PARTNERVOLD // DEBAT – Partnervold er et samfundsproblem, hvis bekæmpelse kræver en forbedret, helhedsorienteret indsats af myndighederne. Som det er nu, deler myndighederne ansvaret for at hjælpe de voldsudsatte ud af partnervolden, men paradoksalt mangler den nødvendige koordinering og vidensdeling mellem instanserne. Dette fører ofte til, at ofre – stik mod intentionen – fastholdes i partnervolden, skriver sociologerne Emilie Rasmussen og Signe Marie Dam. De peger på, at det nye politiforlig potentielt kan sikre et bedre samarbejde på tværs af myndigheder.
Dette indlæg er udtryk for skribenternes holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Coronakrisen har i høj grad stillet skarpt på, hvor udbredt partnervold er i Danmark, og har øget det politiske fokus på bekæmpelsen af partnervold. Vi har dog stadig ikke knækket koden til, hvordan voldsudsatte hjælpes bedst muligt ud af volden.
Det er blevet klart, at der skal gøres mere. Vi ser nemlig, at myndighederne modarbejder hinanden i sager om partnervold mod kvinder. Det er ikke intentionen, men det er ofte det, der sker. Konsekvensen er, at voldsudsatte kvinder fastholdes i partnervolden, selvom de søger hjælp hos myndighederne til at bryde med den. Når det sker, udsættes kvinderne for det, vi kalder systemisk vold, og vi har som samfund en moralsk forpligtigelse til at sikre, at systemisk vold ikke bliver en barriere for at bryde med partnervolden.
Myndighedernes ansvar
Flere myndigheder spiller en afgørende rolle for, at voldsudsatte kvinder kan bryde med deres voldelige partner. Tit får myndigheder som politiet, kommunen og Familieretshuset kendskab til partnervold, når de møder voldsudsatte kvinder i deres arbejde. De bærer i denne situation et stort ansvar for at hjælpe disse kvinder.
Myndighedernes manglende samarbejde må ikke være grunden til, at voldsudsatte kvinder ikke kan bryde med partnervolden
Ifølge vores kandidatspeciale i sociologi kolliderer eksempelvis politiets og Familieretshusets arbejde ofte i sager om partnervold, fordi de har modsatrettede funktioner og mål. Samtidig mangler de to myndigheder en fælles forståelse af, hvad vold er, og hvordan den udspiller sig i et parforhold. Ved brud på parforhold, hvor der er fælles børn, inddrages Familieretshuset, som særligt har barnet tarv for øje. Politiet er derimod ansvarlig for den voldsudsatte kvindes sikkerhed, og at loven opretholdes.
De to myndigheder har ingen fast procedure for at samarbejde eller i det mindste dele viden på tværs. Konsekvenserne kan være store for voldsudsatte kvinder, da det kan medvirke til, at de fastholdes i partnervolden. Dette er et eksempel på systemisk vold.
Historien om voldsramte Helena
Helena*, som er mor til tre, oplever dagligt systemisk vold. Siden bruddet med sin kæreste gennem seks år er Helena blevet udsat for stalking samt psykisk og materiel vold. Efter et år med konstant chikane, stalking og et krisecenterophold fik Helenas ekskæreste endelig et polititilhold mod hende. Helena kan dog stadig ikke blive fri for ekskærestens psykiske vold. Han udnytter systematisk gråzonerne i polititilholdet gennem den samværsordning, som Familieretshuset har fastsat for deres fælles barn.
Der er meget på spil for kvinderne uden garanti for anerkendelse eller domsafsigelse
I Helenas tilfælde er det tydeligt, at samværsordningen, fastsat af Familieretshuset, konsekvent underminerer politiets arbejde for at forhindre den psykiske vold. To år efter bruddet er Helena derfor stadig fastholdt i den psykiske vold, hvor selv politiet ikke kan stoppe den. Dette bliver systemisk vold, fordi et manglende samarbejde mellem myndigheder og en manglende fælles voldsforståelse fastholder Helena i volden.
Årsagen til systemisk vold
Hvorfor opstår systemisk vold? Det skyldes blandt andet en manglende helhedsorienteret indsats mod partnervold – altså en fælles indsats, hvor myndighedernes forskellige mål og funktioner er koordineret i et større samarbejde på tværs af myndighederne, og hvor der deles viden.
Et område, hvor et større samarbejde mellem myndighederne vil være værdifuldt, er i forbindelse med voldsudsatte kvinders valg om at anmelde voldsudøveren til politiet. Det er en stor beslutning at anmelde sin partner for vold, da der ofte også er kærlighed i forholdet. Herudover ved vi fra voldsforskning, at partnervold er med til at så tvivl i kvindernes opfattelse af rigtigt og forkert.
Myndighedernes rådgivning spiller derfor en afgørende rolle for, om kvinderne anmelder voldsudøveren eller ej, men flere voldsudsatte kvinder oplever desværre, at myndighederne har modsatrettede indstillinger til dette.
Krisecentrenes rådgivning tager højde for ricisi ved voldsanmeldelse
Anna*, der er socialrådgiver på et krisecenter, fortæller, at de støtter kvinderne i at anmelde voldsudøveren, og samtidig gør de kvinderne opmærksomme på risici, der kan være forbundet med en anmeldelse. På krisecentret frygter de netop, at en anmeldelse vil provokere voldsudøveren, som kun vil blive farligere og måske opsøge kvinden.
