O DAYS // ANMELDELSE – Festivalen O Days bød på intense koncerter med drilske rytmer og tunge beats, og i år var det tydeligt, at det unge og også internationale publikum støttede massivt op om den elektroniske og dj-baserede festival.
Festivalen O Days tog i weekenden hul på sit tredje år. Når man dukkede op torsdag til den primært elektroniske og dj-baserede festival, med den fremragende urbane beliggenhed, der stort set ligger side om side med det enorme streetfood-marked, Reffen, kunne man godt forledes til at tro, at i år kunne blive festivalens sidste. Fremmødet var ikke just imponerende.
Om det skyldtes det meget sene torsdagsafbud fra den amerikanske dj The Blessed Madonna vides ikke. Hun kom angiveligt til skade ved afrejsen fra Heathrow samme formiddag, men festivalen fik på få timer skaffet en solid erstatning i svenske DJ Seinfeld, der leverede.
Festivalen har i et andet spor også et budskab omkring design og arkitektur. Tanken er, at publikum mødes af nye måder at arrangere en festival, uvante arkitektoniske tiltag og nye idéer om bæredygtighed og kreativitet.
Tilsyneladende er det ikke helt det, der appellerer til det unge publikum, der også bliver mødt af hippe cocktailbarer, sushi, hipster-sangria, designerburgere og tjekkede vermouth-vogne. Derudover var der også et moderigtigt koreansk creme-mærke og et langbord, hvor dagens ret blev lavet til fællesspisning.
Det hele blev serveret imellem to scener, hvoraf den lille, Orangeriet, primært blev bestyret af mindre dj-baserede optrædende, mens den store Omni-scene var forbeholdt hovednavnene som Obongjayar, MØ, When Saints Go Machine og The Blaze. I hjørnet ud imod Københavns havn stod den minimalistiske Drift-scene, hvor flere up-coming dj’s spillede – en scene, der i øjeblikket synes at være domineret af unge etniske kvinder. Det var i al fald skønt at mærke diversiteten gøre sit indtog der … og vel ret beset også på tide?
Obongjayar er kunsternavnet for den nigerianske musiker Steven Umoh. Hans musik er moderne afro-beat, der møder spoken word og elektronisk musik. Obongjayars intense optræden og teatralske udbrud laver konstante afvigelser i hans uforudsigelige musik. Han veksler mellem rolige meditative sekvenser over i fusions-afrobeat.
Hans tilstedeværelse på scenen er karismatisk, og den intense og alvorlige optræden giver en skøn modvægt til de drilske rytmer. Obongjayars nylige samarbejde med tidens mest populære producer, og dj FredAgain på sangen Adore U, har bestemt ikke gjort interessen for ham mindre.
Hans hæse og karakteristiske stemme både hvæsede og hviskede sig igennem numrene, hvoraf flere var spritnye. Han kan bedst beskrives som en avantgarde Lenny Kravitz på psykadelia med moderne elektronisk afro-beat i ascendanten.
Efter få numre var Orangeriet igen fyldt til bristepunktet, og publikum dansede amok til de mellemøstlige beats, hvor man fik små antydninger fra en svunden musikalsk tid
Den Berlin-baserede australier, Samantha Poulter, hvis kunstnernavn nu er Logic1000 (tidligere DJ Logic) fremstod om fredagen stille og forsigtig i sin optræden. Men det gjorde hendes tunge house-beats på ingen måde.
Poulter besidder en fænomenal evne til at få sparket livlige hooks og guitar-riffs ind i house-musikken, og det mærkede man tydeligt i Orangeriet, som hun hard-core bestyrede med dubstep og fremragende deephouse remixes, der tit formåede at tage en sikker omvej for så at ende i en danse-eksplosion. Selvom der til tider var rigtig mange beats, blev det aldrig kaotisk, men tværtimod en solid dj-præstation.
Fredag aften bød også på den østrigske dj Salute, hvis borgerlige navn er Felix Nyajo. Min sidemakker havde sidste set ham i Amsterdam og var blevet latterliggjort i vennekredsen for at have kaldt den sin bedste koncertoplevelse nogensinde. Så der var noget at leve op til.
