TINE BRYLD // POVCAST – I POV er vi stolte over at kunne præsentere Podcastserien ”Tines Stemme”, der udfolder Tine Brylds inspirerende liv og virke i 6 afsnit. Serien sætter fokus på Tine Brylds arbejde for samfundets udstødte, udsatte og umælende, og tilrettelægger Gitte Løkkegaard er i samspil med tidseksperter, venner, kolleger og familie dykket ned i den elskede socialrådgivers liv og mere end 40 års arbejde. Podcasten, der udgives af Tine Bryld Prisen med støtte fra TrygFonden, er tilgængelig via alle podcasttjenester. Du finder alle episoderne nedenfor.
Hver episode af serien fokuserer på en afsluttet historie om et fagligt kapitel i Tine Brylds liv, og de 6 episoder kommer rundt om mennesket Tine Brylds forskellige facetter og roller, der foruden arbejdet som socialrådgiver også inkluderede titler som forfatter, brevkasseredaktør og radiovært.
Tine var en pionér inden for sit felt, og her 10 år efter hendes død, synes vi, at det er vigtigt at sætte fokus på hendes meget betydningsfulde arbejde, da det stadig er en stor inspiration for mange
Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen
Fra 1972 frem til 2008 rådgav Tine Bryld unge om livets store og små problemer i programmet Tværs. Det var hendes mest kendte rolle og serien tilbyder også et unikt indblik i det arbejde, Trine Bryld var involveret i, og hvordan hun blev en af de mest indflydelsesrige og respekterede personer inden for socialt arbejde i Danmark.
Tine Bryld var en pioner indenfor sit felt
”Vi vil meget gerne videreformidle Tine Brylds historie, da hun igennem hele sin karriere var en kæmpe inspiration på det sociale område. Tine var en pionér inden for sit felt, og her 10 år efter hendes død, synes vi, at det er vigtigt at sætte fokus på hendes meget betydningsfulde arbejde, da det stadig er en stor inspiration for mange,” siger Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen.
Fortællingen om Tine Brylds liv og virke fortælles også gennem flere eksperter, som arbejdede sammen med den populære socialrådgiver og forfatter bl.a. Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune og misbrugsekspert samt Ida Koch, der var Tine Brylds kollega på Tværs.
Ida Koch sætter Tine Brylds arbejde ind i en historisk kontekst. Derudover bidrager mennesker, der var tæt på Tines familieliv, herunder hendes ex-mand Claus Bryld samt datteren Lea Bryld, som fortæller lytterne om hendes liv, væsen og mangefacetterede personlighed.
De 6 episoder om skelsættende tidsperioder og faglige fodspor fra Tine Bryld liv handler blandt andet om:
- Tines arbejde i Mødrehjælpen i brydningstiden inden for den fri abort
- Tines pionerarbejde i narkotikabehandlingen i Danmark
- Christiania og Tines arbejde som translatør
- Radioprogrammet Tværs, hvor Tine agerede hele Danmarks mor
- Grønland og det pionerarbejde, som Tine gjorde for landet
- Det sociale arbejde i privaten på Uraniavej
Find de 6 podcasts nedenfor:
Episode 1: Om Tine Brylds arbejde i Mødrehjælpen i brydningstiden inden for den fri abort
”Tines stemme” er tilgængelig på alle gængse podcasttjenester.
Værten er journalist og forfatter Gitte Løkkegaard, der kendte Tine Bryld igennem mange år og som også står bag biografien Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt fra 2009.
Podcasten udgives af Tine Bryld Prisen og TrygFonden.
Læs mere på www.tinebryldprisen.dk
Credits: Vært: Gitte Løkkegaard. Musik: Niels Bech-Jessen, lydefterbearbejde: Peter Egevang, og interviewet med Tine er lavet af Erik Valeur og Frank Hvilsom.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her