Oscar Shorts 2020 vises på Cinemateket

i Kultur/Film af

FILM // ANMELDELSER – Årets Oscar-show finder sted den 9. februar i Dolby Theatre i Hollywood. Danmark vandt sin første Oscar i 1985 med Børge Rings fortryllende animations- kortfilm ”Anna & Bella”. Siden da har vi 4 gange vundet Oscars i kategorien Live Action med kortfilmene ”Valgaften” af Anders Thomas Jensen, Martin Strange-Hansens ”Der er en yndig mand”, Kenneth Kainz’ ”De nye lejere” og senest i 2014 Anders Walters rørende ”Helium” om en kræftsyg dreng og en meget empatisk og fantasifuld sygeplejerske.

I hver af kategorierne Live Action og Animated Films er 5 film nomineret til en Oscar. Cinemateket viser de 5 udvalgte Live Action film d. 8 og den 13. februar og de nominerede 5 + endnu 4 – Animerede film den 9 og 15 februar. Det har været spændende at dykke ned i de mange films meget forskellige miljøer.

Animationsfilmene

Kina deltager med den meget tankevækkende ”Sister” af Siqi Song, der i dag bor i Californien. Hun laver dukkefilm og arbejder med hvid filt; filmen er i sort/hvid (en lille rød hårsløjfe på Sister undtaget). En mand fortæller om sin lillesøster, som han som fireårig fandt meget irriterende. Vi fornemmer, at hans erindring er noget ustabil; på trods af alt er det tydeligt, at han savner hende. Til slut ser vi et ”fotografi”af hans nære familie, og kommer endnu mere i tvivl om hans troværdighed. Den tunge og vemodige dukkefilm ”Daughter” af russiske Daria Kashcheeva, fortæller om kvinden, der aldrig som barn fik sin fars opmærksomhed, når hun virkelig trængte, og som nu, hvor han er døende, evner at tilgive ham. Kashcheeva er født 1986 i Tadjikistan og uddannet hos FAMU i Prag ii Chekiet. Dette psykiske drama, der har modtaget mange priser, er ikke nemt at forstå og kræver adskillige gennemsyn.

Den meget charmerende tegnefilm ”Hair Love” er skabt af den tidligere professionelle fodboldspiller Matthew Cherry født 1981. En vidunderlig lille sort pige med et kæmpehår skal være fin, nu hun skal besøge Mor på hospitalet. Far har aldrig før prøvet at tøjle hendes viltre krøller; han prøver at slippe, men hun har udfra et stort skema valgt den raffinerede frisure, hun ønsker. Han kæmper tappert assisteret af en yderst sarkastisk kat.  Cherry har tidligere lavet en meget omtalt spillefilm ”The last Fall”, der gør opmærksom på de mange sociale tabere, der findes i USA blandt pensionerede sportsstjerner.

Rosanna Sullivan har arbejdet på Pixar Animation Studio siden 2011. Hun har her lavet den smukt tegnede ”Kitbull”, der med stor varme fortæller om to ensomme væsener: Den sky meget selvstændige kattekilling og den store mishandlede Pitbull-hvalp, der pludselig udsættes for menneskers ondskab. Tilfældigheder – meget charmerende fortalt- skaber deres venskab og hermed chancen for et bedre liv. Den franske ”Memorable” af Bruno Collet født 1965 har modtaget et væld af priser verden over, og er vel nok den mest sansynlige vinder blandt disse fem nominerede kortfilm. Det er en meget smuk dukkefilm om den dygtige maler og hans kærlige hustru, der gennemlever en underlig tid med store uforståelige ændringer. Hun er godt klar over, at han har fået Alzheimer, men han forstår det ikke. Han forelsker sig atter i sin kone, som han tror er en ung skolepige , der stadigvæk bor hjemme hos sine forældre. Hun er glad for opmærksomheden, men holdes lidt på afstand af hans dårlige samvittighed for: ”Min kone er meget jaloux”.

Udover disse fem meget fine film viser Cinemateket generøst os endnu fire oprindeligt udvalgte film. Den helt vidundeligt sjove computeranimerede ”Maestro” varer kun 2 minutter, og viser os en meget koncentreret dirigent, der styrer en broget flok korsangere og en dygtig operasangerinde gennem Vinzenco Bellinis operastykke ”Squilla il Bronzo del Dio”. Koret består af fire Pindsvin, tre Aborrer, fem Skruptudser og seks Skildpadder; operasangerinden er en Fugl og dirigenten et Egern- eneste tilskuer er en Kronhjort! Den sorte musiker og rapper ILLOG!C (Jawkar Glass født 1980) har instrueret dette lille mesterværk, som jeg ikke kan få nok af: ILLOG!C  har udover at have udgivet et væld af plader også lavet adskillige animerede videoer—f.eks en imponerende og sjov reklame for musegift, som ”MUS vil dø for at få fat på.”  ”Hors Piste”, som fortæller om to uduelige redningfolk, der skal transportere en uheldig skiløber ned fra et meget højt bjerg, er skabt af Louis Cavalier med flere; de er tydeligt inspireret af Chaplin, men ikke ret morsomme.

