På trods af fodboldverdenens flotte visioner om at arbejde for fællesskab og integration har den altid haft et seriøst sexistisk efterslæb. Men er der endelig nye tider på vej? Hvorfor er sexisme så forbandet svær at få has på? Og er der overhovedet brug for en kulturændring? Katrine Blom skriver om køn, kultur og et muligt overraskende opbrud i dansk fodbold, hvor sæsonen starter i denne weekend.
It’s a man’s world. Men fodboldsæsonen 16/17 bød ikke desto mindre bl.a. på en længe ventet anerkendelse af kvindelandsholdet, der sikrede sig en ny hovedsponsor i Oddset i maj og sendetid på både DR og TV2 til den forestående EM-slutrunde i Holland, et nyt, spillerdrevet initiativ mod homofobi i dansk fodbold, og derudover så en kvindekommission med Helle Thorning-Schmidt i spidsen dagens lys.
Og det er så absolut ikke småting.
I denne weekend sparkes Alka Superligaen i gang og en ny fodboldsæson står så småt for døren – og der er grundlag for at gå den i møde med sjælden optimisme. Og til at fortsætte med at så, mens man kan. For det har, historisk set, været noget nær umuligt at snakke om ligestilling og antisexisme i relation til fodbold, og endnu sværere at arbejde aktivt for det.
Der er ellers nok at tage fat på både af problemer på og udenfor banen. Sexismen sidder i alt lige fra lønninger til mødet mellem fans. Den strømmer ud fra klubbernes markedsføring, fra slagsangene på stadion og endda fra statsejede virksomheder: som bekendt der “jo så meget kvinder ikke forstår”:
Problemet med sexisme er fundamentalt, og løsningen er lige så omfattende. Der er behov for en endegyldig kulturændring.
Men måske er vi ikke så langt fra mål som man kunne tro.
Sexismen er fodboldens mest sejlivede udfordring
Men lad os starte fra begyndelsen – hvorfor er sexismen så sejlivet når det kommer til sport, og særlig fodbold? Mariah Burton Nelson (f. 1956) er tidligere professionel basketballspiller og i starten af 90’erne var hun kvinden bag USA’s eneste klumme dedikeret til ”kvindesport”.
I 1994 udkom hendes bog The Stronger Women Get, The More Men Love Football og selvom bogens titel refererer til amerikansk fodbold er værkets pointe overførbar til dansk fodbold: ”Nowadays, women can and do compete with men on an equal basis almost everywhere – business, government, science, academia, art and even in sports. Football is one of the few remaining arenas in which male muscle matters”.
Fodbold er blevet samfundets ”man cave”, en bunker man(d) kan søge ly i, efterhånden som kvinderne tager over
Det er udgangspunktet for at forstå den dybt funderede sexisme, der knytter sig til både sportens kultur og kvinders rolle i sportens verden – men også det besvær, arbejdet for mere ligeværdige forhold er behæftet med. Sexismen fungerer som en form for grundpille, der opretholder – for at holde os til emnet – fodbold som en hyldest til maskulin overlegenhed og dermed også selve nydelsen ved sportsgrenen.
Engang gjorde det sig gældende for det meste organiserede sport, ja for selve samfundet, der tog udgangspunkt i en segregation af kønnene. Men som samfundet ”feminiseres”, feminiseres også sportens verden og jo fastere holder mange fast ved de sidste bastioner.
Fodbold er på den måde ifølge Nelson, stedse blevet mere og mere definerende for maskulinitet og maskulin seksualitet som det aggressive og grænseoverskridende. Og sexismen bliver dermed også mere og mere nødvendig. For fodbold er blevet samfundets ”man cave”, en bunker man(d) kan søge ly i, efterhånden som kvinderne tager over.
Lad os få mandsmodet tilbage
Den dynamik kræver selvfølgelig et bestemt syn på verden, men den er ikke desto mindre afgørende for at forstå besværlighederne ved arbejdet mod sexisme indenfor sport – også selvom den kan synes ærgerlig og ikke mindst banal. Er vi virkelig ikke noget længere, tænker man, end at man bliver nødt til at reducere manden til en neandertaler, der stadig har behov for sin egen scene for vold og uciviliseret vildskab?
Personligt ville jeg gerne indtage en anden holdning, men det er ikke ligefrem en argumentation, som mænd selv er bange for at hive op af hatten, eller som man behøver lede længe efter hos diverse medier, hvor fodbold stadig formidles udelukkende til mænd. For en måned siden påstod DFU’s landsformand, Chris Bjerknæs, således i Politiken, at fodbolden led under en afmaskulinisering fordi ingen længere turde skrabe deres knæ eller gå til stålet, selv hvis det betød “ […] ødelagte shorts eller en blodtud […]”.
