TIBET // INTERVIEW – Tibetanerne må være blandt denne verdens mest tålmodige folkefærd. Men selv deres tålmodighed kan slippe op, skriver journalist Mette Holm, der har mødt Dalai Lamas repræsentant i Storbritannien, Irland, Norden og Baltikum, Sonam Tsering Frasi. Efter over 60 års venten på, at Kina skal respektere sin egen forfatning og tilstå tibetanerne deres forfatningssikrede ret til selvstyre – a la Grønland – med udenrigs- og forsvarspolitik fælles med centralmagten i Beijing, begynder det tibetanske eksilsamfund at tænke i nye baner.
De omkring 150.000 eksiltibetanere er organiseret i Den centrale tibetanske Administration, CTA, med hovedkvarter for foden af Himalaya i Dharamsala i det nordlige Indien, hvor også Dalai Lama lever i eksil. CTA har 12 internationale repræsentationer i bl.a. London, Bruxelles, Geneve, Moskva og Canberra. Langt flertallet af tibetanerne, 6,3 mio., lever i Kina. De største eksilsamfund er i Indien og Nepal, og der findes mindre i Asien, Europa, Nordamerika, Latinamerika, Australien og New Zealand.
Hvis Kina aldrig vil ændre kurs, ja så må vi forberede os på den situation
Det ligger Dalai Lamas repræsentant i Storbritannien, Irland, Norden og Baltikum, Sonam Tsering Frasi, stærkt på sinde at forklare, at moderniseringen ikke er et opgør med Dalai Lamas ikke-voldelige bud på Tibets fremtid under kinesisk overherredømme, Middelvejen, som holder sig nøje til Kinas forfatning. Men som han siger, ’Kinas fortolkning af forfatningens selvstyre for Tibet giver ingen mening. Hvis Kina aldrig vil ændre kurs, ja så må vi forberede os på den situation.’
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Fortællingen
Og det gør det tibetanske eksilsamfund så nu. Dalai Lamas Middelvej tager sit udgangspunkt i forfatningsjura, aftaler siden 1949 og den kinesiske centralmagts brutale fortolkning af aftalerne. ’Vi har forsømt at fokusere på selve fortællingen. Vi har glemt at påpege Tibets uafhængighed op gennem historien. Og eftersom Kina synes uvillig til at løse vore fælles problemer, tager vi nu grundigt fat på historien’, siger Sonam Tsering.
‘Vi påviser, hvordan Tibet aldrig har været del af Kina,’ sådan som centralmagten ellers hårdnakket hævder. I grunden er det snarere omvendt, eftersom Tibets konge, Songtsan Gampo, i år 640 giftede sig med en niece til Kinas kejser. Kongen giftede sig også med en nepalesisk prinsesse – uden at Nepal af den grund gør krav på Tibet. Kong Songtsan erobrede store områder uden for Tibet, som landet siden mistede. Nogle af de områder er i dag kinesiske, hvilket Kina tolker som, at Tibet hører under Kina (meget mere om det her).
Det er sin sag at gå op imod en formidabel magtmaskine som Kina, men det tibetanske eksilsamfund har bl.a. via en professor i Hong Kong fået adgang til Kinas gamle kejserlige arkiver. Det kejserlige Kina gjorde ifølge professoren aldrig hævd på Tibet. Det gjorde først Mao Zedong ved grundlæggelsen af det nye Kina i 1949.
Det er den slags, eksilsamfundet tager op, fortæller Sonam Tsering over en kop kaffe på en café i Hellerup, hvor vi har sat hinanden stævne under hans korte besøg i København her i januar. ’For vi vil præcisere vort folks fortælling for kommende generationer af tibetanere. Hvis problemet forbliver uløst, er det vigtigt, at de kender deres egen historie og ikke bliver ofre for kinesisk historieforfalskning.’ Se evt. min tidligere beretning derom.
