JULEKALENDER // 1. DECEMBER – I december måned åbner filmredaktør Frederik Bojer Bové hver dag en låge i sin Matador-julekalender. Ved gensyn lægger serien ualmindelig godt fra land, skriver han og spørger, hvad det er, der gør Matador til Matador?
Vi begynder med brættet. En ordløs sekvens viser morgenens gang i Korsbæk. Det er ligesom i spillet Matador: Inden man må begynde at købe ejendomme, skal man først en gang pladen rundt. Vi ser de fine såvel som de mindre fine, får en lille fornemmelse for seriens måske egentlige hovedperson: Byen.
Men det er også som om hele seriens tematik opsummeres i et enkelt klip: Fra grisehandler Larsens bil til sadelmagerbutikken, som er gået konkurs. Tiden går, biler udkonkurrerer heste, fremskridtet kommer, om man vil det eller ej, og der er vindere og tabere. Det er blot en sammenhæng skabt af klipningen, den virkelige historie er i stedet at saddelmageren er død, men den filmiske sammensætning laver et tematisk anslag til historien, som resten af sæsonen fortæller.
Det er et skarpt anslag, i en første sæson, der er en del skarpere end resten af serien.
Hr Schwann: ‘Nå, jaja, når De absolut vil spilde Deres tid’ Mads: ‘Den er ingenlunde spildt’ . Ved at observere har han lært præcis, hvilket potentiale der er i den lille by
Der er nogle ret fundamentale forskelle på de seks første afsnit og på de 18 resterende. Kun et enkelt afsnit i første sæson er over en time. Allerede første afsnit af sæson 2 er på halvanden.
Vildt og voldsomt breder fortællingen sig ud, og den dramatiske kurve bliver tilsvarende løsnet en tand. Historien om kampen mellem Mads Skjern og Albert Arnesen, mellem Tøjhuset og Damernes Magasin, giver de seks første afsnit et dramatisk skelet, som serien aldrig får igen.
https://www.youtube.com/watch?v=JA23S0URT3o&list=PLF8DKuzFZlwwS5Bp3-EH2PA6TuHhHV1n3
Den rejsende
Allerede første afsnit sørger dog også for at lave grundarbejdet til en langt bredere fortælling. Hvor andre afsnit kan foregå over måneder, så foregår Den Rejsende over to dage, mandag d. 28. april 1929, og tirsdag d. 29. – datoen kan ses i den avis Røde læser ved afsnittets start. Reelt set sker der ikke ret meget, Mads Skjern ankommer til byen, bliver dårligt behandlet i Damernes Magasin, møder grisehandler Larsen – og hans datter! – og laver næste dag en aftale med en enke, der vil sælge en butik overfor.
Resten af afsnittet går med festen hos bankdirektør Varnæs, selvom det ikke har den helt store indflydelse på plottet. Men det er en anledning til at blive introduceret til det omfattende persongalleri og er ret klart afsnittets bedste scener.
Efterhånden bliver det denne type skitser, som fylder det meste af seriens spilletid – og det er som regel i de sekvenser, Matador for alvor er Matador.
Det er noget af det unikke ved Matador: Det bliver aldrig til en sæbeopera, ej heller egentlig nogen stor epik. Men fra første afsnit er det forrygende blot at observere. Så mange karakterer er ramt på kornet fra deres første replik.
Vigtigheden af at observere kan ses også i handlingen. Efter Mads Skjern har brugt en time blot på at stå i et hjørne og vente i Damernes Magasin, beslutter han sig for at gå sin vej.
Schwann: ‘Nå, jaja, når De absolut vil spilde Deres tid’
Mads: ‘Den er ingenlunde spildt’ .
Ved at observere har han lært præcis, hvilket potentiale der er i den lille by. Og han er ikke den eneste, der observerer. Karaktererne kommenterer hele tiden den lille dreng, der sidder på trappetrinene – det er et usædvanligt tegn, men ingen ved endnu helt på hvad. Der er en foretagsom ny mand i byen, og snart vil alt blive vendt på hovedet.
Matador handler om tiden
Matador har nærmest status som krønike, som samlende fortælling om næsten tyve år af vor tid, men vi hører i første afsnit ikke ret meget om Historie og Politik eller andre begreber, der kunne skrives med stort. Skaberne forankrer det ellers ret tydeligt i en historisk omvæltning, idet vi starter lige efter, Thorvald Stauning kommer til magten i 1929, men det fylder ikke ret meget for karakterne.