Lad os få heltene og mandsmodet tilbage og få smidt de fimsede metroseksuelle mediestjerner ud af fodboldsporten igen. Det er det, der skal redde Superligaen, ikke den nye superligastruktur”, sagde DFU’s landsformand Chris Bjerknæs i Politiken
Udover at opretholde fodboldens maskulinitetsfantasi fik Bjerknæs også begrundet det dalende tilskuertal i Superligaen med tendenser til lyserøde fodboldstøvler og tøsedrenge: ”Lad os få heltene og mandsmodet tilbage og få smidt de fimsede metroseksuelle mediestjerner ud af fodboldsporten igen. Det er det, der skal redde Superligaen, ikke den nye superligastruktur”, sagde han.
Så den sexismefrie fodboldverden skaber ikke sig selv. Der er selvfølgelig nedskrevne love og regler, med den hensigt at forhindre, at vi diskriminerer mod hinanden. Men deres effekt afhænger af vores evne til at genkende og anerkende f.eks. sexisme som et problem overhovedet – og det er også det, den førnævnte kulturændring afhænger af. Der er desværre stadig ret stærke kræfter på spil, der konstant lærer os at sexisme ikke er noget man skal tage på vej af.
Lad os kigge nærmere på Danske Spil med det i baghovedet.
Har Danske Spil ikke et ansvar?
Oddset og deres skodslogan, ’der er så meget kvinder ikke forstår’ – der ses ovenfor – har været min store kæphest i mange år. Fordi sprog og ordvalg betyder noget. Det former vores virkelighed og kan samtidig fortælle os meget om det samfund vi indgår i (det kan de typiske forbehold mod kritik af Oddset i øvrigt også).
At sloganet faktisk kan fejre 15 års jubilæum i år – helt upåvirket af eksempelvis Reklamebekendtgørelsen, der beskriver at reklamer ikke må “ […] skade respekten for den menneskelige værdighed eller indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn […]” – siger en hel del om vores generelle anerkendelse af sexisme som et problem i Danmark.
For Oddset er udbudt af det statsejede Danske Licens Spil A/S, som er Danmarks største spiludbyder. Staten (dvs. dig og mig) ejer 80 procent og så tilfalder 10 procent af aktierne hhv. DGI og DIF.
Men det forpligter at være statsejet, og det forpligter at være dem, der ejer – det burde det i hvert fald gøre. Som i 2015 da Danske Spil var i vælten, fordi man ikke mente, at virksomheden levede op til det ansvarlighedskodeks, der burde følge med at være en statsejet virksomhed. Dengang drejede det sig særligt om det ansvar, Danske Spil har i forhold til ludomani som samfundsproblem. I dag har Danske Spil tilsluttet sig en række ambitiøse CSR-principper og arbejder fokuseret mod netop ludomani og hvidvaskning af penge.
Danske Spil, herunder Oddset, burde forpligte sig til samme ansvar som DR – det burde alle statsejede virksomheder i grunden efter min mening. Selvfølgelig fordi diskurser, normer og kulturer er institutionelt funderede og har et legitimerende potentiale; de manifesteres og spredes så at sige ”oppefra og ned”
DR har også med jævne mellemrum været involveret i samme type debat – så sent som i denne uge da bl.a. Berlingske sagde fra overfor P3-programmet LOL.dk, der giver lytteres racistiske og sexistiske vittigheder frit spil og sendetid. Og med rette, for i DR’s public service-kontrakt står at man skal fremme integration, “ […] modvirke fornedrende eller fordomsfuld omtale af personers køn […]” og undgå at “ […] bekræfte fasttømrede forestillinger om deres virke og kunnen”.
Danske Spil er knap så skarpe i deres værdigrundlag, og det skinner igennem i deres markedsføring. Men Danske Spil, herunder Oddset, burde forpligte sig til samme ansvar som DR – det burde alle statsejede virksomheder i grunden efter min mening. Selvfølgelig fordi diskurser, normer og kulturer er institutionelt funderede og har et legitimerende potentiale; de manifesteres og spredes så at sige ”oppefra og ned”.
Sexisme spreder sig som ringe i vandet
Men holdningen fra Danske Spil er, at Oddsets slogan er Oddsets slogan, og den hårde linje har man holdt ret konsekvent.
I en besked jeg selv modtog fra Danske Spil i forbindelse med min kritik af en af Oddsets videoer, der fik enorm opmærksomhed på Facebook, hed det således: “ […] vi kan desværre ikke gå ind i en dybere forklaring af vores bevæggrunde for at lave denne reklame. Vi mener dog ikke, at vi underminerer konceptet om ligestilling. Reklamen skal ses som en humoristisk og som en ironisk afspejling af den stereotype (men ikke korrekte) kvindeopfattelse. Det er også vores opfattelse, at mange kvinder, synes den er morsom.”.
