KONCERT // ANMELDELSE – Peter Sommer og Palle Hjort har i en årrække været Danmarks bedste duo, og publikum var med helt fra begyndelsen til en stor koncert i et perfekt lille rum. Med Selina Gin med på scenen kan dansk musik næppe stille med en stærkere trio.
Hvis du har skulle have en begavet og velformuleret status på voksne mænd og deres relationer til kvinder i de seneste år, så har du ikke skulle gå til dansk litteratur, men til Peter Sommers sangtekster.
Søndag aften bevidnede et udsolgt Hotel Cecil dette meget høje musikalske og tekstmæssigt niveau, der formentlig er Danmarks højeste i disse år. Peter Sommer og Palle Hjorts omarragende og forenklede versioner af 18 af Sommers sange fungerede fortræffeligt.
Peter Sommer har fundet sig selv som sanger og kan derfor være fri i rollen, og skifte imellem indfølt inderlighed i sangene og afslappet historiefortæller imellem dem. Palle Hjort støtter og dramatiserer med indfølt drama og intensitet. Og Selina Gins sfæriske stemme svøbte sig i den afsluttende del perfekt om Hjorts pianotoner og Sommers tekster.
Hotel Cecils intime rum var den perfekte ramme for Peter Sommer, der indledningsvis var i dobbeltradet, grønt jakkesæt og rødt slips. Palle Hjort var i lang dybrød skjorte (julefarverne måtte vi forstå).
Denne koncert, der var en stor koncert i et perfekt lille rum, må være den hidtidige kulmination på Sommers seneste fem albums
Publikum var med Sommer og Hjort helt fra begyndelsen. Selvom de blot var i gang med åbningsnummeret, endte omkvædet som fællessang, da de helt fremme på scenen lagde ud med Skønne spildte kræfter: ”Hør hvor hårdt mit hjerte banker/For høj moral og dittotanker/Jeg ser tilbage uden anger/High fives som man aldrig rammer.”
Peter Sommer skriver med egne ord sange om ”tro og tvivl, lys og mørke, der mimer og ligner livet, der ikke er på samme måde ret lang tid ad gangen.”
Resten af første akt var også en inderlig omfavnelse af melodier og ord fra Verdens mindste dør, har aldrig været større (”Så sig nu ja/Bare ja/Dit stille ja/Som du hvisker i mit øre/Som så mange gange før”), den Jacques Brel-inspirerede Lad mig forlade dig før du forlader mig, 7.777.777, Chancetur, Smukkeste tigger med Sommer selv på Leonard Cohenish guitar og Hjort på trækharmonika, Hvad sker der i dit hoved? til Dødsruten med bidrag fra Knud Romer udi kunsten at se problemerne lige i øjnene.
Ikke desto mindre blev Romer-nummeret med glimt i øjet præsenteret som aftenens julesang: ”For jeg ved, du danser rundt om træet med en anden nu/Jeg så det selv/Ude fra gaden igennem dit/På indersiden pyntede vindue/Og mit hjerte daler ned i skjul/mit hjerte daler”.
Koncerten voksede i anden akt
Peter Sommer har aldrig sunget med større beherskelse og kraft. Han hviler i sin syngen af sine sange med tillid til, at de er så stærke, at de kan stå ranke i disse frit skrabede arrangementer. Den tillid er begrundet.
I anden akt blev hele scenen taget i brug og koncerten voksede endnu mere. Palle Hjort fik et grand piano at brillere på. Sommer indledte i Liberace-style med kitchet glimmerkappe sammen med Selina Gin. Deres duet i Din Idiot (Jeg skulle have været din idiot) var lydefri. Og ja, det med timing og kærlighed er ikke for børn: ”Måske var han verdens værste mand/For dig/Måske har du giftet dig med en idiot/Din idiot, jeg sku’ ha’ været din idiot.”
De fortsatte i De uforelskede i København, hvorefter Peter Sommer tog over med Sand kærlighedshistorie, hvorefter han fandt guitaren frem og gav intense versioner af Faret vild i samme skov (”Det’ svært – det’ der så meget, der er/Det’ et liv på godt og ond/Men det’ vores kontrakt/Mellem det vi ved, og alt vi gerne vil forstå/Er det noget værd, eller ska’ det bare overstås?”) og Til rotterne, til kragerne, til hundene.
Helt uden for konkurrence har han ganske enkelt taget over, hvor C. V. Jørgensen slap
På Hvorfor løb vi leverede Hjort mere dramatisk piano og Søren Lynggard eksekverede en stram mundharmonikasolo, der sad hvor den slags skal sidde, og Elskede at drømme, drømme om at elske lød som den skulle lyde med linjen ”Så længe dit hjerte slår” gentaget som et, ja, hjerteslag ud i den lille jazzklub i København K.
Selina Gin kom ind til aftenens første ekstranummer, Vi slipper nu, med de fantastisk sørgmodige linjer: ”Du har min fulde sympati/men det syder stadig indeni/det er en langsom rejse ud i det fri/og ind i armene på en anden”. Aftenens sidste nummer var også det ældste. 8-6-6-0 der stammer helt tilbage fra Superejeg.
Denne koncert, der var en stor koncert i et perfekt lille rum, må være den hidtidige kulmination på Sommers seneste fem albums. Tilbage fra 2008 har han ikke kun skrevet fremragende melodier, men mesterlige ord om livet som voksen: Den rå og Hærværks-rockende Til rotterne, til kragerne, til hundene, det elektroniske skilsmissealbum Alt forladt, det boblende og melodiske Elskede at drømme, drømmer om at elske, det knapt så gode Stærk strøm hen over ujævn bund og det bløde og elegante la chanson francaise-agtige De uforelskede i København.
Helt uden for konkurrence har han ganske enkelt taget over, hvor C. V. Jørgensen slap. Det viste han på denne første af fire koncerter fire dage i træk på Hotel Cecil. Selina Gin er gæst de to første dage og Goss de to sidste.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her