UKRAINE // PODCAST – Jens Alstrup og Frihed for Ukraine rejser i fire dage rundt i Donetsk i det østlige Ukraine med europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen. Rejsen foregår for Bergur Rasmussens vedkommende helt uofficielt og i rent privat regi og er en anledning til at møde borgere, soldater og de frivillige, der støtter Ukraines forsvarskamp.
Hvordan krigen er blevet hverdag i Ukraine, er det indtryk, der slår Bergur Rasmussen stærkest på dag 2 på hans rejse med Jens Alstrup. De besøger en soldaterforlægning, hvor kommandantens kone står for aftensmaden. Det er en utrolig gæstfri, men selvfølgelig også en besynderlig virkelighed at leve i.
Samtalen drejer sig i samtalen også om Bergur Rasmussens egen erfaring som uddannet soldat i kontrast til den krigsførsel, der udfolder sig i krigen med Rusland, ikke mindst med brugen af både traditionel skyttegravskrig og moderne teknologi.
Frihed for Ukraine er en forening af frivillige i Danmark, der indsamler, indkøber og leverer beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Foreningens formand, Jens Alstrup, gør også et stort arbejde for at rapportere om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine.
Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her