POLITIK // ANALYSE – Socialdemokratiet står lige nu på et historisk lavpunkt, men man skal være en arg, forbenet modstander af statsminister Mette Frederiksen, hvis ikke man synes, at hun på årets første dag holdt sin hidtil bedste nytårstale, skriver POV’s politiske redaktør Frank Korsholm. ”Frederiksens forslag rammer direkte ned i Morten Messerschmidts urtehave, som han møjsommeligt har plejet de seneste tre år, og som har skabt hele grobunden for DF’s revitalisering.”
Man skal være en arg, forbenet modstander af statsminister Mette Frederiksen, hvis ikke man synes, at hun på årets første dag holdt sin hidtil bedste nytårstale.
En tale med løfter om en ny blødere statsminister udadtil, men markant hårdere indadtil, da hun er villig til at gå til kanten og måske ligefrem over kanten af den europæiske menneskerettighedskonvention for at få kriminelle udlændinge smidt ud af landet.
Et markant skridt, der vil kunne inddæmme Morten Messerschmidt (DF), der da heller ikke virkede særlig fornøjet over statsministerens tale.
Mette Frederiksens forslag rammer direkte ned i Messerschmidts urtehave
Dertil kommer, at statsministerens nye offensiv på velfærdsområdet, hvor der var løfter om en fødevarecheck til folkepensionister uden formue, folk uden arbejde og børnefamilier, der ikke har høje indkomster.
Forslag, der også rammer direkte ned i Messerschmidts urtehave, som han møjsommeligt har plejet de seneste tre år, og som har skabt hele grobunden for partiets revitalisering, hvor partiet med fokus på de høje fødevarepriser og remigration af udlændinge har løftet partiet fra 2,7 pct. til næsten 10 pct.
Vælgere, som i høj grad er spadseret over midten fra Socialdemokratiet til DF, og som derfor er hovedårsagen til Mette Frederiksens dybe krise.
Troels Lund Poulsens kalkule må alt andet lige være, at det er mere attraktivt for Venstre at indgå i en bred midterregering igen frem for at skulle stå i spidsen for en blå regering, hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti vil kræve deltagelse
De nye velfærdsløfter er alt sammen noget, der kan ordnes ved at åbne statskassen, og hvor den største bedrift består i at få de to regeringspartnere, Moderaterne og Venstre, med på en model, der ikke kun rammer ned i det socialdemokratiske bagland, men som også tilgodeser dem selv.
Det sidste er nok lettere sagt end gjort, men det viser måske ret bemærkelsesværdigt, at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, ikke ubetinget går efter en blå regering efter det folketingsvalg, som kommer senere i år, men at han vil give det en chance at prøve med en ny midterregering.
Det vil i givet fald kræve et stærkere Socialdemokrati, og at Mette Frederiksen kan sætte sig for bordenden igen. Med de nye velfærdsløfter i nytårstalen får hun næppe et bedre afsæt for at kunne vinde mange af de tabte S-vælgere tilbage. En større hjælpende hånd fra V og M får hun næppe.
Socialdemokratiet står lige nu på et historisk lavpunkt med en tilslutning på kun ca. 18-19 pct., og der er stadig langt op til sidste valgresultat på over 27 pct.
Men lidt har også ret, og blot nogle få procenter kan blive afgørende for, om det er muligt at danne en ny midterregering med optagelsen af fx Radikale og Konservative.
Men chancerne er blevet væsentligt forøget, og Troels Lund Poulsens kalkule må alt andet lige være, at det er mere attraktivt for Venstre at indgå i en bred midterregering igen frem for at skulle stå i spidsen for en blå regering, hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti vil kræve deltagelse, og hvor det nye højreparti, Borgernes Parti, kan lave så meget støj, at det bliver nærmest umuligt at bruge sit flertal til noget konstruktivt.
En understregning af, at Troels Lund Poulsen ridder på to heste under hele valgkampen. Han lukker ingen døre efter sig.
Mette Frederiksen: ”I skal ikke være her”
”I skal ikke være her.” Budskabet var kort og kontant, da Mette Frederiksen bevægede sig ind i det følsomme minefelt, udlændingeområdet.
Inden længe vil regeringen således præsentere en udvisningsreform, der betyder, at flere kriminelle udlændinge med domme på over et års fængsel vil blive udvist fra Danmark. Det er uanset deres tilknytningsforhold, og det er præcis her, at der må forventes noget støj på linjen.
Spørgsmålet er blot, om det går helt så glat, som statsministeren lægger op til her.
Statsministeren motiverede den markante stramning med, at ”ingen kan forstå, hvorfor en irakisk mand, der er dømt for brutalt at overfalde en sagesløs person med en golfkølle, ikke kan udvises, eller hvorfor en tidligere straffet mand fra Kosovo, der er dømt for igennem flere år at have mishandlet sine børn og ægtefælle, kan få lov til at blive her”.
”I skal ikke være her. Vi gider ikke jeres vanvidskørsel og dominanskultur. I ødelægger verdens dejligste land, og det skal I ikke have lov til,” sagde statsministeren.
Men ifølge professor Frederik Waage er sagen ikke helt så enkel og et bevis på, at Danmark er på vej ud over kanten, hvad angår konventionerne.
Det vil næppe volde Mette Frederiksen de store problemer i relation til de blå partier, men konventionerne har hidtil været noget, som har kunnet få Lars Løkke Rasmussen op i det røde felt.
Spørgsmålet er, om det sker denne gang, eller om han og Moderaterne også er blevet strammere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og