INVESTERING // AKTIESPAREKONTO – Regeringen bebuder en række aktionærvenlige tiltag i sit regeringsgrundlag, og de modtages med kyshånd i branchen. Nyt højt loft over aktiesparekonto kan ændre danskernes hang til at parkere store beløb i bankerne til næsten ingen rente. Håbet er, at de vil investere risikovilligt, som vi ser det i de øvrige nordiske lande.
Der lægges op til et gennembrud for en folkelig dansk aktiekultur, hvor det bliver normalt for almindelige danskere at spare op via aktiekøb i stedet for at have frie midler stående på en bankkonto til næsten ingen rente.
Det vurderer flere iagttagere i den finansielle verden, efter at den nye regering i sit program har bebudet en forhøjelse af loftet over aktiesparekontoen fra 174.200 kr. til 500.000 kr.
Danmark kan på sigt komme til at ligne Sverige og Norge, hvor gennemsnitsborgeren er meget aktiv på aktiemarkedet
I dag har 650.000 danskere en aktiesparekonto. Antallet er vokset støt, siden ordningen blev indført i 2019 med et indskudsloft på 50.000 kr. Det er siden forhøjet ad flere omgange. Men interessen har været begrænset af det – trods de løbende forhøjelser – relativt lave loft over indskuddets størrelse og af den nuværende beskatningsform, hvor gevinster på kontoen beskattes, uanset om de er realiseret eller ej. Men også dette princip bebuder regeringen at ville gøre op med.
”Det er umiddelbart positivt for den danske aktiekultur. Vi vælger at være positive, selvom vi endnu ikke har fået at vide, hvornår forhøjelsen træder i kraft, og om det eventuelt sker i flere tempi,” siger direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak til POV International.
Han tilføjer, at det forhøjede loft kan animere flere til at investere overskydende midler i aktier. I dag har danske husholdninger i gennemsnit 264.000 kr. stående på bankkonti til meget lav forrentning.
Derved kan Danmark på sigt komme til at ligne Sverige og Norge, hvor gennemsnitsborgeren er meget aktiv på aktiemarkedet. I Sverige har 4,5 mio. svenskere en aktiesparekonto med et gennemsnitligt indestående på 400.000 kr. Det har betydet, at Sverige har et langt mere udviklet aktiemarked, hvor en lang række nye vækstvirksomheder – også danske – lader deres aktier notere.
Potentialet er enormt
Ifølge Rasmus Eske Bruun, underdirektør med ansvar for investering og opsparing i bankernes organisation, Finans Danmark, er potentialet for nye aktieinvesteringer bredt forankret i befolkningen stort.
”Vi hæfter os især ved, at der i regeringsforslaget står, at indskudsloftet hæves til 500.000 kr. Ser vi på sammenlignelige ordninger i de øvrige nordiske lande, så har hverken Sverige eller Norge et indskudsloft, og i Finland er grænsen sat til 100.000 euro, hvilket svarer til ca. 750.000 kr. Ordningerne er i disse lande langt mere udbredte, og vi forventer derfor, at et højere loft vil gøre ordningen endnu mere attraktiv for flere og bedre for dem, der allerede bruger den i Danmark,” siger Rasmus Eske Bruun til POV International.
Han oplyser, at antallet af danskere med en aktiesparekonto i 2025 voksede med rekordhøje 167.000.
Ifølge investeringsrådgiver på aktieplatformen Nordnet, Per Hansen, er regeringsgrundlaget opløftende for danske aktieinvestorer. For ikke alene forhøjes loftet på aktiesparekontoen. Også på almindelige aktiedepoter sker der en forbedring. Den såkaldte progressionsgrænse for, hvornår skatten af aktieindkomst stiger fra 27 til 42 pct., hæves med godt 30.000 kr. til 110.000 kr. og 220.000 kr. for ægtepar. Yderligere vil selskabsskatten blive reduceret fra 22 til 19 pct., hvilket alt andet lige giver selskaberne større overskud, som også drypper på private danske aktieinvestorer.
