KOMMENTAR – En falden Venstremands fortrædeligheder har fået Sebastian Dorset til at reflektere over tidsånden. Det drejer sig ikke kun om Jakob Engel-Schmidts deroute som kokain-bilist. Der er mere at komme efter. Især hvordan folkets ubændige hævntørst og lyst til at straffe går amok. “Hvad med at lade retssystemet dømme, og kun kaste den første sten, hvis du er sådan en, der ikke kaster med sten”.
Jeg skal understrege, jeg ikke kender Jakob Engel-Schmidt. Som i overhovedet ikke.
Vi er ikke på samme politiske fløj, arbejder ikke i samme branche, har mødt hinanden max tre gange, og han har ingen afslørende billeder af mig liggende.
Vi er godt nok med i den samme konspiration. Den, hvor medlemmerne bruger de fleste timer af deres vågne tid på at undertrykke de ”almindelige danskere”: De danskere, der lever ude i ”virkeligheden” og har prøvet ”et rigtigt arbejde” – noget der åbenbart er fuldkomment umuligt at opstøve i hele Hovedstadsområdet. Her i København er der ingen virkelighed, ingen ægte jobs og 1,5 millioner mennesker dasker bare rundt, og sipper café Latte, mens de nasser på resten af nationen, og griner ad, hvordan de fik stjålet alle de offentlige arbejdspladser over til hovedstaden.
Jeg erindrer ikke den store flytning, hvor huse og institutioner blev fragtet på blokvogne fra provinsen. Inden udflytningsdebatten begyndte forleden, led jeg faktisk under den vrangforestilling, at statslige institutioner som udgangspunkt lå i et lands hovedstad, specielt indtil for en 15-20 år siden, hvor man for alvor begyndte at kunne gøre ting over nettet. Men jeg er som sagt uvidende om ”virkeligheden”, og det skal kommentarerne nok understrege. Jeg lever i en ”boble”, og hvis jeg endelig kom ud (undskyld, IND!) i ”Produktionsdanmark” ville jeg erfare, hvordan ægte, hårdtarbejdende danskere levede.
Hvordan den mentalitet er opstået, må man spørge kvalificerede mennesker om, men man er gået fra folkets retsfølelse til befolkningens lyst til straf og hævn. Det, der tidligere ofte blev omtalt som det ”tavse flertal” kan ikke vise nåde, og kan først og fremmest ikke holde sin kæft med deres hævntørst
Faktisk var jeg slet ikke klar over at jeg var kjøwenhavnersnude og med i en privilegeret kaste, der intet fornuftigt foretog sig. Jo, det sidste fortæller min kalender mig med al ønskelig rydelighed, men jeg troede i mit vanvid, at jeg helt af mig selv var flyttet til København, efter at have boet over stort set hele landet, og for eksempel havde tilbragt de første otte år af mit liv i en by, som ingen, der læser med her, har hørt om. Men jeg har googlet mig til, at byen i dag har 21 husstande, og det lyder som lidt af et fremskridt, eftersom det er noget, Rebild Kommune praler af.
Men Illuminati-typerne har åbenbart haft deres fangarme ude efter mig, siden jeg er kommet med i københavnerkonspirationen. De må kunne have set på landbobarnet, at han havde talent for lediggang og snylteri, siden de trak mig helt til Hovedstaden. Og de bedste konspirationer er netop også, dem, hvor selv de medvirkende føler sig udenfor.
Imidlertid kom internettet og gjorde mig opmærksom på tingenes tilstand. Ikke via google, der har lettest ved at finde ting, som faktisk forekommer, men via kommentarspor og blogs og debatindlæg.
Folk er rasende, og hvis man overhovedet skal blive enige om, hvem, man er rasende på, skal det helst være nogle, folk kender.
Jeg lagde første gang mærke til det, da ”Mads og Monopolet” kom på Facebook. Pludselig kunne paneldeltagerne ikke give den mindste mening til kende, uden der sad en horde af folk, der helt tydeligt aldrig havde begået en eneste fejl i deres liv, og virtuelt korsfæstede alle, der ikke adlød Moseloven og alle efterfølgende love til mindste detalje.
Før det tidspunkt kunne man godt have det lidt skægt, og komme med skæve svar på de pudsigere spørgsmål, men efter Facebook kunne man ikke engang sige ”selvfølgelig er det forkert at stjæle, men…” uden at kommentarsporet var fyldt med folk, der kun kunne høre ordene efter ”… men”.
