Madame Butterfly

Madame Butterfly: Kulturmødet mellem Japan og de fremmede sat på noder

i Kultur/Asien af
JAPAN // HISTORIE – Giacomo Puccinis opera Madame Butterfly, der første gang blev opført i 1904, satte fokus på Japans møde med de fremmede. Hovedhistorien i operaen er en kærlighedshistorie mellem en ung smuk japansk kvinde, Cho Cho San, og den unge amerikanske løjtnant Pinkerton. Operaen handler om en kærlighed, der blev opfattet væsensforskelligt af de to parter. For hende var det dybfølt kærlighed, der kun kunne afsluttes med døden. For ham var det måske snarere en leg – et erotisk eventyr under fremmede himmelstrøg. Operaen sætter således fokus på de to kulturens syn på ægteskab, troskab, erotik og ikke mindst ære. Konflikten i synet på disse begreber mellem øst og vest kunne kun ende i en tragedie.

Året er 1904. Stedet er La Scala-operaen i Milano. Den 17. februar fik en længe ventet opera premiere. Det var Giacomo Puccinis opera Madame Butterfly. Operaen havde været længe undervejs. Den skulle egentligt have haft premiere året før, men et trafikuheld tvang Puccini til at udskyde premieren. Da operaen blev præsenteret, var det i en udgave med to akter og ikke tre, som Puccini oprindeligt havde tænkt sig. Det var ganske givet med enorme forventninger, publikum og anmeldere mødte frem, idet Puccini var en af datidens største og mest succesfulde komponister. Han havde tidligere fejret store triumfer med La Bohème og Tosca.

Uropførelsen af Madame Butterfly blev en regulær fiasko. Operaen blev beskyldt for at være for lang og kedelig.

Ligesom den blev kritiseret for at indeholde for mange elementer, der var inspireret af japansk folkekultur. Endelig sagde kritikerne, at den var skåret over samme læst som La Bohème, der havde haft urpremiere i 1896. Madame Butterfly blev da også kun spillet i denne udgave denne ene gang. Herefter blev den omskrevet. Hvor den i første opsætning bestod af to akter, kom den nu til at bestå af tre akter, præcis som Puccini oprindelig havde tænkt sig det. I maj 1904 havde den så repremiere i Teatro Grande i den norditalienske by Brescia. Denne gang blev den en dundrende succes. Der var nu ingen grænser for Puccinis genialitet som operakomponist. Det er den anden opsætning af Madame Butterfly, der normalt opføres i dag.

Historien bag operaen

Historien bag Madame Butterfly kommer fra en delvis selvbiografisk roman af en fransk søofficer, Pierre Loti. I romanen, der udkom i 1887, hed hovedpersonen Madame Krysantemum. I 1898 udkom en amerikansk roman med titlen Madame Butterfly. Den byggede på den franske roman. Den kvindelige hovedperson blev dog i den amerikanske roman omdøbt til Madame Butterfly.

Hovedpersonerne i operaen er den 15-årige geisha Cho Cho San og den amerikanske løjtnant Pinkerton. Handlingen indledes med, at Pinkerton kommer til Nagasaki. Her møder han Cho Cho San, som han forelsker sig hovedkulds i, og hun forelsker sig i ham. De to unge sværmer for hinanden. De går lange ture, beundrer naturen og nyder hinandens selskab. Ret hurtigt viser det sig imidlertid, at Cho Cho San er blevet gravid, hvilket Pinkerton dog ikke orienteres om. De to unge taler med en ægteskabsrådgiver om ægteskab, hvorefter de bliver gift ved et japansk ægteskab. Cho Cho San kalder sig herefter Madame Butterfly, der er den direkte engelske oversættelse af hendes navn.

For Cho Cho San medførte ægteskabet, at hun erklærede sig parat til at overtage sin mands kultur og religion. For Pinkerton betød brylluppet blot, at han skulle betale 100 yen for at blive gift.