Den nye regerings forhåbning med forhøjelsen af loftet over aktiesparekontoen er også, at flere danskere vil investere i nye innovative selskaber, som lider under kapitalmangel.
”Hvis private investerer mere i aktier, viser historien, at en del af midlerne naturligt vil søge hen mod nye børsnoteringer for vækstvirksomheder. Det vil formentlig også ske fremover – især hvis pensionskasserne også kommer mere på banen,” siger Dansk Aktionærforenings Mikael Bak.
Norsk beskatningsform kan være attraktiv
I regeringsgrundlaget nævnes det, at beskatningsformen på den danske aktiesparekonto måske bliver ændret. I dag betaler man 17 pct. i skat af aktiegevinster, uanset om gevinsten er realiseret ved at sælge aktierne. Det kaldes lagerbeskatning. Denne skatteform afholder en del fra at bruge aktiesparekontoen, fordi der betales skat af urealiserede gevinster på kontoen.
I stedet overvejer regeringen en ordning i stil med den norske, hvor der betales 37,83 pct. i skat, når man vælger at tage penge ud af kontoen efter at have fået en gevinst.
Hvorvidt den norske beskatningsform er gunstigere end den danske lagerbeskatningsordning, afhænger dog helt af den eventuelle danske skattesats, idet 37,84 pct. umiddelbart forekommer højt set i forhold til de 17 pct., gevinsterne i Danmark beskattes med.
Aktier er også i fokus i regeringsgrundlaget i relation til iværksættere og vækstvirksomheder
I Finans Danmark er man åben for, at der foretages en grundig undersøgelse for at kortlægge, hvad der bedst kan betale sig for danske investorer.
”Med lagerbeskatningsprincippet, som vi har i dag, ved man, hvad man betaler i skat hvert år, men man kan så også betale skat af gevinster, som man ikke har realiseret. Det kan være en ulempe, hvis markedet falder hurtigt, og gevinsten dermed er tabt. Med en norsk beskatningsmodel udskydes skatten på gevinster og udbytter, så længe pengene bliver på kontoen, men man skal også huske på, at skattesatsen i Norge er 37,84 pct. og ikke 17 pct. som i Danmark,” siger underdirektør Rasmus Eske Bruun.
Aktier er også i fokus i regeringsgrundlaget i relation til iværksættere og vækstvirksomheder.
Disse virksomheder er afhængige af nøglemedarbejdere, og for at holde på dem og motivere dem er medarbejderaktier og såkaldte warrants, der giver medarbejdere ret, men ikke pligt til at købe aktier i det firma, hvor de arbejder, vigtige.
I Danmark er vilkårene for disse typer aktier dårligere end i sammenlignelige lande – bl.a. fordi værdistigninger i nogle tilfælde beskattes, før de er realiseret.
Først skal der findes et flertal
Men nu vil regeringen forbedre mulighederne for at anvende medarbejderaktier og ”begrænse de skattemæssige barrierer”, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Hvornår og i hvilket omfang de nye aktionærvenlige tiltag i regeringsgrundlaget realiseres, afhænger af, om regeringen kan skaffe sig flertal for ændringerne.
Her skal man ikke nødvendigvis vente sig hjælp fra regeringens parlamentariske grundlag – Enhedslisten og Alternativet
Her skal man ikke nødvendigvis vente sig hjælp fra regeringens parlamentariske grundlag – Enhedslisten og Alternativet. Et eller flere partier fra den borgerlige opposition skal ind over. De kan være fristet til at kræve yderligere forbedringer eller stille andre krav for at bakke op.
Omvendt vil de være under stort pres fra erhvervsorganisationerne, der har taget imod de nye aktionærvenlige tiltag i regeringsgrundlaget med kyshånd.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og