vat sexisme

Om krænkelser og kendisser – sexismedebattens faldgruber

i LIGESTILLING/Debat af
KRÆNKELSER// KOMMENTAR – Mon ikke kvinder selv kan sige fra overfor vittigheder om blondiner, spørger Thomas Johannes Erichsen: “Alting er hårdt, hvis man er pakket ind i vat.” Og hvorfor skal vi kun høre om kendissers krænkelser? Hvad med alle de helt almindelige mennesker fra alskens brancher, der sikkert er ude for et og andet også.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sexismedebatten er hele tiden i fare for at blive udvandet.

Når debattør og tidligere folketingskandidat for Alternativet, Henrik Marstal, finder blondinevittigheder krænkende, eller når Politikens klummeskribent, Anders Haahr Rasmussen, finder den gamle kliché om, at kvinder ikke kan køre bil, kønsnedsættende

Ligesom kendiskrænkelser ikke må skygge for sexismen overfor almindelige kvinder, må klodsede scoreforsøg ikke stjæle billedet fra egentlige overgreb

Hér holdes der ivrigt liv i en krænkelseskultur, hvor man igen og igen føler sig krænket på kvindekønnets vegne. Dybt suk.

Hvis kvinder finder blondinevittigheder nedværdigende, mon ikke de selv kan sige fra, så? Og taler det ekstreme hensyn til kvindekønnet i virkeligheden ikke mere ned til kvinder end blondinevittigheder og forældede kønsklichéer?

Man kan tilsvarende blive træt af det massive fokus, der er på kendiskrænkelser.

Jo, det skal frem, hvis toppolitikere opfører sig grænseoverskridende, men der er også sager derude, hvor helt almindelige kvinder bliver vammelt behandlet af deres leder.

Senest viser en ny, stor rapport fra Århus Universitet, at halvdelen af kvinderne i film, TV – og teaterbranchen har oplevet uønsket, seksuel opmærksomhed.

Man prøver at få en fod indenfor i en hård branche, men bliver mødt med grams og kommentarer fra magtens mænd.

Samme lederadfærd har vist sig i fagbevægelsen, overfor studentermedhjælpere og andre tjenende ånder på advokatkontorer, i ungdomspolitik og i restaurationsbranchen, men heldigvis ikke uden at kvinderne har råbt op

At gøre skæv kur i en brandert, er ingen krænkelse, at tage sekretæren i skridtet, er.

Ligesom kendiskrænkelser ikke må skygge for sexismen overfor almindelige kvinder, må klodsede scoreforsøg ikke stjæle billedet fra egentlige overgreb.

At gøre skæv kur i en brandert, er ingen krænkelse, at tage sekretæren i skridtet, er.

At hviske nogen i øret, er intet overgreb, at bruge sin magt til at gennemtvinge oralsex, er. Det er ikke let at sige præcis hvor grænsen går, men det er ikke svært at skelne den grove krænkelse fra pinlig scoreadfærd, når man står overfor den.

Hvorfor var blondinen glad for at samle et puslespil på 6 måneder? Fordi der stod 2-4 år på pakken.

Forulemper den slags lyshårede kvinder i dagens Danmark? Det er opfattelsen hos nogen, men der skulle være alvorligere sager på spil.

Den gode nyhed er, at tidspunktet aldrig har været bedre til at sætte hælene i, og at der sandsynligvis bliver ryddet op i en række brancher netop nu. Med #metoo og medier i ryggen, og med lidt mere moral hos mandlige ledere, kan det gå den helt rigtige vej.

Sig fra, folkestemningen er på jeres side, kunne være budskabet til studentermedhjælperen eller pigen, der træder sine første ungdomspolitiske skridt. Lettere sagt end gjort, ja, men stadig mindre svært end før

Alting er hårdt, hvis man er pakket ind i vat.

Det kunne være beskeden til de krænkelsesberedte.

Sig fra, folkestemningen er på jeres side, kunne være budskabet til studentermedhjælperen eller pigen, der træder sine første ungdomspolitiske skridt. Lettere sagt end gjort, ja, men stadig mindre svært end før.


LÆS MERE OM SEXISME I POV HER


Topillustration: ‘Pas på med at pakke dig selv ind i vat. For så bliver man nemt krænket’, skriver samfundsdebattør, cand.mag. og forfatter Thomas Johannes Erichsen. Foto: PxFuel.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Johannes Erichsen er cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling samt bachelor i filosofi. Han er foredragsholder og underviser på Øregård Gymnasium og Kildegård Privatskole.

Seneste artikler om LIGESTILLING