Den populære dj tiltrak et massivt antal publikummer på den overdækkede scene, hvor han lagde energisk ud med masser af high energy dubstep med deephouse-elementer, der tæskede ud af højttalerne. Han formåede at skrue et euforisk remix sammen, der mest af alt bestod af electro house – en stilart, der er hårdtpumpet og vanvittigt dansabel.
Publikum elskede ham, og han formåede på imponerende vis at få smeltet en melankolsk lyd ind i sit dj-sæt på en måde, så det ikke kun fremstod hårdtpumpet. Den aften fik han (endnu) flere danske fans. Og min sidemakker var tydeligvis stadig meget begejstret for Salute.
Paydar er navnet på en af Københavns mest hypede dj’s for tiden. Den dansk-iranske kvinde tog i forsommeren Roskilde Festival med storm, da hun leverede en højenergisk optræden på deres Eos-scene, og det var tydeligt, at der var mange blandt publikum, der kom for at gense hendes dynamiske og superaktive optræden om lørdagen.
Som lytter forbavses man hurtigt over hendes fænomenale evne til at forbinde persiske og til tider tyrkiske toner med spændende ny house-lyd, der får én til at ville høre mere. Hendes publikum havde tydeligvis tilvalgt hendes optræden, og de vidste hvad de gik ind til.
Efter få numre var Orangeriet igen fyldt til bristepunktet, og publikum dansede amok til de mellemøstlige beats, hvor man fik små antydninger fra en svunden musikalsk tid blandet op med heftig futuristisk house. Hun dansede indimellem rundt om dj-pulten til kæmpe begejstring for de fremmødte.
Paydar introducerede også sangeren og musikeren Arshia. Han akkompagnerede både på et citarlignende instrument og en santur. Derudover messede han sig smukt og variabelt igennem som et brillant modstykke til den arabiske house og til tider brasilianske baile funk. Det var både rørende, og man fik som publikum sin helt egen aha-oplevelse med Paydar.
Når man står på Refshaleøen og skeler mod de lyse sidste solstrejf på sommerhimlen og ser Marmorkirken i silhuet samt de sidste både, der tøffer stille hjem, kan man ikke blive andet end smålykkelig
Hendes hype er velbegrundet, og man finder ikke hendes spillestil andre steder på vores breddegrader. Hun er både nyskabende og en musikalsk øjenåbner. Har man lyst til at tjekke hendes stil ud, så udkom hendes EP “Middlebeatz” her i foråret. Og hendes live-optræden er endnu en god grund til at kaste sig ud i hendes interessante musikkulturelle mixes. Man kan ikke undgå at blive revet med.
Og det kunne man så heller ikke, da franske The Blaze indtog Omni-hovedscenen som lørdagens allersidste optrædende. Den franske duo har efterhånden været i Danmark en del gange, og de to fætre Jonathan og Guillaume Alric har siden 2016 lavet deres egen særegne elektroniske musik med lange forspil, der bygger op til kæmpe drops.
Deres numre har indbygget en slowmotion, og de lidt forvrængede stemmer forstærker deres særegne kompositioner, der oftest eksploderer i harmoniske beats. Deres specielle take på house- og popmusik er både kuriøst og drømmende.
Med sig på scenen har de oftest små statements af nogle filmsekvenser kørende i baggrunden, der står som selvstændige kunstværker og bidrager til den suggestive stemning, som The Blaze bistår med. Mellem bandet og publikum blev der hurtigt skabt en kærlig forbindelse, der voksede sig stærkere og understøttede dem som festivalens flotte sortie.
Når man så samtidig står på Refshaleøen og skeler mod de lyse sidste solstrejf på sommerhimlen og ser Marmorkirken i silhuet samt de sidste både, der tøffer stille hjem, kan man ikke blive andet end smålykkelig. O Days har den bedste fysiske placering, og i år viste de især fredag og lørdag, at det unge og også internationale publikum – særligt italienere, englændere og amerikanere – støttede massivt op.
Festivalen har tydeligvis en musikalsk berettigelse, og selvom man kæmpede mod den mere brede mainstream Aiasound-festival, der blev afviklet samtidig, så var denne oplevelse til et niche-publikum, der klædte en storby som København. Så forhåbentlig har vi også en elektronisk og dj-baseret festival på samme sted næste år. Den er bestemt værd at tjekke ud!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her