INFLUENCER & DEMOKRATI // KRONIK – Kan vi stole på politikere, der lader sig styre af en influencers våde øjne og smider deres samarbejdspartnere under bussen, når den digitale stemning skifter? I stedet for at trække vejret og få en forklaring, valgte Alliancen for kvinders sundhed og folketingsmedlemmet Monica Rubin at smide Roccamore under bussen. De kunne nok godt tåle et lynkursus i digital dannelse. Eller en bedre kommunikationsrådgiver.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
150.000 følgere. Det er mange. Og med den følgerskare har influencere i dag større magt end medier, der er underlagt presseetiske regler.
De kan – hurtigere end jeg har skrevet denne kronik – starte en shitstorm, der smadrer mennesker og virksomheder. Og når de får hjælp fra et folketingsmedlem? Så kan det gå virkelig galt.
Efter en konference om kvinders sundhed på Christiansborg kaprede en influencer uventet dagsordenen.
Med en baby på armen og et følelsesladet opslag på Instagram fik hun ikke bare 39.600 af sine 150.000 følgere med sig – men også folketingsmedlem Monica Rubin, der i tråden tog digitalt afstand fra konferencens kommercielle partner. Uden varsel. Uden dialog. Og formentlig uden rådgiver.
Drama på Borgen
Konferencen fandt sted den 14. marts 2025 på Christiansborg fra kl. 15.00 – 18.30 og var arrangeret som et samarbejde mellem Alliancen for Kvinders Sundhed og skovirksomheden Roccamore, der var initiativtager til konferencen.
Bag Alliancen for Kvinders Sundhed finder vi blandt andet forhenværende folketingsmedlem Anne Sophie Callesen og nuværende folketingsmedlem Monica Rubin fra regeringspartiet Moderaterne.
Julie med baby Lotte gik og smækkede så hårdt med døren, at det rungede videre ud på Instagram – og rystede hendes 150.000 følgere
Programmet bød på oplæg fra blandt andre forskningsminister Christina Egelund, Isabella France Jarsmer, Charlotte Nørgaard Langer og Sanne Gottlieb. Journalist Louise Dreisig var moderator.
Arrangementet var åbent for alle og bød på stærke oplæg og skarpe stemmer – alt sammen for at styrke oplysningen om kvinders sundhed. Blandt deltagerne sad influencer Julie, der havde taget sin baby Lotte med under armen.
Under et oplæg begyndte Lotte at pludre. Så højt, at Roccamores direktør, Frederikke Schmidt – der var medarrangør – bad Julie tage en pause udenfor. Præcis som jeg selv ville gøre, hvis jeg fik et ufrivilligt latteranfald, eller min høfeber udløste de klassiske ti nys i streg. Man vil jo ikke forstyrre.
Julie med baby Lotte gik og smækkede så hårdt med døren, at det rungede videre ud på Instagram – og rystede hendes 150.000 følgere. Og åbenbart også folketingsmedlem Monica Rubin fra regeringspartiet Moderaterne. Hende vender vi tilbage til.
Efterfølgende lagde Julie et opslag op på Instagram. Hun skrev, at hun havde grædt hele vejen ud af salen og videre i toget fra København til Sorø. Opslaget blev ledsaget af et selfie: røde øjne, baby på armen og fuld patos i teksten.
Kommentarerne væltede ind: “Det er grotesk, hvor er det synd”, “usmageligt”, og bare “fuck altså”.
Klassisk Instagram-dramady. Og det virkede: 39.600 likes.
Pludselig handlede konferencen ikke længere om kvinders sundhed – men om en babys ret til at forstyrre en debat på Christiansborg. De søde små.
Fra shitstorm til politisk shitshow
Shitstormen eskalerede hurtigt – som den slags har for vane.
Først mod arrangementet. Så mod Roccamores direktør, Frederikke Schmidt, der undskyldte i kommentarsporet. Intentionen var aldrig at smide Julie ud, skrev hun – blot en time-out, så længe baby havde brug for mors opmærksomhed.
Det var ikke nok. Hun fik på puklen af mange vrede – nok især – kvinder. Men den reaktion, jeg bed mest mærke i, var hverken influencerens eller følgernes. Det var Monica Rubins. Folketingsmedlemmet.
I kommentarsporet skrev Anne Sophie Callesen: “Vi kommer ikke til at indgå flere samarbejder med den kommercielle partner.” Og Monica Rubin fulgte nu op:
“Jeg kan love dig for, at det var første og sidste gang, vi har lavet noget med den virksomhed! Undskyld igen… ☹️” Med en lille emoji med en sur mund. Man er vel på sociale medier.
En lugt af politisk opportunisme
Min første tanke var: Har de overhovedet talt med Roccamore, før de skrev det? Det lugtede.
Ikke bare af panik – men af uovervejet, politisk opportunisme. For hvem skriver dog den slags om deres samarbejdspartnere på en instagramtråd? Jeg ville aldrig.
