DANNELSE FOR DE DIGITALT INDFØDTE – Jeg er en af de meget få 46-årige, der ikke drømmer om at være yngre. Hvorfor skulle jeg? Selv i min alleryngste udgave havde jeg ikke nogen form for talent. Jeg ville højst komme på landsholdet i talentløshed
Så hvorfor være ung? Hvorfor helvede drømmer alle om at være yngre, og med ”alle” mener jeg specifikt ”mellemledere i medieverdenen”, der lider af en uundertrykkelig trang til at fortælle, hvor ’fede’ de unge er, hvilket måske ikke er en optimal formulering, med tanke på antallet af spiseforstyrrelser.
Men jeg mener, vi har skabt en illusion om, at børn under 30 år er en form for cyborgs, der har it-teknikken indbygget i deres kroppe. Vi kalder dem ”Digitalt indfødte”, og hylder deres 25 timer i døgnet med tablet og telefon som noget gudgivent. Vi etablerer os selv som underlegne i forhold til vores børn, selvom vi er voksne, tænkende mennesker, og selvom de er børn, med tilsvarende opmærksomhedskrævende evner. Jeg har hørt ungdomsgenerationen rost for deres IT-kundskab i så mange år, at de første roste nu må være nærmest på min alder.
Min tese er, at nettet har dræbt store dele af vores dannelse. Og når jeg bruger termen ”dannelse” tænker jeg især på respekten for vores medmennesker. Vi kan ikke overskue, at vi indeni vores telefoner har hele vores selvvalgte vennekreds.
Og nu siger jeg det lige ud: De forstår jo ikke noget, sådan bredt set. Min 16-årige papdatter (sorry, Bella) ringede til mig for at spørge, hvordan man åbnede et nyt dokument i Word. Og nu er du straks i gang med at forsvare dem: ”De bruger jo ikke Word” ”Det er gammelmandstankegang” ”De bruger nettet på deres egen måde”.
Og ja, det gør de. Rigtig dårligt, faktisk. De unge forstår nemlig for det meste intet af, hvordan man vurderer kilder på nettet, hvordan man kommunikerer på nettet og især ikke hvordan man nøjes med at opfatte nettet som det, det er, og ikke en form for magisk overbygning på livet. (Bella gør, hun er sej!)
For det er efter min mening det største problem. Vi lader os trække ind i en verden, hvor nettet er vigtigt og nettet fylder. Og selvfølgelig tæller det, men det ville klæde os voksne at fortælle de unge at også andre ting talte. At tale dem imod bare en enkelt gang om året…
Min tese er, at nettet har dræbt store dele af vores dannelse. Og når jeg bruger termen ”dannelse” tænker jeg især på respekten for vores medmennesker. Vi kan ikke overskue at vi indeni vores telefoner har hele vores selvvalgte vennekreds. Vi kan ringe eller skrive til alle, vi kender, så snart vi ikke har andre pligter. Eller når vi har. Jeg står tit i kø lige efter mennesker, der fører en intens samtale, mens de bliver ekspederet. Så intens at de eksempelvis ikke lige forstår, at køer optimalt set bevæger sig…
Og for mange unge gælder det, at de er vokset op med voksne, der har aldrig fået sagt fra. Der aldrig har forklaret dem, at almindelig høflighed stadig gælder. At man f.eks. svarer, når man bliver spurgt og hilser når man bliver hilst. Og at man omvendt ikke råber midt mellem tavse mennesker.
De ”digitalt indfødte” – og store dele af os andre – har uheldigvis valgt, at i dag forholder man sig helst kun til sin digitale familie, altså til dem, der er inde i telefonen. Mens man omvendt med lethed ignorerer de dér tilfældige fremmede, der maser sig på ved at påstå, man træder dem over tæerne, mens man taler i telefon
At have en minicomputer i sin hånd eller lomme til hver en tid er med andre ord en ressource, vi skal forholde os til. At man med mobilen kan lære alt om alle og komme i kontakt med sine bedste venner når som helst kræver en form for høflighed. Ja, for fanden. Høflighed!
De ”digitalt indfødte” – og store dele af os andre – har uheldigvis valgt, at i dag forholder man sig helst kun til sin digitale familie, altså til dem, der er inde i telefonen. Mens man omvendt med lethed ignorerer de dér tilfældige fremmede, der maser sig på ved at påstå, man træder dem over tæerne, mens man taler i telefon. Dumme, dumme folk med ømme tæer. Anede de ikke, man var midt i en vigtig sms-udveksling?!? Er de 45 eller hvad? Forstår de ikke at folk under 25 er fritaget fra kritik?
Dannelse er høflighed uden et formål. Vi er blevet til et folk, der er formålsløse og uden høflighed. Vi tror, vi kan se på vores telefon og så ind imellem også på vores medmennesker.
Men her er min test: Ville du kunne fortælle ham eller hende, du passerer på gaden, hvad du betragter på telefonen? Og vil du like mit opslag om alt det her på Facebook? Helt ærligt – det kunne du godt. Come on. LIKE DET!
Topfoto: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
