FILM // ANMELDELSE – Den verdensberømte skuespiller Scarlett Johansson debuterer som spillefilmsinstruktør med en varm og charmerende new yorker-fortælling. Eleanors sandhed byder på smukke billeder, et dvælende tempo og stemningsfulde toner af blues og jazz – og minder os om værdien af fællesskab i hverdagen.
I et soveværelse i Florida tikker et vækkeur på en kommode mellem to enker. Eleanor Morgenstein (June Squibb) og Bessie Stern (Rita Zohar) er i deres halvfemsere, men da Bessie dør, flytter Eleanor hjem til sin familie i New York.
Sådan starter skuespilleren Scarlett Johanssons nye komediedrama, Eleanors sandhed, der er en fortælling om en 94-årig kvinde, som i sin søgen efter at finde nye mennesker at dele hverdagens rutiner med, udgiver sig som en holocaust-overlever.
Scarlett Johanssons narrativ
Med filmen debuterer Scarlett Johansson som spillefilmsinstruktør. Hun har tidligere spillet en ung ensom, afkoblet kvinde i Sofia Coppolas Lost in Translation (2003), superhelten Black Widow i Marvel-filmuniverset, og optrådt i Wes Andersons stiliserede og humoristiske univers i Asteroid City (2023) og The Phoenician Scheme (2025). Disse film har vidt forskellige stilarter, så spørgsmålet er hvilken retning Johansson tager i sin egen film?
Her skal vi kigge mod de tematikker, hun i sine tyvere introducerede i 2009, hvor hun instruerede en seks-minutters lang kortfilm These Vagabond Shoes. Ligesom i den nye film viste den tikkende ure, parkbænke med udsigt til vand og et nærmest mennesketomt Coney Island, et kvarter i det sydvestlige Brooklyn, hvor forlystelsesparkerne engang var fulde af liv.
Johansson er nemlig new yorker, og det bruger hun i sin indskrivning på listen over skuespillere, der tager kreativ kontrol over narrativer og visioner ved at sætte sig i instruktørstolen. Ambitionen tilskriver hun sin oplevelse på film-settet til Hestehviskeren (1998).
Med dobbeltkasket som skuespiller og instruktør tog den nu afdøde Robert Redford sig tid til at tale med den dengang unge Johansson om det, som hendes karakter havde oplevet op til den pågældende scene. Det fortalte Johansson på The Late Show with Stephen Colbert i september 2025, da Eleanors sandhed udkom i amerikanske biografer, efter den havde haft premiere på årets Cannes filmfestival.
De sidste vidnesbyrd
Og det er menneskenes historier, vi kommer tæt på i den nye film, der primært foregår i et jødisk miljø med bat mitzva og Shabbat-middage. Ved en fejltagelse ender Eleanor hos en støttegruppe for holocaustoverlevere på West Manhattans Jewish Community Center, efter hun har forladt det jødiske centers sanggruppe, som datteren Lisa (Jessica Hecht) egentligt havde meldt hende til.
Det er ikke scenen, men støttegruppens cirkel af venlige øjne og lyttende ører, hun søger. Derfor fortæller Eleanor, der i virkeligheden er født og opvokset i byen Des Moines i Iowa, sin polske veninde Bessies historie fra holocaust, som var det hendes egen.
Historien fortælles som et flashback til venindernes spisebord i Florida, hvor Eleanor oprindeligt hørte den. Og selvom den er fiktiv, er skuespilleren Rita Zohar, der spiller Bessie, selv født i en ukrainsk koncentrationslejr i 1944.
Med close-ups af både venindernes og støttegruppens ansigter, minder filmen os om, at der er ufortalte historier derude, og understreger samtidig, at de, der bærer vidnesbyrd fra en af historiens værste forbrydelser, nærmer sig deres sidste levetid.
Et møde om sorg
Som observatør i holocaust-støttegruppen sidder den unge journaliststuderende Nina Davis (Erin Kellyman) fra New York University, der for nylig selv har mistet sin mor. Rørt af Eleanors historie forsøger hun at stable et interview på benene. Selvom Eleanor i første omgang takker nej, lader hun sig lokke, da datteren har for travlt med sit arbejde og datingliv, og barnebarnet Max (Will Price) skal til vennernes band-aften. Eleanor og Nina deler oplevelsen af sorg, og filmens generationsmøde understreger smukt den kendsgerning, der kan virke banal i sin enkelthed: at mennesker har behov for at blive prioriteret af andre mennesker.
Jeg håber, at Scarlett Johansson vil fortsætte med at vise sit New York med sin nye instruktørkasket
Det visualiserer den franske filmfotograf Hélène Louvart fortræffeligt i filmscener af frokoster på Upper East Side-institutionen Ritz Diner (hvis oprindelige lokaler fra 1930’erne lukkede i efteråret 2025). Ligeledes bidrager Louvarts fokus på parallelt opstillede kurvesenge i Florida og runde borde, der inviterer til samtaler og nærvær, til et fremragende billedunivers. Louvart har tidligere arbejdet på blandt andet den italienske filminstruktør Alice Rohrwachers’ spændingsfyldte Lazzaro den Lykkelige (2018) og La Chimera (2023).
Dårlige beslutninger
Men selvom en sneboldeffekt af konsekvenser ruller sig ud i Eleanors sandhed, da Ninas far, tv-journalisten Roger Davis (Chiwetel Ejiofor), får nys om historien, fastholder Johansson et fredsommeligt tempo i sin fine hverdagsfortælling til toner af blues og jazz.
Enkelte scener bliver langtrukne, som da vi først skal se Nina græde i sin mors gamle fotostudie og derefter høre hende i en ny scene fortælle om moren til Eleanor. Men andre scener løftes af Eleanors kække replikker, som når hun kondolerer en taxachauffør for at bo på Staten Island. Til tider er Eleanor usympatisk, men filmen forsøger ikke at undskylde hende. I stedet hører vi på rabbinerens kontor, at gode intentioner nogle gange leder til dårlige beslutninger.
Scarlett Johanssons debutfilm viser instruktørens ønske om at vise det smukke i at dele ritualer, rutiner og endda tøjstile med hinanden, da alternativet kan blive aldeles ensomt. Og med sit indgående kendskab til byen, hvor Johansson er opvokset og i dag har sin hverdag, håber jeg, at hun vil fortsætte med at vise sit New York med sin nye instruktørkasket.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.