Flere voldsudsatte kvinder skammer sig over ikke at have anmeldt volden. Skammen er indgribende, og den kan følge kvinderne i resten af deres liv
Samtidig har krisecentret, som Anna arbejder på, erfaring med, at politiet ikke altid tager henvendelser om partnervold seriøst, eller at der ikke er tilstrækkelige beviser til at retsforfølge voldsudøveren. På krisecentret er de dermed opmærksomme på, at der er meget på spil for kvinderne uden garanti for anerkendelse eller domsafsigelse.
Politiet anbefaler altid voldsanmeldelse
Politiet har ofte en anden indstilling til, hvorvidt partnervold skal anmeldes. Vicepolitiinspektør Søren Rye hos København Vestegns Politi forstår udmærket krisecentrets frygt for, at voldsudøveren bliver provokeret af en politianmeldelse, fordi politiet har ikke ressourcer til at beskytte kvinden resten af hendes liv. Han mener dog, at det er vigtigt, at voldsudøveren anmeldes, hvis der ikke er andre muligheder for at stoppe volden. Politiet har nemlig ingen mulighed for at stoppe og forebygge partnervold, hvis de ikke har kendskab til volden.
Ifølge Søren Rye bør krisecentrene altid støtte voldsudsatte kvinder i, at de skal anmelde partnervolden til politiet. Derudover efterspørger han, at krisecentrene forbereder kvinderne bedre på, at politiet spørger objektivt og kritisk ind til situationen og volden. Kvinderne kan nemlig opleve dette som mistro, eller at politiet ikke tager deres henvendelse seriøst.
Myndighedernes indsats betyder en videreførelse af problemer
Krisecentrets og politiets modsatrettede indstillinger til, om partnervolden skal anmeldes, er endnu et eksempel på systemisk vold. Vi ved, at sager om partnervold er komplekse – og det varierer fra sag til sag, hvordan kvinderne hjælpes bedst.
Men når voldsudsatte kvinder møder forskellige indstillinger til, hvorvidt de skal anmelde volden, eller hvordan de bør handle, så bliver de sat i tvivl om, hvad der er bedst at gøre.
Systemisk vold bør ikke udspille sig i et velfærdssamfund som Danmark
Problemet er, at det er kvinderne, der skal leve med valget. Flere voldsudsatte kvinder skammer sig over ikke at have anmeldt volden. Skammen er indgribende, og den kan følge kvinderne i resten af deres liv.
Samtidig har deres valg også afgørende betydning for, hvordan kvinderne mødes af myndigheder fremadrettet, og hvilken hjælp de kan få til at bryde med volden. På den måde medvirker modsatrettede indstillinger fra myndigheder til, at kvinderne fastholdes i volden. Enten er det på grund af manglende hjælp fra myndighederne til at gøre sig fri af volden eller indirekte gennem en vedvarende skamfølelse, der forhindrer kvinderne i at skabe et liv efter volden.
Stort behov for samarbejde og vidensdeling på tværs af myndigheder
Systemisk vold bør ikke udspille sig i et velfærdssamfund som Danmark. Myndighedernes manglende samarbejde må ikke være grunden til, at voldsudsatte kvinder ikke kan bryde med partnervolden. Dette kalder på en fælles helhedsorienteret indsats. Med det nye politiforlig er der stort potentiale for at skabe et bedre samarbejde på tværs af myndighederne.
Vi håber, at der hos myndighederne implementeres en fælles forståelse af partnervold, og at der bliver sat fokus på bedre deling af viden mellem myndighederne. Dette er vigtigt, for at vi som samfund kan sikre, at færre voldsudsatte kvinder fastholdes i partnervold.
*Den voldsramte kvinde og socialrådgiveren, der er nævnt i teksten, har ønsket at være anonyme. Navnene Helena og Anna er derfor opdigtede.
LÆS MERE I POV OM PARTNERVOLD HER
Topillustration: akiragiulia, Pixabay
I forbindelse med Tænketanken Toras kampagne om vold og hate crimes i nære relationer bidrager Emilie Rasmussen og Signe Marie Dam med viden på området for at sætte fokus på partnervold mod kvinder.
Emilie Rasmussen har en kandidatgrad i sociologi fra Aalborg Universitet med specialisering i social afvigelse, samtidsdiagnose og social udsathed. Gennem studiet har hun engageret sig i undersøgelser af vold og krænkelser mod kvinder, og i 2020 skrev hun et kandidatspeciale omhandlende voldsudsatte kvinders oplevelser af at søge og få hjælp hos myndigheder til at bryde med partnervold. Emilie Rasmussen projektkonsulent hos PPR i Hjørring Kommune samt engageret i frivilligt arbejde på Aalborg Krisecenter. I fremtiden ønsker hun at skrive en ph.d. i forlængelse af sit speciale.
Signe Marie Dam arbejder som fuldmægtig i Socialstyrelsens Enhed for Civilsamfund. Hun har en kandidatgrad i sociologi med specialisering i sociale fællesskaber og sociale forskelle med et særligt fokus på civilsamfundet. Under uddannelsen har hun primært beskæftiget sig med ulighed, udsathed og frivillighed på socialområdet. I 2020 skrev hun et kandidatspeciale om partnervold mod kvinder. Specialet omhandler voldsudsatte kvinders oplevelser af at søge og få hjælp af myndigheder til at bryde med partnervold.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her