Som bevægelse må vi forblive relevant og energisk, ikke kun for eksilsamfundet, men især for tibetanerne i Tibet, som er vores hovedinspiration. Hvis de mister modet og troen på en fremtid, så dør alt håb …
Middelvejen
’Vi mener fortsat, at Middelvejen er den rette løsning, og den fastholder vi. Som bevægelse må vi forblive relevant og energisk, ikke kun for eksilsamfundet, men især for tibetanerne i Tibet, som er vores hovedinspiration. Hvis de mister modet og troen på en fremtid, så dør alt håb …’
I slutningen af 1980erne introducerede Dalai Lama Middelvejen som model for grundlovssikret, fredeligt rigsfællesskab med Kina, hvor Beijing styrer udenrigs- og forsvarspolitik, mens tibetanerne selv administrerer resten: økonomi, beskæftigelse, uddannelse, religion – det hele; nøjagtigt som nedfældet i Kinas forfatning. Det blev indledningen på spæde forhandlinger, der dog brød sammen efter 20 år og har været nedfrosset siden 2008, da Kina nægtede at fortsætte.
Kina har aldrig respekteret tibetanernes ret til selvstyre, heller ikke uighurernes i Xinjiang (som Sonam Tsering kalder Østturkestan) eller mongolernes i Indre Mongoli (som han kalder Sydmongoliet). Kina invaderede Tibet i 1951, angiveligt for at gøre op med feudalismen. Tibetanerne blev tvunget til at underskrive en aftale om ’fredelig befrielse af Tibet.’
Undertrykkelsen af tibetanernes dybe tro blev mere og mere brutal, og et tibetansk oprør i 1959 blev nedkæmpet blodigt. Gudekongen Dalai Lama flygtede til Indien, hvor han lever den dag i dag. Centralmagten har systematisk undertrykt tibetanernes kultur og tro lige siden, ofte med tab af menneskeliv og altid med bølger af fængslinger. Selv beskedne ønsker som modersmålsundervisning i de små klasser straffes som løsrivelsestendenser med årelang fængsling.
Adskillelsen af religion og politik
Som gudekonge var den 14. Dalai Lama både politisk og religiøs leder i eksilet, indtil han selv – ganske udemokratisk – skilte tingene ad i 2001 og trak sig helt ud af politik i 2011. Han forblev tibetanernes åndelige leder og overdrog den politiske magt til et folkevalgt eksilparlament og en ligeledes folkevalgt ministerpræsident og regering, valgt af den tibetanske diaspora.
’Vi må være forberedt på, at Kina aldrig vil genoptage forhandlingerne,’ siger Sonam Tsering. Kineserne afviser blankt at snakke med tibetanernes eksilregering, som altid er parat til forhandlinger. Når der er kontakt, er det med Dalai Lama. De seneste godt 10 år har der kun været uformel og indirekte kontakt; budskaber, der kommer gennem forretningsfolk eller pensionerede medlemmer af Kinas almægtige Kommunistparti.
Dalai Lama omtalte Xi Jinpings far som ’meget venlig, forholdsvis fordomsfri, meget rar’ og nærede – som mange andre – en forestilling om, at sønnen havde arvet noget af sin fars frisind og venlighed. Men det er ikke tilfældet
Det var sådan, at et ønske om, at Dalai Lama tager på pilgrimsfærd til det hellige Wutai-bjerg i det østlige Kina, blev bragt op. Og selvom kineserne offentligt afviser, at det skulle være en mulighed, kan man heller ikke udelukke, at det kunne finde sted. Ingen tvivl om at den kinesiske centralmagt ville høste anerkendelse, hvis den siddende 14. Dalai Lama i sin levetid fik lov at besøge det hellige bjerg, som også den 6. og den 13. Dalai Lama har besøgt. ’Men,’ siger Sonam Tsering, ’hvis han vitterligt kommer afsted, er vi naturligvis bange for, at han ikke får lov at forlade Kina igen.’ Den risiko er helt reel.
