået en aftale, som han uden større besvær kan præsentere hjemme i USA som noget helt andet.
I sit opslag på Truth Social beskriver han aftalen mellem USA, Danmark og Grønland som en historisk triumf. USA har ifølge opslaget fået “permanent control over security, and all other needs, in Greenland”, og amerikanerne skal “FOREVER” kunne gøre, hvad der er nødvendigt for at forsvare både Grønland og USA.
Fra Marco Rubio lyder lige så begejstrede toner. Den amerikanske udenrigsminister kalder også aftalen for en historisk sejr og siger, at den “permanently and completely” løser USA’s sikkerhedspolitiske bekymringer omkring Grønland.
Kongerigets udlægning
Set fra København og Nuuk beskrives præcis den samme aftale imidlertid bemærkelsesværdigt anderledes.
Statsminister Mette Frederiksen understreger, at aftalen anerkender Kongerigets suverænitet og territoriale integritet samt det grønlandske folks ret til selvbestemmelse. Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, fremhæver tilsvarende, at aftalen anerkender Grønlands interesser og placering i det internationale samarbejde.
Ordlyden fortæller noget centralt om det kompromis, der nu synes at have afsluttet den nok mest bizarre konflikt mellem to NATO-allierede i nyere tid.
Fra “anything less” og krav om ejerskab til en god gammeldags forsvarsaftale. Som man, hvis man ville være generøs over for København, kunne kalde et klassisk diplomatisk svendestykke fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.
For det er værd at huske, at udgangspunktet for Trump var langt mere vidtgående end den aftale, han nu fejrer.
Præsidenten krævede amerikansk kontrol over Grønland og talte gentagne gange om at erhverve øen. Så sent som tidligere i år sagde han, at “anything less” end amerikansk ejerskab ville være uacceptabelt. Han ville heller ikke udelukke militær magtanvendelse.
Nu ender konflikten tilsyneladende med noget ganske andet: Grønland forbliver grønlandsk. Kongerigets suverænitet og selvbestemmelsesretten består. Til gengæld kan USA udbygge sin militære tilstedeværelse, og amerikanske modstandere skal holdes ude af strategisk vigtige dele af Grønlands økonomi og sikkerhedsstruktur.
Den første del af aftalen har Danmark og Grønland hele tiden været parate til. Mette Frederiksen sagde allerede 13. januar meget direkte, at hvis USA’s bekymring handlede om sikkerheden i Arktis, var Danmark og Grønland parate til at gøre mere:
“Hvis det handler om sikkerhed, så er der meget mere, vi kan og skal gøre i fællesskab.”
Det var USA selv, der senere reducerede sin enorme militære tilstedeværelse fra den kolde krig, så Pituffik Space Base i dag er den eneste tilbageværende amerikanske forsvarsbase
I meddelelsen fra Statsministeriet understregede hun samtidig, at Kongeriget var villigt til at investere i de nødvendige militære kapaciteter.
Med andre ord var det danske svar aldrig, at USA skulle ud af Grønland, men at ejerskab slet ikke var nødvendigt for at få den sikkerhedspolitiske adgang, USA efterspørger, eftersom amerikanerne allerede har en unik adgang, som det ses i den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951.
Den gav USA omfattende rettigheder til militær virksomhed i Grønland, hvor amerikanerne inden for de aftalte forsvarsområder blandt andet kunne anlægge og drive militære faciliteter, stationere personel, oplagre forsyninger og kontrollere militære fly- og skibsoperationer.
Det var USA selv, der senere reducerede sin enorme militære tilstedeværelse fra den kolde krig, så Pituffik Space Base i dag er den eneste tilbageværende amerikanske forsvarsbase.
I Igaliku-aftalen fra 2004 blev forsvarsforholdet moderniseret, og USA forpligtede sig blandt andet til at konsultere og informere Danmark og Grønland før væsentlige ændringer i amerikanske militære operationer og installationer.
Den republikanske veteran Mitch McConnell formulerede problemet meget præcist tidligere på året: Han havde endnu ikke hørt regeringen nævne én eneste ting, USA havde behov for fra Grønland, som grønlænderne ikke allerede var villige til at give amerikanerne.
Den mulige undtagelse: amerikansk veto over investeringer
Der er dog én formulering i Trumps udmelding, som kan ændre regnestykket.
I sit opslag skriver Trump, at ingen amerikansk modstander fremover kan etablere en base, have militær tilstedeværelse eller foretage “sensitive investments” i Grønland uden USA’s “express written approval”.
Hvis dette budskab står til troende, og hvis ordene skal forstås bogstaveligt, er det potentielt nyt.
At Danmark og Grønland vil holde russiske og kinesiske militærbaser ude, er næppe nogen revolution. Grønland er omfattet af NATO, og Danmark, Grønland og USA har i årtier samarbejdet om forsvaret af området, men retten til at bestemme over civile udenlandske investeringer er en anden sag.
Grønland har selv arbejdet på et system til screening af udenlandske investeringer, og et eksisterende grønlandsk lovforslag omfatter blandt andet forsvar, kritisk infrastruktur, kritisk teknologi, råstoffer, vandkraft og selvstyreejede virksomheder. Grundideen her er netop, at Naalakkersuisut skal kunne standse investeringer, som kan true Grønlands sikkerhed eller offentlige orden.
Det afgørende spørgsmål bliver derfor: Har Grønland nu accepteret, at USA får en selvstændig vetoret over bestemte udenlandske investeringer?
Det afgørende spørgsmål bliver derfor:
Har Grønland nu accepteret, at USA får en selvstændig vetoret over bestemte udenlandske investeringer?
Hvis svaret er ja, er det en reel indrømmelse til USA fra grønlandsk og dansk side og sandsynligvis den mest substantielle nye amerikanske gevinst i aftalen.
Men vi ved endnu ikke, om svaret er ja. Alt, vi kan se lige nu, er, at Trump siger én ting, og at København og Nuuk ikke siger det samme.
Det er derfor værd at læse formuleringerne meget nøje.
Trump siger “without our express written approval”. En amerikansk embedsmand siger til Reuters, at aftalen betyder, at kun USA og dets allierede vil kunne foretage visse ikke nærmere definerede “sensitive investments”.
Men hverken Mette Frederiksen eller Jens-Frederik Nielsen nævner nogen amerikansk vetoret over grønlandske investeringer i deres meddelelser.
Tværtimod fremhæver de begge “suverænitet, territorial integritet og grønlandsk selvbestemmelse”.
Og ifølge New York Times havde Danmark og Grønland under forhandlingerne netop modsat sig et amerikansk krav om en sådan vetoret. Avisen citerer desuden personer tæt på forhandlingerne for, at Trumps beskrivelse af “permanent control” over Grønlands sikkerhed overdriver omfanget af de nye amerikanske beføjelser.
Det er derfor for tidligt at konkludere, at USA faktisk har fået den vetoret, Trump hævder. Den endelige aftaletekst bliver afgørende.
Fortsættelse følger med sikkerhed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og