USA2024 // KOMMENTAR – I dag holder amerikanerne ikke bare deres egen skæbne i hænderne. Store dele af den vestlige verdens fremtid risikerer også at blive dybt berørt af de forventeligt relativt få tusinde stemmer, der afgør kampen mellem Harris og Trump. Vi er mange, der holder vejret og næsten ikke kan udholde spændingen, fordi så ufatteligt meget er på spil for så mange.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Håbet? Frygten? Sjældent har et demokratisk valg været så domineret af en polarisering mellem håb og frygt. Oftere med hadet som motor end dialogens forsøg på gensidig forståelse og fælles løsninger via kompromiset som demokratisk metode.
Det ligger i kernen af det amerikanske valgsystem, hvorefter ”the winner takes it all” i et langstrakt og barskt udskilningsløb til præsidentposten på statsligt og føderalt niveau. Kompromiset finder først plads i Kongressens lovgivningsproces.
Den ulidelige ventetid kan bruges på at reflektere over forholdet mellem Politik og politik foranlediget af den vilde udvikling i den amerikanske valgkamp. Og til at spekulere over, hvad der kan vente os i fremtiden. Politik er jo ikke bare politik.
Der er forskel, en klar rangordning mellem den politik, som vedrører det Politiske System, der har forrangen til at definere rammerne for til- og fordelingen af magten i et samfund. Inden for disse magtpolitiske rammer udkæmpes så indholdet og de specifikke emner i den politiske diskurs.
Denne efter min mening fundamentalt vigtige skelnen synes overset af mange i tiden, hvor der er en udbredt accept af at sidestille specifikke politiske emner om inflations- og narkobekæmpelse med re-/dispekten for retsstatens demokratiske indretning.
Hvad ville være sket, hvis Mike Pence havde fulgt Trumps krav?
Der er en grund til, at de danske grundlovsfædre og Founding Fathers i USA udhævede Grundloven og Forfatningen som særlig ophøjet lovgivning. Forfatningsændringer kan ske, men under skærpede demokratiske krav.
Den slags forslag er politik med stort P, fordi de vedrører rammen for magtens tildeling og varighed. Diskussioner om toldrater eller om skatten skal op-ned osv. skal ske inden for denne ramme. Det inkluderer også abortspørgsmål og andre etiske fællesskabsanliggender.
At forbryde sig mod Forfatningen har således også en langt grovere karakter end at forbryde sig mod fx skattelovgivningen. At gøre det med vold eller opildning til vold, som ved angrebet på Kongressen 6. jan. 2021, er derfor skelsættende og ikke en bagatel.
Ikke at respektere et demokratisk valgnederlag, som er erkendt af egen justitsminister, egen datter, dokumenteret af et hav af undersøgelser, men i stedet presse egen vicepræsident og republikanske valgansvarlige til kriminelt at svindle de amerikanske vælgere og Forfatningen er ganske enkelt uden for den demokratiske spilleplade. SÅ simpelt!
Hvad ville være sket, hvis Mike Pence havde fulgt Trumps krav?
Der er én vigtig sandhed om Trump
Belært af erfaringerne fra 2016 (og vel også fra det hjemlige valg, der gjorde store dele af Jylland gult) har danske medier lagt mange kræfter i at dække valgkampen, så vi herhjemme kunne bibringes en chance for at forstå, hvad der sker i USA, verdens stadig største økonomi og ditto supermagt.
Målet har været at kunne forstå de mange millioners fortsatte støtte til Trump.
Utællelige gange har korrespondenterne refereret Trump-tilhængere for at sige, at de ikke støtter Trumps personlighed; kun hans politik.
Og det hævdes igen og igen, at man i modsætning til Harris ved, hvad man får med Trump: Man kender hans politik! Og hans utilregnelighed.
Når det gælder Trumps personlige magt i egen interessevaretagelse, er han skamløst parat til alt! Det har han vist igen og igen
Ud over selvmodsigelsen, synes jeg, at det er noget af en påstand, når det kommer til almindelige politiske emner og forslag, eftersom han har haft i læssevis af modsatrettede synspunkter i valgkampen.
Men baseret på erfaringerne fra forholdet mellem sagt og gjort i hans tidligere præsidentperiode, er der én vigtig sandhed i påstanden, og den handler om politik med stort P, hans forhold til magten: Trump gennemførte rent faktisk meget af det, han havde sagt under valgkampen i 2016 – også det mere vilde!
Det skete i det omfang, han magtpolitisk kunne komme afsted med det.
Dengang var han omgivet af en del rådgivere og stabschefer med meritter og erfaring – herunder generaler velfunderet med 4 stjerner på skuldrene … Når de modsagde ham, fyrede han dem i hobetal, som i sit TV-realityprogram …
Utilregnelig, så vist! Bare ikke på et afgørende punkt: Når det gælder Trumps personlige magt i egen interessevaretagelse, er han skamløst parat til alt! Det har han vist igen og igen.
I det anliggende er han fuldt tilregnelig: Da hans egen, indtil da superloyale, vicepræsident var truet på livet under stormen på The Capitol, fordi han nægtede at begå højforræderi, var Trumps kommentar ”So what?” Og trods opfordringer forholdt han sig længe passivt over for sine voldelige tilhængeres angreb med døden til følge for politi- og sikkerhedsfolk, der bare passede deres arbejde.
Denne gang er han bedre forberedt
Hvis Trump vinder i dag, er han utvivlsomt langt bedre forberedt. Jeg har forstået, at der er lagt op til at udskifte omkring 40.000 ansatte i administrationen, hvor det normale er omkring 2.000 ved et amerikansk magtskifte.