Da Xi Jinping kom til magten og blev partichef og præsident i Kina i hhv. 2012 og 2013 var forhåbningen, at han ville bidrage til, at Kina blev mere åbent og også blødte op politisk. Dalai Lama, der er et overordentligt positivt menneske, var også fortrøstningsfuld, fordi han havde et fint forhold til Xi Jinpings far, Xi Zhongxun, som i 1950’erne i de dramatiske år efter oprettelsen af Folkerepublikken forsøgte at skåne tibetanerne, uighurerne og mongolerne mod kommunisternes værste excesser i ’befrielsen’ af dem.
Dalai Lama omtalte Xi Jinpings far som ’meget venlig, forholdsvis fordomsfri, meget rar’ og nærede – som mange andre – en forestilling om, at sønnen havde arvet noget af sin fars frisind og venlighed. Men det er ikke tilfældet.
Den tredje pol
Dalai Lama nærer – som alle tibetanerne – stor omsorg for naturen, ikke mindst Det tibetanske Plateaus aldeles enestående natur, og har i den forbindelse foreslået en fredning af hele området som en Tredje Pol i tilgift til Nord- og Sydpolen med en tilsvarende beskyttelse af naturen, miljøet og – nok især – at intet enkelt land har suverænitet over området.
Sagen er, at gletsjerne smelter, og mens vi først var alene i forsøget på at råbe verden op, ser kineserne det nu også som et ubestrideligt faktum
Tanken om Den tredje Pol er også med i det tibetanske eksilsamfunds fremtidsvisioner. ’Men det er vanskeligt for os at skabe opmærksomhed om den sag,’ siger Sonam Tsering, ’for alle tænker politik, når talen falder på Tibet. Jeg kan fint adskille Den tredje Pol fra spørgsmålet om Tibets forvaltning, men det er der ikke nogen andre, der gør.’
’Sagen er, at gletsjerne smelter, og mens vi først var alene i forsøget på at råbe verden op, ser kineserne det nu også som et ubestrideligt faktum. Så vi planlægger at sætte fokus på det i græsrodsforum ved COP 26 i Glasgow i år. I Skotland er der stor interesse for Tibet, ligesom de er bekymrede over, at polerne og Tibets gletsjere smelter. Vi bringer også spørgsmålet til det britiske parlament i Westminster i år – men hvem ved, hvad der kommer til at ske dér’, siger Sonam Tsering, der har boet i England siden 1978. Her læste han til lærer og uddannede sig siden til revisor, som han har virket som frem til pensioneringen for få år siden.
Han er født i 1955 i det vestlige Tibet nær Mount Kailash. I 1960 flygtede forældrene til Ladakh, et såkaldt unionsterritorium i Indien, ad nomadernes handelsrute med familien, fårene, hestene, det hele. Her voksede han op, og i 1978 fik han et stipendium til at studere i England. Han var valgt af den tibetanske diaspora i Europa til tibetanernes eksilparlament i Dharamsala i Indien i to omgange, fra 2001-2011. 2012-2018 var han medlem af den eksiltibetanske task force, der står for forhandlinger med Beijing. Og siden oktober 2018 har han været Dalai Lamas repræsentant i Storbritannien, Irland, Norden og Baltikum.
’Jeg troede, jeg skulle på dejlig pension. Men det er en stor ære at repræsentere Hans Hellighed Dalai Lama. Det er, som det løber i mit blod. Hvad enten min indsats bærer frugt eller ej, føler jeg, at jeg gør en indsats for en sag, der står mit hjerte nær. Det er altid en fornøjelse, ikke en pligt eller et egentligt arbejde,’ siger Sonam Tsering.
