DEBAT // POLITIK // BABYER – Holdet af rygklappere til den konservative gruppeformand, Mette Abildgaard, har vokset sig stort og er samtidig en belejlig dæmonisering af Pia Kjærsgaard. Men i larmen af klapsalver overser man let, at sagen også rejser spørgsmålet om, hvad en forælder skal kunne på det danske arbejdsmarked, skriver Lauritz Korfix Schultz. Han vil ved det kommende valg foretrække at stemme på et folketingsmedlem, “der valgte at være rollemodel for andre småbørnsfamilier og tage den barsel, hun har ret til”.
Aldrig har en baby i Folketinget fået mere og hurtigere opmærksomhed end i denne uge, efter den konservative gruppeformand og politiske ordfører, Mette Abildgaard, lod de sociale medier vide, at hun ikke kunne få sin baby med ind til en afstemning i folketingssalen tirsdag 20. marts.
Historien løb herefter store dele af verden rundt i en vis fart. Fra britiske The Guardian over BBC, der noterede sig de over 1000 kommentarer, som episoden hurtigt samlede på politikerens Facebook-side, og videre til medier som ChannelNewsAsia og østrigske ORF.at
Samlende for dækningen – og for det store flertal af kommentarer i Danmark – var en forargelse grænsende til vrede over, at Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), ikke ville give lov til at lade den nybagte mors afkom deltage i varetagelsen af folkestyrets opgaver.
Det havde sikkert ikke været skadeligt, om Abildgaard havde bragt sin datter med ind til en afstemning, men det fjerner det vigtigste i sagen, der efter min mening burde være i fokus.
Og det er ikke, om Pia Kjærsgaard er en rigid regelrytter, som mange mener. Men om den måde Abildgaard vælger at være forælder på.
I Abildgaards opslag ligger en trang til at retfærdiggøre, at man som nybagt forælder passer sit arbejde og dropper barslen. Også selvom man egentlig har muligheden for at være på barsel.
Mette Abildgaard sender det signal, at en stærk kvinde, er en kvinde, der dropper barslen og arbejder til midnat med det argument, at folkestyret er vigtigere end at være forælder
Den konservative ordførers retfærdiggørelse på Facebook lyder bl.a.: “Jeg har egentlig ret til et års barsel med fuld løn fra folketinget. Det har jeg ikke ønsket at benytte mig af, jeg vil gerne tilbage og tjene folkestyret”.
Hele opslaget ses her:
https://www.facebook.com/abildgaard.mette/posts/1225693670933113
I disse valgkampstider ville jeg imidlertid være langt tryggere ved at stemme på et folketingsmedlem, der valgte at være rollemodel for andre småbørnsfamilier og tage den barsel, hun har ret til, i stedet for at få folketingsbetjente og sekretærer, som også har et job at passe, til at agere deltidspædagoger.
Abildgaard sender det signal, at en stærk kvinde, er en kvinde, der dropper barslen og arbejder til midnat med det argument, at folkestyret er vigtigere end at være forælder.
Alle mand til patospumperne! Skal vi have ondt af Abildgaards afsavn over ikke at være der til at synge godnatsange, når hun selv har valgt ikke at tage barsel?
I samme opslag på Facebook klager Abildgaard sin nød på flere fronter:
“Nu venter en lang dag med forhandlinger i Finansministeriet, måske til midnat. Endnu en aften, jeg ikke er der til at putte Esther Marie. Sådan er det, jeg passer mit arbejde”.
Alle mand til patospumperne! Skal vi have ondt af Abildgaards afsavn over ikke at være der til at synge godnatsange, når hun selv har valgt ikke at tage barsel?
Måske læser jeg forkert, men på De Konservatives hjemmeside, står der udtrykkeligt, at “familien skal have mere tid sammen”.
Topillustration: Fra Mette Abildgaards offentlige Facebook-side
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