Kort efter brylluppet fik Pinkerton ordre om, at han atter skulle rejse hjem. Han lovede inden afrejsen Cho Cho San, at han ville komme tilbage. Pinkerton rejste således hjem uden at vide, at han skulle have et barn med Cho Cho San.

Tragedien

Efter tre års ventetid får Cho Cho San at vide, at Pinkertons skib atter er i Nagasaki. Hun går straks i gang med at forberede genforeningen med sin mand. Hun tager derfor sin brudekjole på og går ned på Nagasaki havn for igen at møde sin elskede Pinkerton. Inden hun går mod havnen, overdrager hun deres søn, Dolore (hvilket direkte oversat betyder ’sorg’), til sin barnepige Suzuki. Først da hun kommer ned på havnen, går det op for hende, at Pinkerton også var gift i USA, og at han har medbragt sin amerikanske hustru på turen til Japan.

Herefter udvikler historien sig dramatisk. Cho Cho San konfronterer Pinkerton og hans amerikanske kone, Kate. Pinkerton afviser hende og forsøger via den amerikanske konsul, Sharpless, at betale sig til ro. Kate derimod taler med Cho Cho San og med barnepigen Suzuki. Hun lover Suzuki, at hun vil tage sig af Pinkertons og Cho Cho Sans søn, som om det var hendes eget barn.

I sin fortvivlelse tager Madame Butterfly herefter kontakt til konsulen Sharpless. Hun orienterer ham om, at Pinkerton en halv time senere kan hente sønnen hos barnepigen Suzuki. Cho Cho San har nemlig besluttet, at hun ikke kan leve med skammen. Derfor begår hun selvmord ved at skære sin hals over med sin fars harakiri kniv.

Kniven indrammer historiens hovedhandling, idet den bærer en påskrift med ordlyden: ”Den, der ikke længere kan leve med ære skal dø ærefuldt

Kærlighedens væsen

Siden operaen blev opført for første gang, er det blevet diskuteret, hvad den egentligt handlede om. Er det blot en historie om ulykkelig kærlighed? Eller ville Puccini med historien sætte fokus på kulturforskelle og det problematiske ved kærlighed på tværs af kulturer. Han stiller indirekte spørgsmålet: Var der tale om ægte kærlighed fra begge sider, eller havde de to parter et helt forskelligt syn på det indgåede ægteskab?

Det synes helt klart, at Cho Cho San ikke havde anet uråd, da hun giftede sig med Pinkerton. Omvendt tyder meget på, at Pinkerton blot betragtede ægteskabet med Cho Cho San som en midlertidig løsning og som en genvej til en romantisk og erotisk forbindelse på sine rejser til Japan. For ham var ægteskabet med hans amerikanske kone et juridisk bindende ægteskab, hvilket han åbenbart ikke betragtede ægteskabet med Cho Cho San som værende.

Handlingen illustrerer også Pinkertons syn på japanske kvinder. På den ene side var han fascineret af den unge smukke geisha. På den anden side sidestillede han hendes rolle som geisha med det at være prostitueret. Han har simpelthen ikke forstået, at en geisha var en veluddannet kvinde, der var uddannet til at synge, danse og konversere ved middagsselskaber for mænd. Ordet ‘geisha’ er sammensat af ordene ’gei’ og ’sha’. ’Gei’ betyder kunst, og ’sha’ betyder person. En geisha blev i Japan således ikke betragtet som en prostitueret, men som en kunstner.

Operaen sætter endelig fokus på begrebet ære. Pinkerton mente helt klart ikke, at hans handlinger overfor Cho Cho San var moralsk angribelige. Han handlede jo blot som mange amerikanske søfolk havde gjort før ham. For Cho Cho San forholdt det sig helt anderledes. Hun var ved Pinkertons handlinger frarøvet enhver form for ære. Hun kunne derfor ikke leve videre. Selvmordet var en naturlig konsekvens af det, der var sket.

Sexturisme?

Set i et nutidigt perspektiv sætter operaen fokus på det, vi i dag betegner som sexturisme. Man taler om sexturisme, når vestlige mænd og kvinder, der opsøger erotiske forhold på rejser langt fra deres hjemland, fralægger sig ansvaret for deres handlinger.

