vaccine

Susanne Sayers: Vi har brug for maksimal transparens om Covid-vacciner

i Videnskab/Sundhed af
CORONAVACCINE // DEBAT – Både myndigheder, medier og medicinalvirksomheder skal sikre, at vi kan sige ja eller nej til en vaccination mod Covid-19 på et solidt og sagligt oplyst grundlag. Det er vigtigt, at de ideologiske vaccinationsmodstandere ikke får ammunition, fordi oplysninger tilbageholdes. Og omvendt skal skeptikere ikke bare affejes. Der kan være andre grunde end paranoia og hensynsløshed til at sige nej i første omgang. Transparens skaber den tillid, der skal til, for at vaccinationerne kan blive det længe ventede redskab, der stopper pandemien, siger Susanne Sayers.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Om lidt kommer de første vaccinationer mod Covid-19. Og de første, som bliver vaccineret, vil være mennesker, som i forvejen er sårbare.

Det er ekstremt vigtigt, at naturlige dødsfald ikke bliver koblet til vaccinen. Der vil helt utvivlsomt være mennesker, som dør, efter at de har fået den – uden at det har den mindste forbindelse til vaccinationen.

Det er vigtigt, at vaccinationsmodstanderne ikke får ammunition i kraft af uigennemsigtighed og manglende information om ulemper og bivirkninger

Blandt andet døde seks mennesker under forsøg med Pfizers vaccine, men ingen af de dødsfald kunne kobles til vaccinationen – og fire af de seks havde slet ikke fået den, men placebo. Alligevel bruges det tal allerede nu blandt blandt andre amerikanske vaccinemodstandere til at påstå, at vaccinen slår ihjel.

Der vil helt sikkert ske det samme i Danmark. Der vil være ældre eller svækkede, som får vaccinationen, og dør ikke så længe derefter. Ikke på grund af vaccinationen, men af årsager de ville være døde af alligevel, hvad enten det er hjerteanfald, cancer, demens eller noget fjerde.

Der vil være bivirkninger, vi endnu ikke har set. Det er der stort set altid, når man ruller en ny behandling eller forebyggelse ud i stor skala. Men de vil være så sjældne, at de ikke har kunnet opdages i forsøgsfaserne.

Og der har vist sig at være ubehagelige bivirkninger ved at tage vaccinationen for nogle – op til flere dages utilpashed og smerter. Nogle få har haft det så skidt, at de ikke har kunnet passe deres job en dags tid eller to.

Det er ikke unormalt, at en vaccination kan give utilpashed i et stykke tid. Det er et tegn på, at immunforsvaret virker.

Informeret samtykke

Det er lige så vigtigt, at myndighederne er åbne om det. De færreste vil formentlig tøve med at acceptere et par dages utilpashed for til gengæld at kunne blive beskyttet mod en potentielt dræbende sygdom, og selv en lille risiko for mere alvorlige bivirkninger vil de fleste formentlig også tage med, hvis de selv er i risiko for et alvorligt Covid-forløb.

Men det er et hovedprincip i behandlinger, at man skal kunne give et oplyst samtykke. Det er vigtigt, at vaccinationsmodstanderne ikke får ammunition i kraft af uigennemsigtighed og manglende information om ulemper og bivirkninger.

Det er ikke et tegn på verdensomspændende konspirationer, at en vaccine viser sig at have bivirkninger

Og skal man række armen ud til et stik, er det et spørgsmål om tillid. Hvis man ikke på forhånd får at vide, at man kan få det skidt i nogle dage, brydes den tillid. Det kan blive et problem, fordi de første vaccinationer alle kræver to skud for at være effektive. Der er en reel risiko for, at mennesker ikke dukker op til skud nummer to, hvis de er blevet afskrækket af første vaccination.

Transparens kommer til at være noget af det vigtigste, vi har, når vi skal rulle en ny vaccination ud i så stor målestok. Myndighederne kommer til at gøre sig umage med at undersøge alle dødsfald eller sygdomstilfælde i forbindelse med vaccination hurtigt, så der ikke opstår myter omkring skader. Her var de danske myndigheder for langsomme med HPV-vaccinationen, og det gjorde stor skade.

Sydkorea intensiverede som andre lande tidligere i år kampagnen for at vaccinere mod influenza. Og kort efter begyndte der at komme rapporter om dødsfald blandt de vaccinerede.

Det var usandsynligt, at de dødsfald havde noget med vaccinationen at gøre, men myndighederne reagerede prompte og undersøgte alle tilfælde af sygdom og død i forbindelse med vaccinationerne, som det fremgår af artiklen her.

I samme artikel fremhæver eksperter, at det er vigtigt for myndighederne at være åbne og fremlægge data. Hvor mange plejer at dø af for eksempel hjerteanfald? Sker der nogen ændring i hyppigheden efter vaccination? Hvis ja, skal det naturligvis undersøges, men hvis tallet falder inden for det normale, er det også vigtigt at fortælle befolkningen, så der ikke opstår myter.

vaccine
Transparens om covid-vaccinen bliver essentiel. Formidling om vaccinen skal være præcis og saglig, skriver Susanne Sayers. Foto: Helena Jankovičová Kováčová, Pixabay

Mediernes rolle

Medierne har et ansvar for ikke blæse til alle formodninger omkring bivirkninger. Og omvendt også insistere på at få den nødvendige åbenhed fra myndighederne og medicinalvirksomhederne, så befolkninger kan sige ja eller nej på et oplyst og troværdigt grundlag.

