KEY WEST // REJSEBREV – Det er morgen i Key West, og øen er langsomt ved at vågne efter nattens travlhed på barernes hovedgade, Duval Street, Key West’s svar på Jomfru Ane Gade. Varmen vil snart gøre alvor af sig. Skal du have noget ud af dagen, skal du gøre det nu, inden den tvinger dig ned i et andet tempo. Jeg er tidligt oppe, for i dag skal jeg besøge Ernest Hemingway.
Turen er gået mod den yderste ø, Key West, i den lange ø-kæde, der populært kaldes Florida Keys. Herfra der er mindre end to timers sejlads i en speedbåd til Cuba. De smalle, lange og lave koraløer ligger som perler på en snor og er kun forenet Highway 1. Det turkisblå hav omkring dem er lige til at hoppe i.
Jeg befinder mig på øens sydlige del i ‘Old Town’, nærmere bestemt Whitehead Street. En gade med en helt særlig betydning for de litteraturinteresserede. Det var nemlig her i nummer 907, tværs overfor det hvide fyr, at Ernest Hemingway boede, skrev og drak i 1930’erne.
Hemingway har for længst sat punktum i sin hektiske tilværelse. Familien var ikke interesseret i at beholde huset herude ved verdens ende, og i dag fungerer det som Hemingway Museum. Møbler, bøger og billeder fra Hemingways tid er blevet stående og hængende. Den excentriske storvildtsjægers trofæer pryder fortsat væggene.
Kattene er de eneste beboere i dag. Et halvt hundrede efterkommere af dem miaver, piver og hvæser end rundt i haven og stuerne, hvor turisterne betragter dem som hellige. De fredes som englændere freder de frække aber på Gibraltar.
Der sælges billetter ved havelågen til en uafbrudt strøm af mere eller mindre litterært interesserede turister. “Tænk, var det her han boede?”, “Sov han virkelig sine utallige branderter ud i den seng?” Den døde mands privatliv er til skue for alle. Da jeg træder over dørtærsklen, får jeg følelsen af at være uvedkommende gæst. Gad vide hvad Hemingway ville sige til det her.
Huset er bygget i 1851 på en kalksten og består af to dele, hovedhuset og skriveværkstedet. En enorm veranda snor sig hele vejen rundt om huset, terrakotta og farverige klinker pryder gulvene og husmurene er rustikt pudset. Det oser af spansk hacienda-stil og bygningen er smukt indrammet af en grøn og vild have.
Hemingways hjem er en tidslomme og et indblik i hans litterære univers. Jeg bevæger mig langsomt gennem huset, mens en guide fortæller detaljeret om Hemingways antikviteter og anekdoter. De gamle værelser emmer af myter og fortællinger, der vidner om en forfatters forhold til kærligheden, kunsten og litteraturen i 30’ernes Key West.
Sloppy Joe’s
En iskold cocktail på baren, Captajn Tony’s, Saloon (som i gamle dage hed ’Sloppy Joe’) synes oplagt efter et besøg hjemme hos Hemingway.
Her sad manden selv og drak rom i årevis. Baren ligger rundt om hjørnet fra hans hus på Greene Street. I barens kølige mørke fordøjer jeg indtrykkene i selskab med min rom punch.
Barens væggene klistret ind i en-dollarsedler fra gæster, som jeg kan spore flere årtier tilbage på dateringen. Kvinders bh’er hænger i loftet, og et portræt af Kaptajn Tony, barens oprindelige ejer, hænger på væggen og holder øje. Barens klientel ikke længere forfattere men mest turister. Gad vide, om han havde set det komme, den gamle kaptajn.
Hyggeligt og charmerende er der nu også mange andre steder på den maleriske ø. Øen har altid være noget for sig selv i kraft sin afsides beliggenhed. I storhedstiden i 1800 tallet profiterede øboerne sig af omfattende sørøveri og smuglervirksomhed, de såkaldte ‘rum-runners’, og senere også af bl.a. af cigarfremstilling og fiskeri. Her på USA’s sydligste spids får jeg følelsen af ’endestation’, et form for grænseland, hvor kultur diffusionernes og danner en særlig charme af caribisk og amerikansk kultur i skøn tilbagelænet forening.
Det er derfor ikke mærkeligt, at det gennem tiderne har været et fristed for kunsterne, forfattere og fritænkere. Turisterne har sit tydelige præg på byen med souvenirbutikker, ressorts og andet. Men den særlige caribiske charme er stadig at finde.
Ude på gaden er varmen nu gennemtrængende og solen brænder ubarmhjertigt. En stolt hane spankulerer ned af fortovet, som om han ejede det.
Fotos: Skribenten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
