DIGITALISERING // DEBAT – “For at holde patienterne sunde, må vi følge mere med i deres levede liv, og ikke kun de to timer vi ser dem i praksis om året … I den forbindelse vil mange pege på frygten for overvågning og upålidelig datasikkerhed, og vi skal naturligvis undgå en altom-sig-gribende sundhedsovervågning, men mon ikke de fleste gerne ville dele antallet af daglige skridt med lægen, hvis de netop var blevet opereret i knæet, og det betød, at de kunne få det bedre og blive set i tide? Der findes en mellemvej mellem overvågning og ’under-vågning’ og det er rettidig, balanceret kontakt og opsyn. Lad os arbejde på at nå derhen.” Andreas Pihl og Marie-Elisabeth Lei Holm foreslår en radikal ændring af den måde, danskerne går til læge på
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Patienter i Danmark ønsker at kunne kommunikere nemmere og mere on-demand med deres læge. Som alle sikkert har prøvet, kan det på nuværende tidspunkt være særdeles besværligt at få en tid hos sin praktiserende læge.
Systemet er skruet sammen af lægerne og for lægerne. Tænk bare på, hvordan det er at bestille en tid i dag: Efter 20 minutters telefonkø i telefontiden mellem 8-9, kan man få en tid efter 3 uger. Man tager fri fra arbejde og møder til den aftale tid for at finde ud af, at der er 30 minutters forsinkelse.
55 procent af alle patienter svarer, at de ville være interesserede i at have en højere grad af digital kontakt med en eller flere dele af sundhedsvæsenet, hvis de skulle få brug for det
Under konsultationen må man spørge til én problematik, og man har kun ti minutter. Der er ikke mange andre erhvervsdrivende, der er så utilgængelige. Endnu værre ser det ud hos speciallæger: Vil du til hudlægen kan du vente op til 6 måneder og øjenlægen mere end et år i værste tilfælde.
Danske Patienter har netop lavet en analyse af patienters syn på digitale konsultationer (video, mail og telefon), der viser at ”55 procent svarer, at de ville være interesserede i at have en højere grad af digital kontakt med en eller flere dele af sundhedsvæsenet, hvis de skulle få brug for det”.
Tendensen er mest udtalt i ønsket om digital kontakt til de praktiserende læger. Ønsket er mest udtalt for kvinder, men i øvrigt er der ingen forskelle på alder eller geografi.
Ny digitaliseringsstrategi
Danske Regioner har netop udgivet en ny digitaliseringsstrategi, benævnt “Sundhed for dig”, der netop sætter fokus på, at sundhedsvæsenet skal være mere digitalt, mere sammenhængende og det skal være “enklere og bedre at være borger, pårørende og medarbejder”. Det lyder lovende.
Kvaliteten af dansk almen praksis er formidabel set i globalt perspektiv. Men ligesom denne undersøgelse påpeger, så ved vi, at tilgængeligheden halter. Lægerne kan kun være mere tilgængelige, hvis de får frigivet noget tid. For lige nu har de travlt, så travlt, at flere og flere bliver udbrændte og sygemeldte med stress.
Teknologien har længe været moden til at imødekomme patienternes ønske med fx telefonsamtaler, videokonsultationer, chat-beskeder og mulighed for at sende billeder til lægen. Alt dette har været muligt i flere årtier, og nu råber patienterne altså efter mere. Spørgsmålet er, om lægen er klar?
Nogle læger er – af gode grunde – lidt bekymrede for, at ny teknologi vil give flere konsultationer for de praktiserende læger og dermed resultere i mere travlhed og mere stress.
De husker, da det blev muligt at sende e-mails til lægen i 2009, hvor vi oplevede et fald i telefonkonsultationerne, men samtidig en stigning i e-konsultationer, der alt i alt betød flere netto-kontakter.
Patienten sender en besked og får efter fem dage svar om at ringe og bestille tid, og får over telefonen tilbudt en videokonsultation, hvor lægen til videokonsultationen konkluderer, at det er påkrævet med en fysisk konsultation. Det er dyrt og dumt for begge parter
På samme måde kan det gå med videokonsultationer. Følgende scenarie tjener for eksempel ingen: Patienten sender en besked og får efter fem dage svar om at ringe og bestille tid, og får over telefonen tilbudt en videokonsultation, hvor lægen til videokonsultationen konkluderer, at det er påkrævet med en fysisk konsultation. Det er dyrt og dumt for begge parter.
Læger og personale i lægehuse rundt omkring i Danmark ser hver dag patienter, som de ikke behøver at se.
Rutinecheck og kontroller, der sagtens kunne være klaret med en besked eller et opkald.
Mange læger er klar til nye kommunikationsveje – også digitalt
Men mange læger er imidlertid klar til nye måder at kommunikere på. Det hører vi flere steder fra. De er klar til at optimere kommunikationsvejene, så de kun behøver at se patienter, der har behov for at blive set.