Der kan være helt reelle grunde til at friholde forskellige befolkningsgrupper fra vaccinationen i første omgang

Det er ikke et tegn på verdensomspændende konspirationer, at en vaccine viser sig at have bivirkninger. Det har de stort set alle. Men de er som regel også langt, langt mindre end bivirkningerne fra de sygdomme, de beskytter mod.

Myter og mistænksomhed aflives bedst med åbenhed. Her var det virkelig skuffende, at AstraZeneca flere gange bekvemt skjulte komplikationer og pakkede pressemeddelelser ind i jubel-retorik. Den slags gøder jorden for de mest hysteriske af vaccinationsmodstanderne. Artiklen her gennemgår nogle af problemerne med AstraZenecas vaccinations-forsøg.

Og en gruppe eksperter forklarer her, hvorfor transparensen er så vigtig, og hvordan den kan blive bedre fra medicinalvirksomhedernes side.

vaccine
med til transparensen hører åbenhed om, at der kan være mange årsager til at sige ja eller nej til en vaccination. Foto: daniskg, Pixabay

Ikke al skepsis er idiotisk

Debatten om vaccinationer har potentiale til at blive sort-hvid: Enten er man en uansvarlig sølvpapirshat af en antivaxx’er, der ødelægger fremtiden for alle andre, eller man er et blindt får, der naivt lader sig indsprøjte med ondskab og overvågning fremstillet af verdens hemmelige elite.

Med til transparensen hører åbenhed om, at der kan være mange årsager til at sige ja eller nej til en vaccination. Vi må kunne tale ordentligt med og om hinanden

Ikke al skepsis er imidlertid skabt lige, og det er vigtigt, at vi i debatten anerkender, at der kan være helt reelle grunde til at friholde forskellige befolkningsgrupper fra vaccinationen i første omgang.

Det gælder blandt andet børn. Sundhedsstyrelsen har det princip, at vaccinationer til børn kun kan komme på tale, hvis sygdommen er alvorlig for børn, at der er bred erfaring med vaccinationen til børn, og at fordelene ved vaccinationen klart overgår bivirkningerne.

Covid-19 er ikke generelt farlig for børn, vaccinationerne er ikke afprøvet på børn, og vi aner derfor ikke, om eventuelle bivirkninger vil overstige fordelene, men risikoen for det omvendt er til stede. Og da børn potentielt skal leve i tæt ved 100 år med bivirkninger fra en vaccination, tæller sygdommens alvor meget stærkt.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har da også bekræftet, at børn ikke foreløbig skal have vaccinen.

Der kan også være andre grupper, blandt andre mennesker med visse allergier og autoimmune sygdomme, som i første omgang venter, indtil vi ved mere om vaccinationen. Og der kan være unge og yngre, som også tøver, fordi de heller ikke har udsigt til at blive alvorligt syge af smitte med SARS-CoV-2, og eventuelle langtidsbivirkninger ikke kendes. Uden at de af den årsag er vaccinationsmodstandere.

Vaccinationerne kan blive det længe ventede redskab, der stopper pandemien, hvis det gøres rigtigt

Samtidig ved vi endnu ikke, om vaccinationen bremser smitte, eller om den stadig gør smitte mulig, men forhindrer alvorlig sygdom. Hvis det sidste er tilfældet, vil vaccinerede muligvis stadig selv kunne smitte andre, og i så fald vil en vaccination ikke være et fripas til at genoptage en tilværelse uden masker og social afstand.

Med til transparensen hører åbenhed om, at der kan være mange årsager til at sige ja eller nej til en vaccination. Vi må kunne tale ordentligt med og om hinanden. Og det er vigtigt, at myndigheder og medicinalvirksomheder er præcise om, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved.

Det er lige så vigtigt, at medierne gør sig umage med formidlingen og hverken falder for varm luft eller påstande om alvorlige bivirkninger uden at undersøge kritisk og sagligt og spørge sagkundskaben til råds.

Vaccinationerne kan blive det længe ventede redskab, der stopper pandemien, hvis det gøres rigtigt.

Gøres det i stedet med hemmelighedskræmmeri og affejning af bekymringer eller med sensationsagtig opblæsning af dødsfald og sygdomme, som intet har med vaccinationen at gøre, kan det ødelægge mulighederne for at vaccinere.

Ikke bare mod Covid-19, men mod de mange sygdomme, som vi gennem vaccination har reddet millioner af mennesker mod at dø af.


LÆS FLERE ARTIKLER I POV AF SUSANNE SAYERS HER


Topillustration: HeungSoon, Pixabay 

What do you want to do ?

New mail

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.

Blandt andet har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og for Life Publishing bogen ‘2030 NOW’ om FN’s bæredygtighedsmål for 2030. Dertil adskillige bøger om digitalisering og ledelse. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.

Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.

Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.

Susanne Sayers bor en stor del af året i Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.

Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste artikler om Videnskab