
TEATER // ANMELDELSE – Du skal være på stikkerne på Teatret ved Sorte Hest i denne måned – ikke bare fordi det foregår på engelsk i ‘Mairead’, men fordi det gælder om at få alle nuancer med. Eller som titelpersonen på et tidspunkt siger om forelskelsen: Det handler ikke om hjertet, men om en kemisk cocktail, der giver hjernen et vidunderligt ‘high’. Forestil dig en forestilling om det efterfølgende ‘low’ …
Lad det være sagt med det samme: Mairead er ikke letfordøjelig underholdning.
Det er til gengæld en herlig omgang hjernegymnastik på en lille halvanden time i den intime teatersal på Teatret ved Sorte Hest. Det fyger med vidunderlige one-liners om vores forskellige filosofiske holdninger til kærligheden, samlivet, troskaben, forpligtelsen.
Der er en god slat Sartre og ”Helvede er andre mennesker” i forestillingens anslag, som er fire mennesker, der vågner op i hver deres celle. Isolerede fra omverdenen og fra hinanden, men dog i stand til at tale sammen. Hvorfor er de endt i dette fængsel, og hvem har anbragt dem der?
Der sidder fire mennesker i et fængsel
Pilen peger hurtigt på titlens Mairead. Hun er kvinden, der tilbød Peter et passioneret parforhold, der stod i så skarp kontrast til det kærlighedsløse forhold han havde til sin far. Men som også hurtigt blev efterladt af den omkringrejsende Peter, så snart hun sad tilbage med deres fælles søn.
For det kan da ikke passe, at de – som ateisten Noah på et tidspunkt foreslår – faktisk er endt i Helvede?
Mairead kastede snart sin kærlighed på andre, og fandt selvfølgelig atter en kærlighed, der var fjern og uopnåelig, nemlig canadieren Noah, som hun kun kunne se på fælles ferier eller sporadiske besøg i hinandens lande. Men den første gang han rørte hende på den der sports-bar …
Og så er der ”den anden kvinde”. Den væsentligt ældre Kate, hvis forbindelse med Mairead synes meget perifer, mens som tilsyneladende kender Noah vældig godt. Gang på gang er hun fornuftens velovervejede stemme.
Der må være en logisk forklaring på, at de fire er spærret inde sammen.
For det kan da ikke passe, at de – som ateisten Noah på et tidspunkt foreslår – faktisk er endt i Helvede?
Farlige forbindelser
De fire skuespillere skændes, ræsonnerer og mindes. Ud fra deres forskellige forudsætninger og forskellige synsvinkler. Altid vender vi tilbage til vore moderne parforhold. Hvordan skal vi strikke vores tilværelse sammen af uforpligtende sex, forpligtende forhold, fælles forpligtelser for de børn, der kommer ud af det?
Er det bedst at mødes, elske og skilles? Eller er det bedre at bekende sig til det åbne forhold … som måske er mere åbent for den ene eller den anden? Eller er lykken at dele alt med den eneste ene? Hvor man på den anden side lige skal have lov til at beholde en lille del, som kun er ens egen, som partneren ikke behøver at vide noget om?
Vi har snarere brug for at sættes os på en bar og tale ud om vores forhold til intime relationer: hvad vi giver og tager. Hvad vi efterlader, og hvordan vi giver slip på det.
Det lykkes elegant for Mairead at vende alle mulighederne uden at udpege skurke eller helte. Eller i hvert fald at fordele ”skurkerollen” nogenlunde ligeligt mellem de fire figurer, der alle på godt og ondt kun kan agere ud fra deres verdenssyn. Eller i psykologisk forstand ud fra de mønstre, som de har taget med sig i alle livets forhold.
Hvad tager du med dig?
Når vi i publikum rejser os mentalt mørbankede efter forestillingen, er vi måske ikke rensede og forløste, fordi Mairead har givet os et klart budskab.
Vi har snarere brug for at sættes os på en bar og tale ud om vores forhold til intime relationer: hvad vi giver, og hvad vi tager. Hvad vi efterlader, og hvordan vi giver slip på det.
Der bliver fem stjerner – eller five stars – til Mairead på Teatret ved Sorte Hest for modigt og udfordrende teater, der ikke stryger sit publikum med hårene.
Tager vi noget med?
Perhaps we could do better …
Topfoto og indsat fra forestillingen. Fotograf: Aleksandar S. Mastilo.
Holder af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68
Fotos: Aleksandar S. Mastilo
Mairead spiller på Teatret ved Sorte Hest til 9. marts
Med: Kerry Norton Griffith, Nathan Meister, Kevin Kiernan Molloy, Sue Hansen-Styles
Instruktør: Nina Larissa Bassett
Darmatiker: Tanja Mastilo
Produceret af Why Not Theatre Company
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her