Det gjorde Pinkerton ved ikke at anerkende brylluppet med Cho Cho San, ligesom han ikke ville tage ansvaret for deres fælles søn, Dolore. Således kom sexturisme til udtryk for mere end 100 år siden, og således kommer det også til udtryk i dag. Set i det lys var operaen Madame Butterfly sandsynligvis litteraturens og musikhistoriens første forsøg på at italesætte og diskutere sexturisme.


Litteratur

Madsen, Jens-Peter Fage: ’Ansigt til ansigt med japanerne. Kultur-Historie-Samfund’, Pantheon 2017
Madsen, Jens-Peter Fage: ’Turen gik til Japan 1271-1853. Fra Marco Polo til Matthew Perry’, Forlaget Lishi 2020
Puccini: Madama Butterfly, DECCA 1974


Illustration: Madame Butterfly er gennem tiden opført i utallige gange. Billedet her stammer fra en opsætning i 1915 med den canadiske skuespiller Mary Pickford i hovedrollen som Cho Cho San. Scenen er her sat for brylluppet mellem Cho Cho San og Pinkerton.


Uddrag af Operaen: Cho Cho San begår selvmord

Butterfly softly reading the words inscribed on it: Death with honour is better than life with dishonor. Points the knife sideways at her throat. The door on the left opens, showing Suzuki’s arm pushing in the child towards his mother: he runs in with outstretched hands. Butterfly lets the dagger fall, darts toward the baby, and hugs and kisses him almost to suffocation.

Butterfly

You? you? you? you? you? you? you?

Beloved Idol!

Ador’d, ador’d being,

Fairest flower of beauty.

[taking the child’s head in her hands, she draws it to her]

Though you ne’er must know it

`Tis for you, my love, for you I’m dying,

Poor Butterfly

That you may go away

Beyond the ocean,

Never to feel the torment when you are older,

That your mother forsook you!

[exaltedly]

My son, sent to me from Heaven,

Straight from the throne of glory,

Take one last and careful look

At your poor mother’s face!

That it’s memory may linger,

One last look!

Farewell, beloved! Farewell, my dearest heart!


Foto:

 

 

 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jens-Peter Fage Madsen er cand.mag. uddannet fra Århus Universitet med Historie som hovedfag og Østasien Områdestudiet som overbygningsfag.

Siden midt i 1980’erne har han arbejdet som gymnasielærer på Frederikshavn Handelsgymnasium, deltaget i arbejdet med læreplan og vejledning til samtidshistorie, ligesom han i en årrække har siddet i Fagligt forum for historie.

Sideløbende med sit arbejde som gymnasielærer har han udgivet en række bøger og artikler om emner som fx Kina, Japan, Tjekkoslovakiet/Tjekkiet, EU og Østeuropa, herunder følgende titler:
• Turen gik til Japan 1271-1853. Fra Marco Polo til Matthew Perry, Forlaget Lishi 2020
• "Ansigt til ansigt med japanerne - Kultur-Historie-Samfund", Forlaget Pantheon 2017
• "Kina - NETOP NU - Fra Hu-Wen til Xi-Li", Forlaget Pantheon 2014
• "Ansigt til ansigt med Kineserne - Religion - Historie - Samfund", Forlaget Pantheon 2010
• "Forår i Prag", Forlaget Frydenlund 2004, Udgivet som e-bog 2013
• "Rusland og Østeuropa i det 21. århundrede", Forlaget Lee 2002
• "Kina på tærsklen til det 21. århundrede", Forlaget Lee 2000
• "Kilder til Kinas Historie", Forlaget Lee 2000

Jens-Peter Fage Madsen holder meget gerne foredrag om historiske emner, herunder bl.a. om Kina og Japan.

Hvis du som læser kunne tænke dig at arrangere et sådan foredrag, kan du kontakte Jens-Peter på tlf. 27649277 eller på mail lishi@has.dk.