Frederik Bojer Bové: Maryam – den perfekte kandidat

i Kultur/Film af
FILM // ANMELDELSE – Maryam – den perfekte kandidat er noget så sjældent som en film fra Saudi-Arabien. Den byder på billeder du ikke har set før. Alligevel føles det ret genkendeligt. For Maryam – den perfekte kandidat er af logiske grunde ikke lavet til det lokale publikum, men til det vestlige arthouse-publikum.

Der er en sjov joke i den saudi-arabiske film Maryam – den perfekte kandidat. Maryam er en ung læge, der beslutter sig for at stille op til lokalvalget, men da hun ikke aner hvordan man gør søger hun hjælp på nettet. Her finder hun en amerikansk low-budget valgvideo, som hun derefter forsøger at genskabe.

Joken er dog ikke bare, at den video hun har fundet er pinligt corny, men også at Maryam, noget så progressivt som en kvindelig politiker i Saudi-Arabien, lader sig inspirere af en politiker fra den amerikanske konservative Tea Party bevægelse.

Jeg kan godt lide den joke, men den fik mig også til at tænke. Maryam – den perfekte kandidat er en Saudi-arabisk film, men den er ikke lavet til et saudi-arabisk publikum. Den publik vil nok ikke fange joken om, at saudi-arabiske politikere ikke kender nok til amerikansk politik. Det er en joke lavet til et internationalt publikum. Det samme kan siges om filmen som helhed.

Det forstår jeg godt den er – der er ingen filmisk infrastruktur i Saudi-Arabien, så det er helt ærligt spild af tid at lave film til et publikum der ikke eksisterer – men det resulterer også i en film der synes endog meget genkendelig.

Den tilfældige kandidat

Maryam og hendes to søstre bor i en lille by i Saudi-Arabien. Maryam er læge på det lokale hospital, men møder stor modstand på grund af sit køn. Derudover er vejen til hospitalet mudret og ufremkommelig, til stor gene for patienter såvel som personale.

En dag vil Maryam til konference i Dubai, men hendes visum bliver ikke accepteret i lufthavnen, og da hendes far og værge ikke kan sige god for hende – han er musiker, og rejser rundt på turné det meste af filmen, et subplot der ikke har meget med noget som helst at gøre, men som giver anledning til en masse gode musiknumre – må hun selv forsøge at snakke med den lokale embedsmand.

Maryam – den perfekte kandidat er selvfølgelig politisk, når nu den handler om et valg, men selve den fortælling afvikles egentlig mest med satirisk nerve og en lidt frustreret tone.

Der er bare det, at der den dag er deadline for at stille op til lokalvalget, og han taler derfor kun med nye kandidater. Så Maryam skriver sig på listen. Og så falder det slag i slag.

Den erfarne instruktør

Haifaa al-Mansour er den første kvindelige saudi-arabiske instruktør. Hendes film Den grønne cykel fra 2012 var den første film der blev optaget udelukkende i Saudi-Arabien. Siden da har hun instrueret film i udlandet, Mary Shelley i 2016 og Nappily Ever After i 2017. Hun er meget internationalt orienteret, har studeret på det amerikanske universitet i Cairo og i Sydney og er gift med en amerikaner, der også er krediteret som medforfatter på manuskriptet.

Hendes fortællinger fra Saudi-Arabien er dybt feministiske, men på en ganske afdæmpet vis. Det er ikke film hvor kvinder stenes ihjel for utroskab. Det er mere eller mindre hverdagsfortællinger, men hvor man mærker det patriarkalske system overalt. Den grønne cykel handler f.eks bare om en pige der gerne vil have en grøn cykel, men den slags er ikke noget for pæne piger. Da hun låner en vens cykel, og vælter og slår knæet til blods, er hendes mor angst for at det er hendes ‘mødom’ der er gået i stykker.

Maryam – den perfekte kandidat er selvfølgelig mere politisk, når nu den handler om et valg, men selve den fortælling afvikles egentlig mest med satirisk nerve og en lidt frustreret tone. Hendes modkandidat, der lader til at være en elitær og korrupt type, respekterer hende, men bruger hende også som eksempel på at Saudi-Arabien vist så nok også må siges at være ligestillet, og så snakker vi ikke så meget mere om det.

At se ansigter, landskaber, fortællinger fra andre lande, det har altid værdi. Det nuancerer billedet af lande vi ellers mest hører om når der er politiske problemer at fortælle om.

Rent filmisk er der dog nogle gode scener, hvor man virkelig mærker forskelsbehandlingen. Især når det kommer til de mange opdelte rum, her fanger al-Mansour en fin måde at skildre det på. Når f.eks der er et teknisk problem til en brudefest, så må den mandlige tekniker ikke komme ind og rette det, for der er jo kun adgang for kvinder, og så må Maryam vandre rundt i mørket mellem to rum for at rette op på problemet. Det billede, vandringen i mørket, det er godt sat op.

Den gode indie-film

Det er den slags film er gode til: At give os nuancerede fortællinger i billedform, om ting vi ellers ikke ville kende til. Det plejede at være litteraturen som gjorde det, men det er helt tydeligt at der kommer flere ikke-vestlige film i danske biografer end der bliver oversat ikke-vestlige bøger.

Og det hjælper virkelig at få nuancerne med. Bare sådan noget som at det regner så meget i en saudi-arabisk by at mudder kunne blive et problem, det havde jeg egentlig ikke troet var tilfældet. At se ansigter, landskaber, fortællinger fra andre lande, det har altid værdi. Det nuancerer billedet af lande vi ellers mest hører om når der er politiske problemer at fortælle om.

Men der er altså ikke nogen specifik saudi-arabisk æstetik at komme efter her. al-Mansour laver virkelig film til et vestligt publikum, og hvor Den grønne cykel trak næring fra europæisk neorealisme – der også ofte handlede om cykler – så er Maryam – den perfekte kandidat mere som en ret typisk amerikansk indie om den smarte unge kvinde der kæmper mod hele verden. Det er en god amerikansk indie, bedre end så mange andre amerikanske indie’er, men du har set den før.


Maryam – den perfekte kandidat
104 minutter
Angel Films


Fotocredit: Angel Films

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Frederik Bojer Bové (født 1.12 1986) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling og BA i Historie. Han blogger om film på kronoper.dk, er dansk redaktør på tidsskriftet Cinema Scandinavia og har været programlægger på Copenhagen Architecture Festival.

Seneste artikler om Kultur