Verdens rigeste mand, Elon Musk, er som tak for ufattelig økonomisk støtte blevet lovet en central magtposition i den nye administration som supplement til hans grænseoverskridende position som verdens rigeste mand med ejerskab over et af klodens vigtigste medier, X, samt herredømme over en stor del af rumforskningen. Robert F. Kennedy, Jr. er for sin støtte blevet lovet en fremtrædende post på sundhedsområdet, måske sundhedsminister. Han bekæmper vacciner og har vilde konspiratoriske forestillinger på området.
Manden er dømt kriminel i foreløbigt 34 sager. Han lyver notorisk og uden blusel, når det passer ham og hans interesser
En lang perlerække af Trumps tidligere nære rådgivere og højtstående republikanske kampfæller, som tænker selvstændigt og derfor ikke surrer deres integritet til en personkult, ovenikøbet med udløbsdato og uden arvtager, advarer i dag imod ham.
Flere af dem kalder ham – måske utaktisk, men rammende – for fascist.
Men begreber, der er blevet til skældsord, er uvigtige. Det vigtige er i tide at se det farlige, OG i tide sige fra! Manden er dømt kriminel i foreløbigt 34 sager. Han lyver notorisk og uden blusel, når det passer ham og hans interesser.
Alligevel er han snublende tæt på at vinde … fordi det er person(lighed) over for politik, får vi forklaret: Mange af Trumps vælgere uden for personkultens kreds synes, han er klam og ubehøvlet, og erkender ”ja, han lyver”, men vælger alligevel at ”holde sig for næsen, medens de støtter hans politik i stemmeboksen”.
Lige ringe?
Flere danske, veluddannede stemmer – heldigvis ikke mange – gør det samme. Hvorfor? Man peger på Trumps politik (med lille p) og bærer over med 6. januar (som handlede om politik med stort P).
Normaliseringen af ”alternative fakta” og løgnen som accepteret politisk middel ses ikke som det ekstreme samfundsopløsende middel, det er.
Eksemplerne på Trumps politiske fortrin fremhæves ofte at være:
- Økonomien med den høje inflation, der har gjort mange fattigere siden corona på trods af gode beskæftigelsestal. Man husker at være bedre stillet for fire år siden – og glemmer behændigt, at Trumps skattelettelser gjorde de rige endnu rigere, og at hans katastrofale coronapolitik lagde grunden til store både sundhedsmæssige og økonomiske (inflations)problemer.
- Illegale flygtninge, der kommer over den mexicanske grænse i store tal, som er steget under Harris’ periode med ansvar for området.
Som psykologisk baggrundstapet har kommentatorer og iagttagere fremhævet, at mange lavtuddannede, særligt hvide mænd i ”rustbæltet”, føler sig både økonomisk og kulturelt marginaliseret, truet på fremtiden og set ned på som andenrangsborgere af Demokraterne, udtrykt først ved Hillarys bemærkning i 2016 om ”a basket of deplorables” og siden understreget af Bidens nylige ”trash”-bemærkning.
Dertil kommer, at den ekstreme woke-bevægelse presser manges identitet samtidig med, at Harris’ position som både kvinde og sort udfordrer.
Med abortspørgsmålet som afsæt i et samfund med udbredt religiøsitet, som er funderet i stærke private kirkesamfund, er scenen sat til et stadigt tydeligere kamptema omkring et ”drengene mod pigerne”.
Medens Trump elsker ordet ”Told” både over for Kina og Europa og lover fred i vor tid såvel i Ukraine som i Mellemøsten på no time med ham som leder, bliver Harris typisk krediteret for sin personlighed og standpunkt i abortsagen, men udskældt for at være svag og uklar i en række spørgsmål bl.a. om udenrigspolitik og håndteringen af grænsen til Mexico og Kina.
Flere herhjemme synes, at de er stort set lige ringe, og tilkendegiver, at de ikke ville vide, hvem de skulle stemme på, alt imedens de fromt krydser fingre for fornyelse i holdopstillingen hos både Republikanerne og Demokraterne om fire år …
Hvad vælger du?
Man overser helt et altafgørende spørgsmål: Er det amerikanske demokratis institutioner stærke nok til at overleve fire år med Trump og proselytters oplevelse af personligt ejerskab til magten? Vil der til den tid i det hele taget være et intakt demokrati, som giver borgerne reel mulighed for uden vold at lade magten gå på andre hænder?
Historien viser os, at det tager tid at opbygge og konsolidere et demokrati, men hverken et flertal eller lang tid at rive det ned.
Den dag, vi opgiver vores fælles norm om at ville skelne mellem sandhed og løgn, opløser vi vor arts styrke
Det er den risiko, man løber med Trump ved roret. Med Harris risikeres måske nogle politiske beslutninger, man er dybt uenig med. Men med hende ved man, at de kan omgøres om fire år, for hun står på demokratiets og retsstatens side!
Selvom mennesker altid har søgt sandheden, ved vi godt, at den ikke findes; men det gør usandheden!
Det er en fælles viden, som adskiller os mennesker fra andre væsener. Den dag, vi opgiver vores fælles norm om at ville skelne mellem sandhed og løgn, opløser vi vor arts styrke.
Derfor savner jeg sådan, at følgende spørgsmål bliver stillet vælgerne: Givet valget står mellem på den ene side en præsidentkandidat med en økonomisk, abort- og integrationspolitik, du deler, men hvor du IKKE kan være sikker på at kunne stemme og frit opstille en anden præsident på en ny valgdag om fire år, hvis du bliver utilfreds.
Og på den anden side en præsidentkandidat, hvis økonomiske, abort- og integrationspolitik, du er usikker på, men hvor du ved, at du kan stemme en ny ind om fire år: Hvad vælger du?
Her ligger nemlig forskellen på politik med lille og stort P! Mellem forankret demokrati og det modsatte.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