Samarbejdet med de andre randområder
Hvert år organiserer CTA’s repræsentation i Geneve Geneva Forum, der samler eksilsamfund fra Kina og andre interesserede. I 2019 fokuserede Geneva Forum på ’Kinas Hi-tech undertrykkelse og religionsfrihed.’ Deltagerne var uighurer, folk fra Hong Kong, mongoler bl.a., mens taiwanerne, der plejer at deltage, ikke var med i fjor. Dertil kom bl.a. også den internationale græsrodsorganisation Christian Solidarity Movement.
’Deltagerne fra de kinesiske regioner Tibet, Xinjiang og Indre Mongoli lever alle i eksil. Dem fra Hong Kong er menneskeretsaktivister. Når vi er samlet, kan vi tale med én stemme. Vi viser sammenhold. Og det er også nyttigt at netværke med internationale missioner i Geneve,’ hvor FN og mange andre internationale organisationer også holder til.
’I år fokuserede vi udelukkende på Kinas overvågningsteknologi og konsekvenserne for menneskerettighederne. Christian Solidarity Movement deltog, fordi de er optaget af trosfrihed. Vi enedes om en resolution, der fordømmer Kinas vedholdende hi-tech systemiske krænkelser af menneskerettighederne og forfatningssikrede rettigheder i det hele taget i strid med Menneskeretserklæringen; herunder mod tibetanere, uighurer og andre af tyrkisk oprindelse, mongoler, Hong Kong-borgere og menneskeretsforsvarere – i Kina og uden for landets grænser.’ Læs resolutionen her.
Sonam Tsering og det tibetanske eksilsamfund i det hele taget er opmuntrede af lørdagens genvalg på Taiwan af præsident Tsai Ing-wen. Tsai er leder af DPP, Taiwans Demokratiske Folkeparti, der er imod forening med Kina. I fjor var hendes genvalg usandsynligt, men oprøret i Hong Kong gav hende medvind. Om det siger Sonam Tsering: ’For os er det tegn på, at både taiwanere og folk i Hong Kong er demokrater og ønsker frihed. De har begge denne frygtindgydende store nabo, og alligevel viser de, når de har mulighed for at stemme frit (som Hong Kong-kineserne havde det ved lokalvalget i november 2019), at de ikke vil ligge under for kinesisk aggression. Det er et meget, meget kraftfuldt budskab …’
Sammenlagt drejer det sig om under to pct. af befolkningen, 20-25 millioner mennesker i alt – ud af 1,400 millioner kinesere. Det er mærkeligt, at de kan skræmme magthaverne til den voldsomme undertrykkelse
Han siger også, at når Kina – trods alt – i langt højere grad end tilfældet er det med Tibet, Xinjiang og Indre Mongoli, respekterer Hong Kongs selvstyre, er det fordi aftalen blev indgået med et andet land, nemlig Storbritannien, og ikke blot er en pro forma-aftale i Kinas egen forfatning. ’Og hvis Kinas magthavere finder på at skride ind i Hong Kong, som de gjorde over for demonstranter i Beijing i 1989 på Den himmelske freds Plads, vil der rejse sig et internationalt ramaskrig, ligesom det vil få dramatiske økonomiske konsekvenser.’
’Dertil kommer, at Hong Kong har sit eget retsvæsen og egen lovgivning, som ligger til grund for mange store udenlandske virksomheders tilstedeværelse. Hong Kong er i det hele taget et højtudviklet samfund, hvad angår uddannelse og retssikkerhed med relativ beskeden korruption, det er velfungerende og minder om et vestligt samfund.’
’Men Tibet – og endnu mindre Xinjiang og Indre Mongoli – har ikke den slags garantier for respekt for deres selvstyre, som ellers formelt er forfatningssikret. Og hvis Kina nogensinde vil gå ind på Middelvejen og forfatningens ord, og vi får en reel aftale om selvstyre, vil centralmagten i Beijing være bange for, hvad der så kommer til at ske i Xinjiang og Indre Mongoli. Egentlig er det bizart. Sammenlagt drejer det sig om under to pct. af befolkningen, 20-25 millioner mennesker i alt – ud af 1,400 millioner kinesere. Det er mærkeligt, at de kan skræmme magthaverne til den voldsomme undertrykkelse.’