Systemet som lægerne arbejder i er derimod ikke gearet til denne ændring:
Det er drevet af aktivitetshonorering og lægger dermed op til, at lægen ser patienten så ofte som muligt: 28 kr for et telefonopkald, 46 kr for en email og 145 kr for en fysisk konsultation. Det nuværende system indebærer, med andre ord, at det er mest rentabelt at se patienten til en fysisk konsultation.
Jo mere lægen ser dig, desto bedre for indtjeningen – selvom det ikke nødvendigvis er en god struktur ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.
For at imødekomme de demografiske udfordringer med et stigende antal ældre og dermed flere syge og tidskrævende patienter, må vi ændre den måde, vi går til vores sundhedskommunikation på
Tendensen er ingenlunde kun et fænomen fra almen praksis. Det samme gør sig gældende på hospitalsafdelingerne: Hvorfor i alverden skal patienter, for eksempel, køre 2,5 timer hver vej fra Thyborøn til Aarhus Universitetshospital for at få beskeden, at ”alt ser fint ud, kom igen om 3 måneder”?
For at imødekomme de demografiske udfordringer med et stigende antal ældre og dermed flere syge og tidskrævende patienter, må vi ændre den måde, vi går til vores sundhedskommunikation på.
Vi skal give lægerne en økonomisk motivation til at holde patienterne ude af klinikken og hospitalet ved gennem digital kommunikation aktivt at understøtte, at de bliver ved med at være sunde og raske. På den måde kan vi transformere vores nuværende sygdomsvæsen til et sundhedsvæsen.
Den nye honoreringsmodel kunne være en fast løn, som de har i Sverige, og som også har været forsøgt på Bornholm i en periode.
VIVE lavede i 2012 et forsøg med at bortskaffe aktivitetshonoreringen i et halvt år for praktiserende læger på Bornholm. Resultaterne viste, at det ikke ændrede antallet af konsultationer på kort sigt, men at læger lavede mere forebyggende arbejde og gik mere væk fra ligegyldige opfølgende konsultationer.
Det må alt andet lige være mere værdifuldt for patienterne.
I sekundærsektoren har man også forsøgt noget lignende:
På Bornholms Hospital indførte man for eksempel i en treårig periode (2016-2018) værdibaseret styring og afskaffede i den forbindelse takststyringssystemet til fordel for at fokusere på, hvad der havde mest værdi for patienterne.
Hvorfor kan patienterne f.eks ikke sende billeder af deres hududslæt til lægen mhp. vurdering og evt henvisning? Vi véd, at størstedelen af henvisninger fra praktiserende læger er til hudlæger
De efterfølgende evalueringer var imidlertid lidt nedslående, måske fordi resten af samarbejdspartnerne fortsat var takststyrede – eller fordi den infame Sundhedsplatform blev implementeret midt i det hele. Dog konkluderer VIVE, at en styrket visitation og dialog med patienterne medførte mere kvalificerede behandlingsvalg.
Ønsket om at holde flere patienter ude af almen praksis kan oplagt faciliteres af digitale kontakter, som vi nu har lært, at patienterne også ønsker mere af.
Der er et ønske om behovsdrevet innovation med teknologi, der kan støtte lægerne i hverdagen. Hvorfor kan patienterne f.eks ikke sende billeder af deres hududslæt til lægen mhp. vurdering og evt henvisning?
Vi véd, at størstedelen af henvisninger fra praktiserende læger er til hudlæger og tænk, hvor meget plads det ville give i programmet, hvis denne patientgruppe blev visiteret mere effektivt.
Patienterne ønsker sig tilgængelighed og digital kontakt
Patienterne ønsker som nævnt øget tilgængelighed og mere digital kontakt. Det kan vi give dem med en ændring af aktivitetshonorering og implementering af alle goderne fra den 4. industrielle revolution.
Med tilgængelighed følger også et større ansvar for patienten. Patienterne skal måle selv, skrive ned og tage billeder af sygdomme. Der bliver mere arbejde til patienterne i fremtiden.
Men omvendt må lægerne også, for at holde patienterne sunde, følge mere med i deres levede liv, og ikke kun de to timer vi ser dem i praksis om året.
Der findes en mellemvej mellem overvågning og ’under-vågning’ og det er rettidig, balanceret kontakt og opsyn. Lad os arbejde på at nå derhen
Det er som bekendt ikke det, der spises mellem jul og nytår, der gør dig overvægtigt, men det der spises mellem nytår og jul. I den forbindelse vil mange, helt berettiget, pege på frygten for overvågning og upålidelig datasikkerhed, og det er en længere diskussion.
Vi skal naturligvis undgå altomsiggribende sundhedsovervågning, men mon ikke de fleste gerne ville dele antallet af daglige skridt med lægen, hvis de netop var blevet opereret i knæet, og det betød, at de kunne få det bedre og blive set i tide?
Der findes en mellemvej mellem overvågning og ’under-vågning’ og det er rettidig, balanceret kontakt og opsyn. Lad os arbejde på at nå derhen.
Andreas Pihl er læge i praksis og medical advisor hos LEO Innovation Lab.
Marie-Elisabeth Lei Holm er cand.mag.lit., phd og post. doc på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
LÆS MERE I POV OM DIGITALISERING HER
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
