Den forunderlige evne til at nyde en del af udsigten

i Asien/Internationalt/Kultur/Liv & Mennesker af

SEIKATSU – japansk hverdag: De blomstrende kirsebærblomster, som japanerne fejrer ved forårets hanami-fester, er smukke. Men menneskemylderet nedenunder er måske knap så smukt. Godt at mange japanere er så gode til at nyde en del af udsigten, som de er.

Hvor er det hyggeligt at opleve mange japanere slå gækken løs og fejre forårets komme under blomstrende kirsebærtræer i de to weekender hvert år, hvor der fejres “hanami” for alvor. Det er livsbekræftende. Det giver en troen på, at et godt år er i gære.

De skrøbelige, kortvarige “sakura”-blomster er skønne, og fascinationen af deres fabelagtige, men forgængelige skønhed er det, som kalder tusinder og atter tusinder sammen på offentlige stede i byen for at “se på blomster”. “Hanami” betyder “at se på blomster”.

Men der bliver jo ikke kun kigget på blomster. Der bliver grinet og fjaset og flirtet. Der bliver drukket en masse øl og sake. Der bliver råbt og skabt sig. Der bliver en masse stress og jag ud af at være så mange mennesker sammen på så relativt små områder. I de dage, hvor der er hanami, er sakura-blomsterne ikke reserveret nogle få. Alle må deles om dem, og så bliver der i en japansk storby naturnødvendigt temmelig proppet med mennesker.

Larm og affald

Så selv om selve blomsterne er kønne, kan man godt diskutere, om hele hanami-forestillingen er særlig køn at se på – uanset om man tager aktivt del i festlighederne eller ej.

Der er måske ikke så megen larm, som der ville være, hvis så mange mennesker af ethvert andet folkeslag skulle mødes på så relativt lille et område – men larm er der.

Der ligger måske ikke så meget affald, som der ville ligge, hvis lige så mange mennesker af ethvert andet folkeslag skulle indtage lige så mange medbragte madpakker og drikkevarer på lige så mange blå presenninger – men affald er der.

De offentlige toiletter er måske ikke så ulækre sidst på dagen, som de ville have været, hvis lige så mange mennesker af ethvert andet folkeslag ved et lige så stort alkohol-indtag havde skullet lade vandet i dagens løb – men ulækre er de.

Det er alt i alt et værre cirkus. Og for ikke så få udlændinge udefra kan cirkusset helt overskygge det smukke ved blomsterne på træerne ovenover. Hele menageriet gør det svært for dem at nyde selve blomsterne.

Men tag ikke fejl. For de allerfleste af de skøre, festende og hel-eller halvfulde japanere, der kigger på blomster, er synet af sakura-blomsterne akkurat lige så fantastisk, mens der er allermest kaos på presenningerne, som det ville have været, hvis de havde haft hele parken for sig selv i meditativ stilhed.

Udsigt med coca-cola

Jeg plejer at sammenlige det med, at hvis vi vesterlændinge ser en smuk udsigt med en blå havbugt med grønne træer langs bakkeskråningerne udenom, og der så midt i det hele står en kæmpestor og knaldrød coca-cola-reklame, så er hele udsigten for os ødelagt. Det er den ikke for de fleste japanere. De er vokset op med godt at kunne skille tingene ad og har ofte svært ved at forstå, at vi andre ikke kan finde ud af at “nyde resten af udsigten”.

Udsigten overhavbugten bliver for dem ikke det mindste grimmere af den der forbaskede coca-cola-reklame. Udsigten til kirsebærblomsterne omkring dem bliver under forårets hanami-fester ikke det mindste grimmere af, at der er rod og larm og kaos nedenunder.

Når man bor så tæt sammen, som man gør i japanske millionbyer, så er man piskenødt til at lære at skille tingene ad på den måde. Der er mange vidunderligt smukke ting, arkitektonisk nyskabende bygninger, bjergtagende naturfænomener og små designede detaljer alle vegne, men de eksisterer unægteligt mange gange klods op ad de grimmeste, forfaldne og mest prosaiske ting, man kan forestille sig.

Godt at man lærer at rumme det hele, når man skal bo sådan et sted.

Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også meget gerne like vores Facebookside.  Endelig er du også velkommen til at donere til fortsatte Seikatsu-skriverier på Mobilepay +45 2636 0251. Det er helt frivilligt.

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.