BØGER // ANMELDELSE – Mikkel Fønsskovs romandebut, Den lyse nat, vil både være historisk dannelsesroman og feel-good-fortælling – men ender som en ujævn og utroværdig pastiche, hvor komponisten Oluf Ring må holde for i en rodet fortælling med parodiske træk og overspillede karakterer.
Mikkel Fønsskov er faldet over to gode historier. Dels den danske komponist Oluf Rings fynske radiokor, der frem til samarbejdspolitikkens ophør i 1943 delte vandene med deres amatørstemmer, og dels den tyske kz-lejr Ravensbrück, hvor kvinderne sang i protest og til stor fare for egne og andres liv.
Disse to historier er inspiration og udgangspunkt for en sammenflettet fiktion, og det er godt tænkt med en sådan roman, der har fået titlen Den lyse nat, i 80-året for Danmarks befrielse med folkesangen som prisme, nu, hvor fællessang er næsten lige så populært som på Oluf Rings tid.
Mikkel Fønsskovs eget virke som forlagsredaktør fornægter sig heller ikke. Der er styr på alle dele af klassiske berettermodeller, samt hvilke elementer en roman skal indeholde: Helt og heltinde, antihelt, antagonist og en lykkelig slutning.
Det begynder godt, da vi møder en fiktiv Oluf Ring i toget på vej mod et nyt liv i en lille fynsk flække. Året er 1939, Oluf har sin hustru og lille Børge med sig, og her skal man ikke lade sig distrahere af, at sønnen beskrives som både ’purk’ og ’knægt’ på trods af, at virkelighedens Børge Ring blev født i 1921 og altså var omkring 18 på dette tidspunkt.
Forfatteren har, af uklare årsager, valgt at henlægge flytningen fra Ribe til Fyn til et tidspunkt en del år senere end det skete i virkeligheden, og så må arvingen naturligvis skrives en del yngre. Også Oluf og Marie Ring fremstår unge og vitale i langt de fleste scener, hvor romanens komponist i øvrigt i flæng opremser musikalske og litterære værker og disses ophavsmænd i en grad, så det virker meningsforstyrrende for historien.
Oluf Ring er helt sikkert et studie værd, men det er ubegribeligt, hvad han skulle rodes ind i denne roman for
Vel ankommet til den unavngivne landsby introduceres en stationsforstander, seminarieforstander, godsejer og mange flere, der alle efterhånden optages i det kor, som Oluf Ring starter i den lille by. Det gjorde den virkelige Oluf Ring faktisk også. Ganske vist i 1933, men fiktionens komponist her er målrettet og får stampet koret sammen på rekordtid. Modstand møder han dog, for hans arbejdsgiver, den forstokkede seminarieforstander Berg, bryder sig ikke om koret. Ikke af nogen egentlig grund, men der skal jo være en antagonist i fortællingen, og det blev så denne Bergs lod.
Og Berg er egentlig kun lidt besværlig, men bogens Oluf Ring er overraskende hurtigt klar til at opgive både kor og sin stilling. Han springer, trods sin hustrus protester, på et tog mod København og forsøger at sælge sig selv som radiovært, hvilket dog afvises, men dog giver forfatteren Mikkel Fønsskov anledning til at illustrere, hvordan en tur fra Fyn til hovedstaden måske kunne opleves på den tid. Den grundige research skal jo bruges til noget.
Vel tilbage på Fyn fortsætter Ring dog arbejdet og bakkes op af både sin hustru og den unge logerende Nete, der viser sig både at være jøde og modstandskvinde. Nete er en pige, der vil kæmpe for sin sag – om det så er retten til selv at vælge uddannelse, livsledsager eller korsang om sit fædreland. Nete kæmper for det hele allerede fra besættelsens første time og får med tiden hele koret med på modstandskampen.
Nete er uheldig at have en veninde, som har svært ved at holde tæt, så da hun er på vej mod Sverige, bliver hun i stedet sendt til den tyske KZ-lejr Ravensbrück, hvor hun insisterende sætter eget og andres liv på spil for at… danne et kor!
I lejren straffes korsang heldigvis ikke så hårdt som andre forseelser, så vores unge heltinde overlever og genforenes med sin kæreste hjemme på Fyn. Den helt igennem gode Anders, der i mellemtiden har taget et endeligt opgør med sin far, den urimelige bykonge hr. Skjern.. åh nej, jeg mener selvfølgelig seminarieforstander Berg.
Alt er lyst og lykkeligt, da koret og resten af landsbyen mødes til lejrbål og korsang og romanens sidste strofer er lånt fra en af de sange Oluf Ring skrev melodi til: Danmark, nu blunder den lyse nat.
Mikkel Fønsskovs litterære debut er ikke overbevisende
Mikkel Fønsskov er ikke den første journalist, der har forsøgt sig med et spring til skønlitteratur, men debuten her er ikke overbevisende. Ganske vist er der ingen tvivl om, at der er lagt energi i research til bogens 368 sider, men det hele ender i en uendelig opremsning at trivielle detaljer, der ikke giver den følelse af atmosfære og tidsånd, som nok er tænkt, men derimod får store dele af bogen til at fremstå som en parodi på Matador, hvorfra mange replikker synes at stamme, for eksempel da den dominerende bykonge nægter sin egen søn at udleve sine drømme og konfronteres af sin til dette tidspunkt tavse frue med spørgsmålet: ’Hvad er du for et menneske?’
Karaktererne er overfladiske, dialogen kunstig og i mange tilfælde direkte fjollet
Oluf Ring er helt sikkert et studie værd, men det er ubegribeligt, hvad han skulle rodes ind i denne roman for – udover naturligvis anledningen til at benytte enkelte strofer fra fædrelandssangene og så den calendar-girl-agtige underdog story om det lille landsbykor, der kom i statsradiofonien.
Karaktererne er overfladiske, dialogen kunstig og i mange tilfælde direkte fjollet, som de to ældre herrer, der løbende diskuterer, om det er Kaptajn Jespersen i radioen eller det nymodens pilates… ja, pilates, der er den bedste form for træning. Eller tjeneren på beværtningen Phønix, som har lånt alle sine replikker hos Matadors tjener Bolt.
Den unge Netes ophold i den tyske kz-lejr er egentlig beskrevet, så man næsten kan tage tildragelserne alvorligt, men den hurtige vekslen til Dupont og Dupond hjemme i Danmark river illusionen i stykker. Det er synd, for der må være gået mange timer med research, og det kunne have været brugt til en langt mere gribende fiktion om en mere troværdig Nete. Undervejs får man den tanke, at forfatteren egentlig hellere ville have skrevet en miniserie til tv og måske havde det faktisk kunnet noget. Især hvis man havde opfundet en komponist til lejligheden i stedet for at tage Oluf Ring som gidsel i en lidt fjollet fortælling med lidt for meget på hjerte.
Den lyse nat er egentlig godt tænkt, men alle gode intentioner drukner i forsøget på at skabe en feel-good-bestseller om emner, der er langt bedre beskrevet andre steder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og