FRANKRIG // KOMMENTAR – Er det domstolenes opgave at bestemme det, som vi i Danmark normalt overlader til vælgerne? Nemlig at stemme politikerne ind i Nationalforsamlingen? Må domstolene forhindre de opstillede i at blive valgt? Debatten raser i Frankrig, og Marine Le Pens dom ankes efter alt at dømme – ikke mindst den del af dommen, der handler om hendes valgbarhed.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har været på journalistisk efteruddannelse i Paris. Kursets titel var ”Ultrahøjres fremgang og kamp for indflydelse i Frankrig og Europa”.
Højrefløjen i Frankrig udgøres dels af den yderligtgående Éric Zemmour og hans parti, Reconquête, som ikke fylder ret meget i det politiske landskab, dels af Marine Le Pen med partiet Rassemblement National, der er på højrefløjen, men nærmere midten af fransk politik, og som har stadig større vælgertilslutning.
Marine Le Pen har gjort en stor indsats for at rense partiet for farens ekstreme holdninger og åbenlyse antisemitisme i den tidligere version af partiet: Front National. Nu er faren, Jean-Marie Le Pen, død, og datteren har bedre forstået at tale til de udstødte, de ikke så velstående, dem i yderområderne og dem på landet – og andre, der føler sig glemt, når præsident Emmanuel Macron i Paris styrer landet.
I en undersøgelse om franskmænds forhold til politikere svarede 74 %, at politikere er korrupte. Og så er der jo immigrationen, som mange vælgere er vrede over. Partiets vælgertilslutning følger tallene for indvandring, der er steget fra 7 % i 1984 til 19 % i 2016.
Integration er derfor højt på dagsordenen, når Marine Le Pen er på talerstolen. Der er også mere at tale om, end vi kender til fra Danmark. Hele kvarterer omkring Paris har ændret karakter fra fransk forstad til at være domineret af afrikanske eller mellemøstlige indvandrere. Det er ensbetydende med større fattigdom, flere arbejdsløse og større kriminalitet – for slet ikke at tale om de bekymrende tal for illegale indvandrere.
Mens vi venter på, om ankesagen kan ændre noget, kan man jo sende en tanke tilbage til dengang, Inger Støjberg blev dømt
Og det gør franskmænd utilfredse overalt i landet: Er den franske civilisation ved at blive udvisket? Det er hele den franske identitet, der er i fare, mener de, når parallelsamfundene får lov at fylde – både i gadebilledet og kulturelt. Nationalitetsfølelsen er stærk hos franskmænd. At Macron ikke gør nok ved netop immigrationen, er den udbredte opfattelse. Så også her bliver der bedre plads til Marine Le Pen.
Partiet fik et særdeles godt valg i juli sidste år – nemlig 125 pladser, dvs. 20,1 % af stemmerne – og blev det største parti i Nationalforsamlingen, ikke mindst fordi venstrefløjspartierne er blevet en skygge af fortidens succes. Marine Le Pen fik tag i venstrefløjens stemmer, og de gode resultater fortsatte i september til Europa-Parlamentsvalget.
Rassemblement National er med i valggruppen PfE = Patriots for Europe.
Le Pen: Dommen gør ”ubodelig skade”
Det tegner godt for Marine Le Pen til præsidentvalget, der finder sted i 2027. Præsidentposten er det, der tæller i fransk politik. Har man vundet den, får ens parti som regel ekstra medvind ved et efterfølgende parlamentsvalg.
Men så faldt dommen! Le Pen er blevet dømt til 4 års fængsel for misbrug af EU-midler – heraf 2 år med fodlænke og resten betinget – og ikke mindst 5 års uvalgbarhed.
Chokket var stort i partiet, for uden Marine Le Pen i spidsen har partiet ikke gennemslagskraft – selv om en kronprins har fået bemærkelsesværdig stor bevågenhed de seneste år. Han hedder Jordan Bardella, han er 29 år og dygtig, kunne sagtens være partiets bud på en premierminister, hvis Rassemblement National en dag skal danne regering. Men de fleste har ikke tiltro til, at han er moden og erfaren nok til en præsidentkampagne.
Det kunne de franske domstole lære en del af – og derved undgå beskyldninger om indblanding i det politiske liv
Mens vi venter på, om ankesagen kan ændre noget, kan man jo sende en tanke tilbage til dengang, Inger Støjberg blev dømt.
Den dømmende magt, domstolene, blandede sig ikke i hendes valgbarhed, men overlod det til den lovgivende magt, Folketinget, hvor der efterfølgende var flertal for at erklære Inger Støjberg uværdig, så hun måtte forlade sin plads.
Ved det efterfølgende folketingsvalg kunne hun stille op igen, og så var det 100 % op til vælgerne, om hun skulle ind igen.
Det kunne de franske domstole lære en del af – og derved undgå beskyldninger om indblanding i det politiske liv. Dommerne kunne undgå de dødstrusler, der efterfølgende er tikket ind, og som fordømmes overalt og efterforskes af politiet.
Marine Le Pen selv omtaler dommen som ”en atombombe”, som systemet har rettet mod hende. Hun har i et interview med bladet Le Parisien udtalt, at hun vil indbringe dommen om den mistede valgbarhed for Menneskerettighedsdomstolen. Hun mener, at dommen indebærer ”ubodelig skade”.
Læs også Nicolai von Eggers indlæg om Marine Le Pens dom og valgbarhed:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og