Snarere end nogen streng historisk fortælling handler Matador om ‘tiden’. Den er ikke slave af nogen streng kronologi, men snarere af en symbolik
Lidt historisk kontekst: Folketingsvalget fandt sted 24. april 1929, dvs. blot et par dage før serien starter, og regeringen tiltrådte d. 30. april. Jeg ved ikke nok om partipolitik i tyverne, men det er da forbløffende hurtigt, at Jørgen Varnæs er blevet udnævnt til folketingskandidat, synes jeg nok…
Men den historiske kontekst er ofte ret vag i Matador, som regel med vilje. Valget kom f.eks. efter en krise mellem Venstre og Konservative om et udkast til forsvarsforlig, hvilket der hentydes til, når Oberst Hachel harcelerer over manglende penge til hæren overfor Doktor Hansen. Det er dog ikke særlig konkret, og hvorfor den radikale Hansen skulle have nogen større indsigt i det, fremstår lidt i det uvisse – de radikale var jo end ikke indtrådt i regeringen endnu.
Nej, snarere end nogen streng historisk fortælling handler Matador om ‘tiden’. Den er ikke slave af nogen streng kronologi, men snarere af en symbolik. Vi begynder, da Stauning-regeringen tiltræder i 1929, da det markerer en ny periode i dansk historie. De gamle familier, som mødes hos Varnæs, lever stadig i en tidligere epoke – direkte med Fru Fernando Møhge, som lader til stadig at tro, Estrup styrer landet.
Det er først og fremmest en mentalitetshistorie, landets udvikling fortalt gennem personernes udviklinger. Det er nok også derfor, det er så svært politisk at karakterisere serien. Det er jo heller ikke ligefrem nogen socialrealistisk serie – den eneste, der fryser ihjel, er overlærer Andersen – og de kommunistiske kampe foregår som regel fjernt fra den lille by.
Skitser
Hvis der er nogen tydelig politik i første afsnit, så er det snarere en feminisme, der kommer til udtryk.
De kvindelige karakterer, høj som lav, synes nærmest alle fanget, og hykleriet hos de ellers sympatiske mænd er ret tydeligt. Der er så mange små historier, så som den lille tragedie om Maude Varnæs og de uønskede bordkort. Eller det stærke øjeblik da der danses til jazz, indtil både Oberst Hachel og Fru Møhge råber af deres døtre. Misse Møhge er ellers mest en komisk karakter, men i et kort øjeblik sammenlignes hun med den unge Vicki Arnesen, og hendes situation synes pludselig en del mere tragisk: Misse var også engang en ung kvinde, og kunne hun være blevet som Vicki, hvis hun var kommet væk fra sine forældre? Og omvendt, hvis ikke Vicki havde giftet sig væk fra sin oberst-far, var hun så med tiden blevet som Misse?
Ved et gensyn lægger serien ualmindelig godt fra land. Hvor nogle af afsnittene i første sæson synes lidt hæmmet af den kortere spilletid og af måske ikke at være så vanvittig optaget af Albert Arnesen som meget andet end et symbol, så lever første afsnit netop ved blot at forsøge at skitsere Korsbæk, inden historien sådan for alvor går i gang. Efterhånden bliver det denne type skitser, som fylder det meste af seriens spilletid – og det er som regel i de sekvenser, Matador for alvor er Matador.
Derudover:
* Så vidt jeg kan se var den 28. april 1929 i virkeligheden en søndag, ikke mandag…
* Historien passer ikke altid til fiktionen. Eller måske er det danmarkshistorie og lokalhistorie, som ikke altid stemmer overens. Men i hvert fald var det ikke de Konservative, som blev væltet af Stauning i 1929. Siden systemsskiftet i 1901 havde Danmark stort set kun været regeret af Venstrefolk, om de var Radikale eller ej. Der var to partiløse statsministre under påskekrisen i 1920, og så var Stauning faktisk også statsminister 24-26. Så hvor Matador er historien om, hvordan Venstremanden Mads Skjern vinder over de Konservative i Korsbæk, så er det nærmere partiet Venstre og deres individualisme, som netop blev besejret af Socialdemokraterne og fællesskabsfølelsen. Men Korsbæk er nogle år bagud, må man sige.
Illustration: Pressefoto, DR.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her