Irske Carol Freeman fotograf, animator og filminstruktør har skabt en smuk og poetisk film ”The Bird and the Whale” med en helt speciel animation: Paint on Glas. Nysgerrige kan finde filmen på YouTube, og fryde sig over, hvor smukt hendes fine blåsorte hav med de glade hvaler passer ind til den stærkt lysende aftenhimmel, der virker inspireret af Noldes malerier. Der ligger et strandet skib; alverdens vraggods sejler rundt mellem lyserøde gopler og orange fisk. En ensom hval finder fugleburet med den levende Kanariefugl og leger med det.

Fuglen er tydeligt glad over at blive løftet højt op i luften på Hvalens snude. Næste morgen kommer stormen- meget flot malet; Hvalen kæmper for at redde sin lille nye ven men forgæves. Kanariefuglens hvide sjæl smutter over i Hvalen, der bagefter synes at have fået større selvtillid og mange hval-venner, der springer sammen i den smukke nat med de mange stjerner.

Endelig må jeg fremhæve Rachel Johnsons lille mesterværk”Henrietta Bukowski”, der er ”trapped in her boddy” af en enorm pukkel, der gør, at hun kun kan se nedad. Hun VIL flyve og har bestået alle nødvendige teoretiske eksaminer som pilot. Fortvivlet over ikke at kunnne få lov til at uddøve sit erhverv, bruger hun mange år til at bygge sit eget fly! På trods af et kæmpe crash og et smadret fly, ender historien meget lykkeligt. Rachel Johnson lavede i 2002 sin første dukkefilm om en vanskabt kvinde: ”The Toll Collector.”

Live Action-filmene

Hele to af de fem film er baseret på en True Story. ”Saria” af dokumentaristen Bryan Buckley, der tidligere lavede spillefilmen ”Pirates of Somalia” med Al Pacino og Melanie Griffith, bringer os tæt ind på de mange kønne teenagepiger, der i forbindelse med et oprør mod børnehjemmets brutale styre, døde under en brand d. 8. marts 2017 i Guatemala.  En anden ”The Neighbours Window” af Marshall Curry fortæller om en småbarnsfamilie, der piffer deres trætte tilværelse op ved at følge genboens vilde erotiske liv. På trods af deres dårlige samvittighed fortsætter lureriet i flere år, hvor de får øjnene op for værdierne i deres eget liv, efterhånden som genboernes glade liv svinder.

”A Sister” af begiske Delphine Gerard fortæller raffineret om en kidnapning, der stoppes ved hjælp af en dygtig politikvinde. Offeret får af en nervøs chaufør lov at ringe til sin søsterfor at få sit barn passet. ”Søsteren” dvs politikvinden stiller de nødvendig spørgsmål og fortolker klogt de kryptiske svar. Det er en velfungerende gyser.  ”Brotherhood” af canadisk/tunesiske Meryam Joobeur er en veritabel gyser: En ung mand vender fra krigen i Syrien hjem til sin familie i en fjern tunesisk landsby.

Hans far frygter, at den hjemvendte søn, der ovenikøbet medbringer en ung burka-klædt gravid kvinde, er smittet med had fra sin omgang med ISIS-krigere. For at redde sine yngre sønner ringer han anonymt til politiet! Mens moderen klogt snakker med den unge kvinde, og brødrene er lykkelige for atter at være sammen i den fredelige landsby, forstår faderen altfor sent, hvad han har gjort. Filmens mange nærbilleder hjælper til at skabe en stemning af uro og mistillid – og rædsel!

”Brotherhood” tippes som Oscar-vinder, og har allerede modtaget et væld af priser. Men jeg foretrækker Yves Piats smukke og morsomme ”Nefta Football Club”, der foregår langt mod syd i Tunesien – i et ørkenområde med små bjerge tæt ved grænsen til Algeriet. Lillebror Abdallah er en ivrig fodboldspiller og sværger til Riyad Mahrez fra Algeriet, derfor søger han på tur med sin bror op i klitterne for at”kunne pisse ind i Mahrezs land”. Heroppe møder han et pakæsel, der lytter til musik fra høretelefoner. Begejstret trækker han det ned til storebror Mohammed og cyklen. Vi ved, at to mænd går derude og leder efter æslet, der bringer cocain ind over grænsen. ”Den har aldrig svigtet før” udtaler lederen, ”den er trænet via Adéles musik”. Hans medhjælper ser forvirret ud. Drengene opdager poserne med det hvide pulve, læsser dem over i cykelanhængeren og kører hjem. Aldrig før har jeg set en film, der involverer narkotika, ende så befriende lykkeligt!


Foto: PR

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur