Merkels nye udfordrer

Nils-Christian Nilson 25.01.2017

TYSK VALG – De tyske socialdemokrater præsenterer en ny kanslerkandidat inden forbundsdagsvalget 24. september. Partiets hektiske og ustabile formand, Sigmar Gabriel, 59, overlader kandidaturen og formentlig formandskabet til den tidligere formand for EU-parlamentet, Martin Schulz, 61. SPD får hermed en formand med den rigtige ’stallgeruch’. Han lugter mere af arbejdsskur og gamle socialdemokratiske værdier, end Sigmar Gabriel nogensinde kommer til, skriver Nils-Christian Nilson.

Sigmar Gabriels problem har gennem hele karrieren været, at man aldrig rigtig tog ham alvorligt. Disciplin er et nøgleord i Tyskland, og Gabriel har aldrig haft den. I 2003 formåede han at tabe Niedersachsen til den konturløse Christian Wulff, CDU. Gabriel opstillede i stedet for til Forbundsdagen, hvor han blev ’ordfører for popkultur’. Det svarer nærmest til at blive ’ældreminister’ i Danmark.

Gabriel er den 11. partiformand efter Willy Brandt, men i ham fik verdens ældste socialdemokrati en mand, der var mere præget af pludselige indskydelser end af velovervejede handlinger. Hans partifæller har fået mange chok, når de læste morgenaviserne.

Det fik de igen tirsdag morgen, da nyhedsmagasinet Stern kunne offentliggøre, at nu trak Sigmar Gabriel sig som kanslerkandidat og indstillede Martin Schulz. Gabriel havde ikke nået at advare partifællerne. Han havde ikke styr på Sterns deadline.

Det kan blive underholdende. Sigmar Gabriel i Berlin, Boris Johnson i London, Rex Tillerson I Washington. Og nåh ja. Anders Samuelsen i København

Da Jens Otto Krag i 1972 trak stikket og gik af, spurgte en arrig Per Hækkerup: ’Hvorfor har du ikke orienteret dine nærmeste’. ’Det har jeg også’, svarede en iskold Krag. Tirsdag morgen anede hverken venner eller fjender af Gabriel, at han havde truffet en afgørende beslutning.

Et af Sigmar Gabriels problemer har været, at han aldrig formåede at sprænge grænsen på 25 procent af stemmerne. Det er gammel skade, men socialdemokraterne har mistet deres status som folkeparti. Arbejderklassen flygter til Die Linke (socialisterne) eller Alternative für Deutschland (de fremmedfjendske). Og den ellers velvillige intellektuelle overklasse har fundet tilflugt hos De Grüne, der har bevæget sig mod midten.

Udsigt til en Jamaica-koalition

Alt det skal Martin Schulz søge at rode bod på. For Tysklands skyld kan man håbe på, at han får en fire år lang periode som en oppositionspolitiker, der kan genopbygge SPD. Efter to perioder med ’store koalitioner’ af de kristelige og socialdemokraterne er reformpolitikken gået i stå. De to store partier lammer hinanden, og oppositionen er svag. Som under de 18 år under Helmut Kohl er Tyskland ved at minde om et arbejdende museum.

Det et er ikke uden grund, at CDU’s Mittelstandsverein, der består af mindre erhvervsdrivende, håber på en Jamaica-koalition, en ny reformregering af CDU (de sorte), det liberale FDP (de gule) og Die Grüne (de grønne). Sort, gul, grøn efter Jamaicas flag.

Sigmar Gabriel var inde på det samme, da han under et kaotisk fraktionsmøde forsvarede sin pludselige beslutning om at nominere Martin Schulz: ’I vælgernes øjne bliver jeg identificeret med den store koalition, og den er der ikke længere nogen, der vil have’.

Martin Schulz taler til de socialdemokratiske rødder. Han lever op til ønskerne om en stabil, men slagkraftig partiformand, manden er jo en regulær slagsbror, der aldrig viger tilbage for et beskidt stød. Han har været igennem en periode som alkoholiker, men har været tørlagt siden 1980

Med Martin Schulz i spidsen forsvinder samtidig SPD’s vej til magten. Det eneste håb er et rødt-rødt-grønt flertal, bestående af SPD, Die Linke og de Grønne. Schulz kommer aldrig til at indgå i et parlamentarisk flertal med gammelkommunisterne i Die Linke.

Martin Schulz taler til de socialdemokratiske rødder. Han lever op til ønskerne om en stabil, men slagkraftig partiformand, manden er jo en regulær slagsbror, der aldrig viger tilbage for et beskidt stød. Han har været igennem en periode som alkoholiker, men har været tørlagt siden 1980. Og så melder der sig lidt tvivl: Hvornår sprækker facaden hos en tørlagt alkoholiker. Hvor er det lige tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er i dag?

Med Martin Schulz får SPD en spidskandidat, der på den ene side er kendt i hele Europa som formand for EU-Parlamentet, men på den anden side er fuldstændig ubelastet af socialdemokraternes politiske gerninger i Tyskland. Den store koalitions gerninger eller mangel på samme kan ikke belaste Martin Schulz.

Han har aldrig siddet i Forbundsdagen, han har aldrig siddet i en af de 16 delstaters landdage. Han har alene været borgmester i fødebyen, Würselen i nærheden af Achen. Det er fra hjemstavnen, at han har sit lette sind, som ofte tilskrive Rheinländere, men det er også kombineret med en ofte ubændig vrede og aggressive udfald.

Schulz er en af de mest hidsige kritikere af den højrenationalistiske bølge i Europa. ’Til en stor klods, hører en stor kil’, siger han, og så hamrer han løs.

I SPD er lettelsen stor over, at man nu får noget, der minder om ’den ægte vare’. Man undgår den ustabile Gabriel og Hamburgs kedelige, højredrejede førsteborgmester, Olaf Scholz. Hvis Schulz bare nogenlunde kan holde sit temperament i arve, har han mulighed for et rimeligt valgresultat. 25 procent plus X vil være en succes.

Med Martin Schulz i spidsen forsvinder samtidig SPD’s vej til magten. Det eneste håb er et rødt-rødt-grønt flertal, bestående af SPD, Die Linke og de Grønne. Schulz kommer aldrig til at indgå i et parlamentarisk flertal med gammelkommunisterne i Die Linke.

Vennen og konkurrenten Sigmar Gabriel har udset sig sin retrætepost. Når partifællen, udenrigsminister Frank Walter Steinmeyer bliver valgt til forbundspræsident 12. februar vil Gabriel overtage posten.

Det kan blive underholdende. Sigmar Gabriel i Berlin, Boris Johnson i London, Rex Tillerson i Washington. Og nåh ja.. Anders Samuelsen i København.

Kære læser: Hvis du er glad for artiklen og gerne vil bidrage til benzinudgifterne, næste gang jeg drager mod Berlin, så send et beløb på Mobile Pay: 20333031.

Topfoto: Flickr flickr.com/photos/spd-sh/21487974329

Nils-Christian Nilson

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981. Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter). Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.