Musik: Et mobbeoffer sluppet løs i musiklokalet, poleret højtidelighed og anakronistisk rockvaluta

i Kultur/Musik af

MUSIK // ANMELDELSER – Vidunderlig Kogekunst er det, der kommer bragende ud af et par ølindsmurte gulvhøjttalere på et tomt dansegulv sent på Enhedslistens årsmøde. Anderledes højtidelighed er at finde på Death Machines tredje udspil, Orbit, der nok er en stilsikker affære, men mangler at sætte noget på spil. Og på den østjyske rockbørs handles der med anakronistisk rockvaluta i form af Trader.

Hvordan skal man beskrive lyden et band, der selv betegner stilen som vendsysselsk spedalskhed?

Vidunderligt kogt Kogekunst er det, der kommer ud af et par ølindsmurte gulvhøjttalere, som brager ud på et tomt dansegulv på Enhedslistens årsmøde: Alle er gået hjem og kun den mest uldne striktrøje, som aldrig har set skyggen af vaskepulver med parfume, danser for sig selv og håber fortsat på revolutionens komme.

Tag nu LALA, som titelnummeret på pladen uhøjtideligt hedder: Sangen lægger fra land med brægende kor som kun tapre soldater, der skal i krig, kan messe, blandet med lyden af fødslen til Tom Waits’ og Johnny Madsens fælles barn.

Kogekunst er med andre ord en sjældenhed. Det burde være dårligt og dømt ude, som når klassens populære drenge ydmyger nørden, men heldigvis er det hamrende skramlet, sågar charmerende og dårligt godt udført.

Jeg kan godt lide, at man ikke ved, hvor man har duoen. Der er tale om en rock, der henter inspiration hos Povl Dissing og bandet Synd og Skam. Men Kogekunst får også Bonnie ’Prince’ Billy, når han er allermest skæv, til at lyde poleret.

Og bedst som man tror, at det hele er en joke, viser den drabelige alvor sig. Som på A-4 Flue hvor der ømt og ærligt synges: Dengang jeg var bitte der var jeg lidt gladere // nu er det bare noget jeg lader som om.

Hvis man omvendt tager pladen dødalvorligt, er det som om de to nordjyder Simon Wetterstrøm og Oskar Krusell, der udgør Kogekunst, vil knække sammen af grin over, at man troede på projektets alvor.

Kogekunst er et eksempel på, at nogen kan skrige for fulde grimme gardiner, så det lyder vidunderligt.

LALA er således en omvendt Corbyn: For the few not the many. Men dem, der tør koge med, bliver belønnet. Mere af det på en sommetider alt for poleret og prætentiøs rockscene.

Death Machine – Orbit

Anderledes poleret højtidelighed præger folkcharmørerne hos Death Machine. Her er tale om et stilsikkert melankolsk udspil, der har fået navnet Orbit. Og netop Orbit, et kredsløb, kendetegner sangene, der kører i samme gænge.

Lyden er flot på den tålmodigt opbyggende Alien til den smukt producerede traver Isle of Man, der har en særdeles vellydende bund i form af bas og tøffende trommer.

Death Machine har altid haft det mystiske og hengemte som tematiske benspænd i deres lyd. Det har de fortsat. Det følsomme bevæger sig i balancen mellem det nervefyldte og det kedelige. Desværre er Orbit mest det sidste. På Someday får jeg eksempelvis associationer til det fremragende fynske orkester fra startnullerne, Mother Sparrow, bare uden kant.

Jeg savner en overraskelse hos Death Machine, en ny lyd, lidt skramlen og vejrtrækning.

Trader

På den jyske rockbørs bliver der handlet med anakronistisk rockvaluta i form af aarhusianske Trader. Således river skramlede guitarer mere ned, end de bygger op, på den selvbetitlede EP, mens Anders Ahles stemme på en og samme tid synger insisterende og blasert. Det lyder lovende og lægger op til et fuldlængdealbum.

Jagten på den gode sang synes at være et klart mål. Dog virker det ikke til, at man har interesse i at blive hitlistemusik.

Trader har uden tvivl hørt deres dosis Interpol og Radioheads midthalvfemserplade The Bends. På den måde kommer Trader også til at lyde som danske Garbo og Kitty Wu, der begge havde deres storhedstid i startnullerne og også var inspireret af netop Radiohead og Interpol.

Når heltene står så stærkt i baggrunden, er der ikke noget nyt at hente hos Trader, men det virker de også til at være fint tilfredse med. Det er jeg også.


Kogekunst – LALA – Udkom d. 23. november 2019
Death Machine – Orbit – Udkom 15. november 2019
Trader – S/t – Udkom d. 22. november 2019


Foto: Kogekunst.

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com