Men er det nok? Nej, TV2-News vil også gerne fortælle at han ikke længere skal være med i programmet ”News & Co”. Lige løbe med på en bølge, selvom programmet ikke er et, man har kontrakt med
Det er snart ti år siden, men allerede dengang slog det mig, hvor lidt nåde, der fandtes i horden. Ingen optræden var korrekt nok, og ingen straf for hård for synderne. For nu havde de jo stillet sig frem i radioen!
Hvordan den mentalitet er opstået, må man spørge kvalificerede mennesker om, men man er gået fra folkets retsfølelse til befolkningens lyst til straf og hævn. Det, der tidligere ofte blev omtalt som det ”tavse flertal” kan ikke vise nåde, og kan først og fremmest ikke holde sin kæft med deres hævntørst.
Og så er vi tilbage ved Jakob Engel-Schmidt, og hvorfor han skal rodes ind i det her, når han nu i forvejen har rigeligt at tænke på.
Først fakta: Han har fået sin straf af vores retssystem, for det tåbelige, han erkender at have gjort.
Han er blevet fyret af sin arbejdsgiver. Det er en sag mellem ham og dem og fremtidige ansøgere til en stilling hos Niels Brock.
Hans parti, Venstre, har udtalt at det har “meget svært ved at forestille sig“, at Engel-Schmidt kommer tilbage til Folketinget, eftersom han har overtrådt en ”almindelige mennesker”-lov og ikke en ”politiker-mennesker”-lov, som den om ministeransvarlighed (det skrev Informations chefredaktør en klog leder om, som man kan læse her, hvis man skulle have lyst).
Så fakta er, at Jakob Engel-Schmidt er blevet straffet af sit parti og af sin arbejdsgiver udover af det retssystem, vi som et demokratisk samfund har uddelegeret retten til at straffe til.
Men er det nok? Nej, TV2-News vil også gerne fortælle at han ikke længere skal være med i programmet ”News & Co”. Lige løbe med på en bølge, selvom programmet ikke er et, man har kontrakt med. De ringer bare til dem, de synes skal deltage, og så forpligter de sig ikke til at ringe tilbage, når man har afsløret sig som koncentrationsspændvidde-udfordret. (Her taler jeg af personlig erfaring). Man får desuden ikke noget for at være med, med mindre man er en af kanalens faste, eller er en hård forhandler. (Her taler jeg af et langt livs personlig erfaring).
Som Jakob Engel-Schmidts parti Venstre skrev i regeringsgrundlaget: Danmark er et kristent land. Men de mener åbenbart ikke så kristent et land. Det kan jo også blive for meget med al den næstekærlighed
Og jeg erkender. Det løb lidt af med mig på Twitter, da jeg hørte det fra TV2-News. Unødvendigheden i at sparke på Jakob, der lige nu ligger ned, (og som i øvrigt gjorde det absolut glimrende for mindre end en uge siden i News & Co), fik mig til at skrive, jeg synes kritikken var hyklerisk:
Jeg har et par gange mødt Jakob Engel-Schmidt i forbindelse med debatprogrammer. Set i lyset af den verserende sag vil jeg i fremtiden ikke møde ham igen … uden at komme med et tilbud om et kram og en kop kaffe. Kvik fyr, dum sag, stop nu hykleriet.
— Sebastian Dorset (@sebdor) February 7, 2018
Og det mener jeg: Lad retssystemet dømme, og kast kun den første sten, hvis du i øvrigt er sådan en, der ikke kaster med sten.
Men jeg tog fejl, sagde kommentarerne til mit tweet. Jeg burde ikke være overrasket, efter min urgamle Mads & Monopolet-erfaring, men det kommenterende folk synes overvejende at mene, at Jakob Engel-Schmidt fortjente at miste hele sit liv på grund af sagen. Inklusiv muligheden for at være i tv. Jeg har aldrig mærket samme modvilje overfor Linse Kessler. Men hun er åbenbart en af de få i Hovedstadsregionen, der er udenfor konspirationen.
Har jeg lært noget? Nej!. Slet ikke? Tjoh, jeg vil understrege, det er forkert at køre bil i narkopåvirket tilstand. Hvorfor? Så du måske kan koncentrere dig om at vise nåde og vende den anden kind til. Som Jakob Engel-Schmidts parti Venstre skrev i regeringsgrundlaget: Danmark er et kristent land. Men de mener åbenbart ikke så kristent et land. Det kan jo også blive for meget med al den næstekærlighed.
Topillustration: POV International med LunaPicEditor. Originalbilleder fra Pixaby og Jakob Engel-Schmidt, Folketingets officielle billede, fotograf Steen Brogaard.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
