MUSIK // ANMELDELSE – Duran Duran åbnede deres europaturné i Royal Arena foran 12.000 fans med en velbalanceret koncert, der både bød på klassikere og nyere numre. Bandet viste, at de stadig har format – uden at forsøge at være yngre, end de er, mener Dan Rachlin.
Aftenens band, Duran Duran, har et tæt forhold til Danmark og København må man forstå. I de glamourøse firserdage datede bandets bassist, flotte John Taylor, selveste Renée Toft Simonsen. Og Duran Duran har igennem årene været flittige gæster på danske scener. Også i årene, hvor scenerne var mindre prestigefyldte og publikum ikke så massivt, så glemte dedikerede, danske Duran Duran-fans aldrig bandet fra Birmingham.
Da Duran Duran i begyndelsen af 1990’erne nåede bunden, fik de det fremragende råd at skifte navn! Det gjorde de heldigvis ikke, og i 1993 bragede de igen op ad hitlisterne. En af karrierens største sange og hits ”Ordinary World”, fra albummet Duran Duran, sparkede dem tilbage på hitlisterne og ud til eksisterende samt nye fans.
Duran Duran fulgte dengang op med den sublime ”Come Undone” fra samme plade, og det er som om, de blev genfødt. Roger Taylor, den originale trommeslager, kom tilbage omkring årtusindskiftet, og i 2004 storhittede de igen med ”(Reach Out For the) Sunrise”. Så det er som om veteranbandet hitter en gang i et årti. Og de tre fantastiske sange var da heldigvis også på repertoiret denne sommeraften, hvor hele 12.000 mennesker var mødt op i Royal Arena.
Duran Duran har, som et gammelt ægtepar, været oppe, nede og oppe igen. Og bandets seneste udgivelser, senest det fremragende Dance Macabre-album fra 2023, har da også været af høj kvalitet. De insisterer på at være et orkester i bevægelse, med nye samarbejdspartnere, nye producere, nyt udtryk.
Heldigvis ikke på en patetisk måde, hvor +60-årige leger ung med de unge, men derimod med den dybeste respekt for, hvad de kommer fra og af, og med nysgerrigheden intakt.
Duran Duran begyndte med et nummer skrevet i bandets pure ungdom
Koncerten sparkes da også i gang med ”Nightboat” skrevet i bandets pure ungdom – og nu færdiggjort godt 45 år senere på Dance Macabre. Svævende smukt og med manifestationen af at 66-årige Simon Le Bons markante vokal er aldeles intakt.
Han er foruden at være en sjælfuld og markant sanger, også en chef på en scene. Han kender alle tricks i frontmændenes håndbog. Hurtigt videre til en tung version af ”Wild Boys” (1984), og så skal jeg love for at fredagsfesten er i gang.
Den bliver ikke mindre med en bragende udgave af ”A View To A Kill”, temasangen til James Bond-filmen af samme navn fra 1985, der blev et af bandets største hits (og den eneste Bond-temasang, der har nået førstepladsen på den amerikanske Billboard Hot 100), efterfulgt af ”Invisble” fra 2021-udgivelsen Future Past, en ekstrem elegant og passende titel til et band, der ønsker at følge med tiden og løbende bøjer hovedet for fortiden. Herefter stod den på fanføde med ”Niterunner” fra 2007 og dernæst over i ”All She Wants Is”, der er helt tilbage fra 1988.
Det aldeles uundværlige medlem Nick Rhodes, sovser numrene ind i elektroniske lydflader, der er genkendelige og samtidig moderne. John Taylor og Roger Taylor er ikke kun smukke mænd, men er garanten for en tung, funky bund, som altid har været Duran Durans varemærke.
Og efter de velfungerende, men overraskende sangvalg, der gjorde en del af publikum mere interesserede i øl, selfies og fredagsfællesskab, er de tilbage på sporet med ”Notorious”, der med sin simple opbygning rammer lige i mellemgulvet – den første og største single fra deres fjerde studiealbum af samme navn, som udkom i 1986 (og blev efterfulgt af singlerne “Skin Trade” og “Meet El Presidente”).
Det her job i Royal Arena, er det kun andet på en omfattende europæisk turné, og det mærkes. Der smiles, pjattes, og nydes. For selvom Duran Duran ikke er et U2 eller Depeche Mode i størrelse og billetsalgssammenhænge, tror jeg ikke de er på landevejen igen af nød.
Til gengæld nyder vi storladne versioner af 1981-numre som ”Careless Memories”, ”Planet Earth” og ikke mindst ”Girls On Film”, det der var deres kun tredje singleudgivelse. Og sandelig om ikke vi også fik en velfungerende fornyet version af 1983-nummeret, ”New Moon On Monday” (fra deres tredje studiealbum, Seven and the Ragged Tiger), en slags coverversion af egen sang. Duran Durans sange og tekster har altid været elegante og ofte frie til fortolkning, og det er de stadig!
Med ”Rio”, titelnummeret fra deres 1982-album og ”Save A Prayer” fra samme plade, slutter aftenen med lys fra tusindvis af publikums telefoner, en tåre i øjenkrogen og fællesskrål. Kom snart igen, Duran Duran, og lad det som minimum ikke vare et årti før I igen er på disse kanter!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og