BØGER // ANMELDELSE – ”Jeg har læst Nietzsche og filosofien, som gik jeg med Nietzsche i den ene hånd og Deleuze i den anden. De har, som var jeg et barn, løftet mig op undervejs, mens jeg har skreget af glæde. For det er en glæde, at flere nu kan genvinde en tro på verden og livet, mens de finder modet til at skabe nye former for liv”, skriver Finn Janning.
Filosofien foregriber fremtidens tanker og måder at eksistere på. Uden foregribelsen ville filosofien være reduceret til en refleksion, en kommentar simpelthen.
Den franske filosof Gilles Deleuze (1925–1995) sagde, at filosofi er lig med kunsten at fremstille begreber, der overkommer det problem, som begrebet viser tilbage til.
I bogen Nietzsche og filosofien fra 1962 viser Deleuze, hvordan filosofien er problematiserende og skabende, tolkende og vurderende. Han gør det ved at tænke med eller i forlængelse af den tyske filosof Friedrich Nietzsches begreber.
Nietzsche og filosofien er netop udkommet på dansk, oversat af Robert Morsing Thyssen og udgivet af Multivers.
Værdier og vurderinger
”Nietzsches overordnede projekt er at indføre begreberne mening og værdi i filosofien,” skriver Deleuze på første side.
Værdibegrebet indebærer en kritik. Det er nemlig uklart, hvorvidt en vurdering forudsætter værdier eller, omvendt, om værdier forudsætter en vurdering. Problemet er selve vurderingen. Den er ikke knyttet til værdier, men eksistensformer eller væremåder for dem, der dømmer og vurderer. Det betyder, at vi altid har ”de overbevisninger, følelser, tanker som vi fortjener i henhold til vores måde at være på.”
Hvilke overbevisninger, følelser og tanker har mennesket?
Ifølge Nietzsche er svaret, at ressentiment (et hadefuldt begær efter hævn), dårlig samvittighed og nihilisme udgør princippet for det menneskelige væsen. Det lyder hverken sundt eller glædeligt.
Problemet, som Nietzsche adresserer, er, at visse tankesystemer og ideologier har gjort mennesket reaktivt og sygt. Filosofien har forsømt det levende, livet, kroppene, følelserne.
Som modspil tilbyder Nietzsche en anden sensibilitet, der formår at begribe livet på dets egne tilblivelsesprincipper, hvorved livets kompleksitet og pluralisme ikke reduceres. I stedet for en reaktiv attitude, der siger nej til livet, plæderer Nietzsche for en aktiv ja-sigen til livet.
At sige ja til livet er at vurdere det ud fra sin egen forskel i livet – på livets præmisser. ”At sige ja er ikke at bebyrde sig, at påtage sig det værende, men at befri, at sætte det levende fri (…) ikke at belaste livet med vægten af højere værdier, men at skabe nye værdier som er livets værdier, som gør livet let og aktivt (…) opfinde nye former for liv,” skriver Deleuze.
Der er tale om en tænkning, der vil gå til det yderste af det, som livet kan.
Livet hæmmes på grund af dårlig tænkning, der kommer til udtryk i tre fejlagtige teser:
- Tænkeren som en der vil og elsker det sande,
- at kroppen, følelserne og det sanselige, leder tanken væk fra sandheden, endelig
- ideen om en metode til at tænke.
Nietzsche om vilje til magt
Den tænkning, som Nietzsche skaber, handler om at opdage og opfinde nye muligheder for livet. ”Livet gør tænkningen til noget aktivt, tænkningen gør livet til noget affirmativt.” Han vil tænke med livets kræfter, bringe livets kræfter på begreb. Og det er her, at han skaber begreber såsom ”Vilje til magt”, ”den evige gentagelse” og ”Overmennesket” m.fl.
Jeg vil her kun beskæftige mig med viljen til magt, der ikke betyder, at viljen vil have magt. ”Magt er det, der vil i viljen (…) Viljen er gennem magten selv en menings- og værdiskabende kraft.”
Viljen til magt bekæmper den ”middelmådighed” i tænkning, der tolker og vurderer fænomener ud fra reaktive kræfter, f.eks. hvor hver nation, køn, hudfarve og seksualitet kun formår at bekræfte sig selv gennem negationen af den anden.
Nietzsche og Deleuze er affirmative tænkere, der overleverer betingelserne for liv. De gør filosofien til en kunst. Kunsten at fortolke og vurdere
Dette er dialektismens problem. Den formår ikke at tænke livets forskelligheder, tilblivelser og kræfter, men reducerer tanken til en værens form, der er ren og tom. Dialektikeren ”siger ja til sig selv ved at slå over i sin egen modsætning.”
Dens ja-sigen udspringer af konsekvensen af en negativ præmis: Jeg er god, hvorfor de andre må være onde. Eller omvendt.
”Dumhed,” skriver Deleuze, ”er en struktur i tænkningen som sådan (…) en lav måde at tænke på.” Der er ingen livskraft til stede, når livet belastes ”med de tungeste byrder”: væren, sandhed og virkeligheden, der holder livet fanget. Det kunne være et menneske, der forsegler sin egen identitet til en bestemt væren, sandhed og virkelighed. Nietzsches filosofi bryder med sådanne eksistentielle fængsler. Her inviteres mennesket til at finde sin egen vej.
Den lave måde at tænke på strider mod viljen til magt. Viljen til magt er bundet til evnen til at lade sig påvirke, en forstærket sensibilitet. Nietzsche taler om en følelse af magt, som forudsætter, at den anden, det anderledes og forskellige, ikke negeres. Tværtimod, så indoptages forskellige kræfter som en undersøgelse af, hvad der også er muligt, hvad livet også kan blive.
Det handler ikke om sandhed
Nye læsere af Nietzsche vil hurtigt se, hvor relevant han er i dag. Det er ikke et ukendt fænomen, at flere dømmer andre i forhold til belejlige identitetskasser, hvorfra livet kan anklages, fordi det ikke passer ind i ens egen meningsfigur.
Nietzsches kritik er hård, men også opløftende. Han nærer en tiltro til menneskets skaberkraft. Han siger, at det er vigtigt at have en forståelse for, at mange reaktive tiltag kommer til udtryk gennem vedtægter og love, der begrænser en masse menneskers frihed og vilje til skabelse. Ofte sker disse tiltag som en slags kompensation for historiske uligheder, hvorved nye uligheder skabes.
Nietzsche opfinder en genealogi, der både betyder oprindelsens værdi og værdiernes oprindelse. Meningen er aldrig givet på forhånd, den afhænger af de kræfter, der overtager den. Meningsbegrebet er komplekst og pluralistisk.
At fortolke og vurdere er et spørgsmål om afvejning, hvorfor filosofiens ”fintfølende men strenge kunst” er den ”pluralistiske fortolkning.” Det handler ikke om sandhed, men vurderingen af det, som sker for derigennem at skabe nye former for liv.
Nietzsche og Deleuze er affirmative tænkere, der overleverer betingelserne for liv. De gør filosofien til en kunst. Kunsten at fortolke og vurdere.
Jeg har læst Nietzsche og filosofien, som gik jeg med Nietzsche i den ene hånd og Deleuze i den anden. De har, som var jeg et barn, løftet mig op undervejs, mens jeg har skreget af glæde. For det er en glæde, at flere nu kan genvinde en tro på verden og livet, mens de finder modet til at skabe nye former for liv.
Læs mere POV kultur i Kulturlisten hver fredag. Find seneste udgave her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