Min første tanke var: Har de overhovedet talt med Roccamore, før de skrev det? Det lugtede
Så jeg spurgte de to kvinder. Først i kommentartråden. Ingen svar. Så på X. Stadig tavshed. Til sidst sendte jeg en mail til folketingsmedlemmet, Monica Rubin, med to simple spørgsmål:
“Kan du bekræfte, om du – før du skrev på tråden – havde gjort Frederikke eller andre fra Roccamore opmærksom på, at du ikke ønskede at samarbejde med firmaet igen? Har du efterfølgende haft kontakt med Frederikke Schmidt?”
Kort efter blev jeg ringet op af hendes assistent, der tilbød mig et citat. Et standardsvar, som alle medier havde fået, forklarede hun nu.
Det svarede ikke på mine spørgsmål. Som I kan se.
Jeg fik dog et par ord “til baggrund” – det, politikere bruger, når de forsøger at styre en historie uden at blive citeret.
Den lille bonusinformation gav dog ingen mening. Og vigtigst: Det svarede ikke på det centrale spørgsmål.
Respect the uterus – og spark samarbejdspartneren ud
Jeg er født nysgerrig, så nu måtte jeg vide, hvorvidt den influencer havde så stor magt, at et folketingsmedlem i et regeringsparti bare ville smide sin samarbejdspartner under bussen i hendes tråd, så jeg kontaktede Frederikke Schmidt, direktør i Roccamore.
I stedet for at trække vejret og få en forklaring, valgte Alliancen for kvinders sundhed og folketingsmedlemmet Monica Rubin at smide Roccamore under bussen
Hun bekræftede, at hun – hverken før kommentarerne tikkede ind på Julies tråd eller efter – hørte fra dem. Ingen opringning. Ingen dialog. Bare et offentligt “vi samarbejder aldrig med dem igen”.
Det lugtede af panisk damage control. Et desperat forsøg på at undgå at komme i modvind i en digital storm skabt af en influencer med 150.000 følgere.
I stedet for at trække vejret og få en forklaring, valgte Alliancen for kvinders sundhed og folketingsmedlemmet Monica Rubin at smide Roccamore under bussen. De kunne nok godt tåle et lynkursus i digital dannelse. Eller en bedre kommunikationsrådgiver.
Politisk principfasthed på prøve
Mange har skrevet, at det da giver mening at tage en baby med til en konference om kvinders sundhed. Men lad os holde fast i virkeligheden: Babyer pludrer ikke, fordi de vil bidrage til debatten – de laver fonetisk crossfit. Vigtigt for deres udvikling, ja. Men velegnet til konferencer? Ikke rigtigt.
Og det ved Monica Rubin. Hun er læge med en ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun ved, hvad babypludren er. Og så burde hun vide, hvor vigtig konferencen var.
I en kronik i Ræson skriver Monica Rubin tilbage i 2021: “Som politiker har man pligt til at tilstræbe, at aftaler, der indgås, også har en gyldighed, når fremtidige politiske vinde blæser.”
Hendes handlinger i tråden tyder på, at hun har ændret mening siden.
Opportunisme forklædt som indignation
Det lugter af scapegoating. Af frygt for stormen. Af politisk opportunisme. Og selvom der er gået et par uger siden konferencen, så har sagen siddet lidt i mig.
For tænk hvis det var dig. Eller mig. Der som en del af vores arbejde og virksomhed blev en del af en digital shitstorm hos en krænket influencer – og et magtfuldt folketingsmedlem valgte at puste til stormen. Uden varsel.
Som en, der har prøvet min andel af shitstorme, kan jeg sige: Man får hjertebanken. Man får det rigtigt skidt.
Og selvom influencerens hensigt bare var god content – som jo er digital valuta for en influencer – så går det ud over rigtige mennesker. Og det burde en læge og folketingsmedlem om nogen vide.
Kan vi stole på politikere, der lader sig styre af en influencers våde øjne og smider deres samarbejdspartnere under bussen, når den digitale stemning skifter?
Rubin har selv udtrykt bekymring i Ræson over medieudviklingen. Hun har tilbage i 2021 sagt, at, “medierne og deres målgrupper spiller en alt for stor rolle i det magtforhold, da det ofte er clickbait-overskrifter og følelsesladede anekdoter, der sælger bedst.”
Ja, det citat er taget lidt ud af kontekst, men skal vi overføre det til denne sag, så har hun jo helt ret. Det er clickbait-overskrifter og følelsesladede anekdoter, der sælger bedst. Alligevel lod hun sig rive med af netop dét – en clickbait-drevet digital fortælling, hvor patos slog god opførsel af banen.
150.000 følgere. Det er mange. Og med den følgerskare har influencere i dag større magt end medier, der er underlagt presseetiske regler. De kan – hurtigere end jeg har skrevet denne kronik – starte en shitstorm, der smadrer mennesker og virksomheder.
Og når de får hjælp fra et folketingsmedlem? Så kan det gå virkelig galt.
Så spørgsmålet står tilbage: Kan vi stole på politikere, der lader sig styre af en influencers våde øjne og smider deres samarbejdspartnere under bussen, når den digitale stemning skifter?
Det kan vi vist ikke helt.
Det, vi kan, er at være kritiske overfor, hvad vi læser på nettet, for det er for nemt at blive manipuleret af et par tårevædede øjne og en sød baby – og angsten for en digital storm.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og