Av! Min næse gør ondt, men jeg har jo også stukket den frem!
Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min glæde over den fine synopsis af programmet, som Nikolaj Bøgh giver i begyndelsen af sin kronik. Det er dejligt, at han har fanget pointen med vigtigheden af Grundlovsændringen, og hvor vigtig en sag tronfølgeændringen var for Kvindesagsbevægelsen (selvom vi først fortæller om dette i afsnit 2 den 11. marts, så der afslører han en del af plottet!). Derudover kan jeg ikke helt genkende den udsendelse, jeg er med i.
Jeg kunne hurtigt indlade mig på en hed debat om tronfølge og kongelove og gå efter manden personligt og kaste mudder frem og tilbage. Jeg kunne i detaljer fortælle om den enorme research, der ligger bag programmet ”Hvorfor er Ludwig ikke konge”, og jeg kunne komme med en længere udredning om kontrafaktisk historieskrivning, dramaturgi og metoder til at fange folks opmærksomhed. Det vil jeg ikke.
Når nu Nikolaj Bøgh går efter mig som person, vil jeg i stedet spørge: hvad er en rigtig historiker? Skal vi acceptere, at man kun er ”rigtig historiker”, hvis man har brugt år og dag på at forske i et givent emne og resultatet er en metertyk bog, som en udvalgt skare læser? Eller er en historiker en person, der hurtigt kan sætte sig ind i en stor mængde kildemateriale, destillere essensen af det og præsentere det for forskellige målgrupper på en måde, som de forstår?
Når en teenager tager fat i mig og fortæller, at jeg har gjort historie levende for dem, så har jeg allerede opnået det, jeg vil med mit fag og min faglighed
I min optik er svaret klart: begge er historikere, for vi bruger de samme arbejdsmetoder og vores mål er det samme: vi vil gerne bringe viden frem i lyset og vi vil tænde nysgerrighedens ild i børn, unge og voksne, så de ikke bare tager deres historie for givet.
Nu er der jo slet ingen tvivl om, at jeg hører til den udadvendte, formidlende skole. Det betyder ikke, at jeg ikke har styr på min research og mine fakta. Det betyder i stedet, at jeg tager den research og de fakta og sender det videre ud i verden på en måde, som fanger folks opmærksomhed og får dem til at udbryde: ”Orv, det vidste jeg faktisk ikke!?”.
Når en teenager tager fat i mig og fortæller, at jeg har gjort historie levende for dem, så har jeg allerede opnået det, jeg vil med mit fag og min faglighed.
Her til sidst vil jeg gerne skrive, at det er helt korrekt, at vi ikke går ind i en længere udredning af arvefølgen, for programmet handler i bund og grund om en politisk virkelighed, der fik store konsekvenser for en enkelt familie. Ligeså handler programmet ikke om, om den ene familie er bedre end den anden, men om, at hver gang der tages en politisk beslutning, får det en konsekvens for en større eller mindre gruppe borgere. Det kan være en større eller mindre konsekvens, men ikke desto mindre en konsekvens.
Til allersidste vil jeg gerne takke for, at vi i programmet ikke behøver gennemgå arvefølgeloven, det er der jo heldigvis masser af Nikolaj Bøgh’ere, der er helt vilde for at gøre for os.
Venlig hilsen
Mie Ellekilde, stolt kandidat i historie
Foto: Metronome Productions A/S.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
