POVCAST // JOE BIDENS FØRSTE 100 DAGE – Forleden holdt USA’s præsident Joe Biden sin første tale til en samlet Kongres. De første 100 dage er passeret – og hvad så? I denne podcast analyserer POV’s chefredaktør Annegrethe Rasmussen situationen i et dybt splittet USA, der trods høje vaccinationstal stadig kæmper for at restituere sig oven på Covid19 – med meget mere. En rimelig optimistisk Annegrethe Rasmussen taler med Jan Eriksen om talen, hvor præsidenten som den første nogensinde kunne sige tak til både en kvindelig vicepræsident og en kvindelig Speaker of the House of Representatives. I talen talte Joe Biden om udvidede rettigheder til sygesikring, barselsorlov, daginstitutioner, bedre gratis universiteter og flere rettigheder til både kvinder, minoriteter og studerende samt den “hvide arbejderklasse-mand”, der ofte føler sig hægtet af udviklingen.
Hør Annegrethe Rasmussen opliste Bidens fem største udfordringer i de kommende fire år. Og hør hende vurdere:
- hvor politisk frisk er Sleepy Joe?
- hvor stort var det, at der stod to kvinder bag Biden under talen?
- om det vil lykkes Biden at skabe en stemning af dialog i splittet USA?
- om den politiske demografi er ved at ændre sig i Sydstaterne og andre områder i USA?
- hovedindholdet i Bidens lovpakke.
- om Biden er ved at omdanne USA efter dansk model?
- hvad Biden mener, når han siger, at uddannelse, børnepasning og kvinder er hovedpunkterne i hans plan?
- hvordan det går med diversiteten i Bidens regering?
- om sorte liv betyder mere i USA nu end under Trump?
- hvad der kommer til at ske mht. racisme i amerikansk politi?
- om Biden kan vise sig at blive en forandrer på linje med sit idol, Franklin D. Roosevelt?
- om det ser lysere ud for the fundamental goodness of the american people?
Og hør hvilken karakter Annegrethe Rasmussen vil give Joe Biden på en skala fra 1 til 100.
Podcasten er optaget over Skype. Indimellem er der lidt knaster i lyden. Lyt med her (45 min):
LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER:
Topfoto: Official White House portrait
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her