FILM // ANMELDELSE – En ”sort, romantiske kærlighedskomedie” er den finske filminstruktør Valkeapääs egen betegnelse for “Dogs don’t wear pants”, der handler om en sørgende og livstræt mands opdagelse af sadomasochisme som strategi for at genfinde livsglæden. Filmen er chokerende, morsom og gribende – og værd at se flere gange, skriver Karen Hammer.
Cinematekets faste kunder er vant til lidt af hvert, men nu strammer de den ved at præsentere Jukka-Pekka Valkeapääs tredje spillefilm “Dogs don’t wear pants” som månedens film. Selvfølgelig har vi undertiden mødt uortodokse temaer med indslag af pornografi og eksotiske eller seksuelle udfoldelser, men at udvælge en “månedens film”, der udforsker livsfarlig spanking med henblik på at bearbejde eller overvinde livslede og dødsdrift – det er nyt!
Den finske instruktør Jukka-Pekka Valkeapää (født 1977) modtog adskillige store priser for sin debutfilm “The Visitor”, der blev vist i 2009 ved Venedigfilmfestivalen. Hans næste film fra 2014 “They have escaped” beretter om to livslystne unge menneskers flugt fra hverdagen og ud til et anderledes liv i naturen – med myndighederne i hælene. Ingen af hans film er tidligere vist i Danmark.
Fra livslede til livsglæde
Hjertekirurgen Juha lever lykkeligt ude i Finlands smukke natur med sin kone og lille datter Ellie. Pludselig en morgen sker ulykken. Juhas kone er faldet i den lokale lille sø og er blevet viklet ind i nogle fiskenet. Forgæves prøver han at redde konen fra druknedøden, og han er selv døden nær under anstrengelserne. Den 3-årige Ellie ser til, mens han gispende efter vejret kæmper sig tilbage til livet. Tilværelsen føles derefter tvungen og interesserer ham ikke længere.
Herefter handler alt for ham om at genopleve dette mirakel; han ønsker at komme tilbage til det øjeblik, hvor hun endnu levede
Mange år senere lever han som en respekteret overlæge, der har mistet enhver form for empati og livslyst, men udadtil fungerer som far for teenageren Ellie. Da hun som alle andre unge ønsker sig en tungepiercing, accepterer han uden brok og følger hende med ned i tattoo-biksen.
Mens hun bliver behandlet, forvilder han sig ned i centerets underetage, hvor dominatrixen Mona tror, han er en ny kunde og straks tager ham under behandling. Chokeret over hendes ydmygende behandling, hvor han afklædt og på knæ piskes og næsten kvæles, vækkes hans hidtil totalt nedfrosne følelser, og i få sekunder er han atter tæt på sin mistede elskede.
Herefter handler alt for ham om at genopleve dette mirakel; han ønsker at komme tilbage til det øjeblik, hvor hun endnu levede. Han tvinger Mona til at udvide sin kvælningsrutine, glemmer sin datters musikalske optræden på skolen og aflyser sine operationer.
Det er også væsentligt at beskæftige sig seriøst med forholdet mellem Mona og Juha, der lidt efter lidt udvikler sig fra ritual spanking til tillid og en slags venskab
Hans medarbejdere er bekymrede, og Mona nægter efter næsten at have dræbt ham at samarbejde. Han forfølger hende som en stalker og trygler hende om bare en sidste gang. Hun kan gøre lige, hvad hun vil med ham, bare han endnu engang kan føle sig ganske nær ved sin afdøde elskede.
Dødsort humor fra Finland
Filmen har hidtil været barsk men også fyldt med dødsort humor. Nu tager Mona anderledes smertefulde metoder i brug, hvilket mindede mig den gamle, uforglemmelige film ”Marathonmanden”, hvor nazi-tandlægen, spillet af Laurence Olivier, torterede Dustin Hoffman. Sekvensen tager mindst 10 minutter, og man får stor lyst til at forlade biografen.
Instruktøren omtaler sin film som en “sort romantisk kærlighedskomedie” og pointerer, at han har medvirket til at blødgøre handlingen i Johan Lummes manuskript noget.
Krista Kosonen er fremragende som Mona, der kan sit job, og som i begyndelsen fuldstændigt har kontrol over situationen og seksualiteten, men lidt efter lidt tvinges til at gå på det ene kompromis efter det andet, og det skræmmer hende. Pekka Strang spiller hjertekirurgen, der i den grad har mistet selvkontrollen, at nogen burde stoppe ham, inden han begår en alvorlig fejl. Man prøver, men han er alt for smart, hans kærlighed og dødsdrift har taget over.
Denne film kan med fordel ses to gange; første gang er for chokerende, og man går glip af de mange små morsomme situationer, der putter sig hist og her. Det er også væsentligt at beskæftige sig seriøst med forholdet mellem Mona og Juha, der lidt efter lidt udvikler sig fra ritual spanking til tillid og en slags venskab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