Her har vi den typiske ”det er dig, der er problemet, fordi du ikke kan se det sjove”-reaktion, også kaldet ”vi fralægger os alt ansvaret”-reaktionen.
Og det er selve kernen i problemet. Hvis der er nogen, der oprigtigt fortæller et andet menneske: ”det her er sårende og undertrykkende” – så undrer det mig at man svarer med et ”skrid, hvis du ikke kan tåle lugten i bageriet, vi andre har det fedt” i stedet for et ”det var jeg ikke klar over, tak for info”.
Endnu mere undrer det mig når det foregår på samfundsplan, hvor mange siger fra. Men det gør man selvfølgelig, fordi det er vigtigere at holde på den hellige frihed – også til at såre andre – i stedet for at få inkluderet alle. Sådan er det med hensyn; de føles som begrænsninger for dem, der ikke er vant til at tage nogle.
Men udover at den indstilling er i direkte modstrid med fodboldsportens værdigrundlag baseret på fællesskab og sammenhold, så forplanter den sig også. Og pointen bliver at når man fra officiel – herunder Danske Spils – side legitimerer en forskelsbehandling og generel fornedrelse, har det en effekt du kan mærke helt hen til tribunerne når folk skråler med på ’Zanka han er gay’, til parmiddagen, hvor du som kvinde bliver udelukket fra fodboldsnakke eller til det strukturelle niveau, hvor status stadig er at kvindelandsholdet ikke tjener penge nok for deres flotte præstationer til at kunne leve af det.
Et fællesskab er ikke fuldendt førend alle føler sig velkomne
Men tænk så på, hvad det omvendte kunne bringe med sig – hvis man tog et progressivt og anerkendende standpunkt i stedet for et bagstræberisk. Siden Oddset blev offentliggjort som sponsor for kvindelandsholdet, har flere påpeget det akavede i sloganet,
Og nu er der måske endelig en opblødning på vej.
I en reklamefilm fra denne uge lader man spillerne male sloganet over med spraymaling fordi det ”ikke passer så godt til kvindelandsholdet”, som speakeren siger. Sådan er der de små ting, der lover godt for fremtidens fodbold og den forestående sæson:
https://www.youtube.com/watch?v=GIpOOMGrIKw
Eller som da Danske Fodbold Fanklubber (DFF) efter en høring om homofobi i kulturudvalget 3. maj i år skrev, i en opsummering på deres Facebookside, at der skal gøres noget ved problemet ”for det er ikke vigtigt hvad afsenderen mener, men hvordan det bliver modtaget hos en målgruppe. Og vi må blankt erkende at vi med den [homofobiske] jargon frastøder en målgruppe fra tribunerne. Og det skal vi gøre noget ved. Fodbold skal være for alle uanset alder, seksualitet, etnicitet eller status i samfundet”.
Ifølge tal fra Divisionsforeningen udgør kvinder kun omkring 15-20 procent af de besøgende på danske stadions og endnu værre ville de sikkert se ud hvis man havde tal, der tog højde for minoritetsseksualiteter, -kønsidentiteter eller –etniciteter.
Reelt set har dansk fodbold ikke fornyet sig selv i et halvt århundrede og det mærker man konsekvenserne af nu. Vender vi tilbage til Bjerknæs og hans bekymring for Superligaens tilskuertal, så kan måske faktisk slå to fluer med et smæk med den stik modsatte strategi end den, han lægger op til.
At tage afstand fra sexisme og anden form for diskrimination er nemlig ikke noget, mænd mister hverken sig selv eller fodbolden på. Tværtimod har alle meget at vinde ved at få fællesskabet til at vokse. Og det er så afgjort på tide, at både virksomheder, klubber og fangrupperinger begynder at tænke i nye målgrupper og overveje, hvilke kulturændringer, der kan være afgørende for at få flere med. Alt andet er snobberi, og det i en tid, hvor denne bagstræberiske og gammeldags strategi risikerer at koste dyrt.
Men det kræver en samlet indsats, det kræver rollemodeller og det kræver at man sætter handling bag ord. Ikke mindst de ord, sportsgrenen selv har baseret sig på, for hos både Spillerforeningen, DBU, Divisionsforeningen og DFF finder man flotte visioner eller etiske kodekser, der beskriver tolerance og modstand mod diskrimination som kerneværdier for fodbolden.
Tænk hvis de ord afspejlede virkeligheden. Jeg ved det er lille endnu, men måske aner vi endelig et lys forude?
Topfoto: Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