Cølibatets arvefølge
Dalai Lama, der er kendt som en spøgefugl, har flere gange sagt, at det glæder ham, at kineserne er begyndt at interessere sig for reinkarnation. Bemærkningen falder på en trist baggrund, nemlig at da Dalai Lama genkendte en seks-årig dreng i 1995 som genfødelsen af Tibets næstvigtigste lama, Panchen Lama, hvis 10. reinkarnation døde i 1989, blev drengen og hans forældre bortført af kineserne. I stedet indsatte de deres egen lille 11. Panchen Lama, som de opflaskede i Beijing og som i dag er en ung mand – og ledende lama i Shigatse-klostret i Tibet 2800 km fra Beijing, hvor han bor.
Højtstående gelugpa-munke som Dalai Lama lever normalt i cølibat, så der kommer ingen tronarvinger. Arvefølgen sikres i stedet gennem genfødelse, og efterfølgerne identificeres af flere munke gennem en række prøver. Og i tibetanernes tro genkendes og udpeges Dalai Lama af Panchen Lama og omvendt. Derfor har Kinas magthavere anset det for nyttigt at kaste sig ind i reinkarnationsprocessen ved at bortføre den lille Panchen Lama. På den led, mente de, ville de få kontrollen med Tibets ledelse, nemlig de to øverste lamaer.
Dalai Lama: Jeg er ikke spor bekymret. Det forekommer mig, at kinesiske embedsfolk interesserer sig mere for den her institution, end jeg selv gør … ha ha ha.
Men så enkelt er det ikke. Dalai Lama, der ifølge troen befinder sig på det for fysiske mennesker højeste erkendelsesplan, har så stor indflydelse på sin egen genfødelse, at han selv kan bestemme, hvor hans 15. reinkarnation bliver født, og nok så vigtigt i sammenhængen også om han i det hele taget bliver genfødt. Lige netop den evne, som tibetanerne tror fuldt og fast på, driver kineserne til vanvid, for her kan ingen nok så stor magt eller økonomisk udvikling gribe forstyrrende ind.
Da jeg spurgte Dalai Lama (som er den 14. i rækken) om den sag for fem år siden, sagde han sådan her:
’Hvad det betyder? Ha ha ha, denne institution er allerede sekshundrede år gammel. Før da eksisterede Dalai Lama ikke. Så udviklede den sig. Enhver menneskeskabt institution dukker op, og den forsvinder. Det er helt normalt. Og nu er demokratiet fremtiden overalt. Der er ingen anden vej. Vi tibetanere er et lille samfund, vi går helhjertet ind for demokratiske principper og praktiserer dem, hvor vi kan. I flere hundrede år har Dalai Lama-institutionen været både verdslig og åndelig. Nu er det slut, ikke ved tvang, men fordi jeg frivilligt gjorde en ende på det. Og jeg mener, det allerede var i 1969, at jeg i en erklæring meddelte om netop denne institution, at hvis de berørte mennesker ikke længere føler, den er relevant, så hører den automatisk op. Jeg er ikke spor bekymret. Det forekommer mig, at kinesiske embedsfolk interesserer sig mere for den her institution, end jeg selv gør … ha ha ha.’
Man kan se og høre hele min snak med Dalai Lama om dette og meget andet her.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Links til referater fra Geneva Forum i november 2019:
High-Tech Repression of People of Faith in China: Geneva Forum 2019
Beijing Export of Surveillance Technology: Geneva Forum 2019
China’s digital authoritarianism versus global democracy, openness and freedom: Geneva Forum 2019
Fotos: Wiki Commons, Peter S. Holm, Mette Holm
[/expander_maker]
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her