STÅR EUROPA ALENE? #32 // TEMA – Topmødet i Bruxelles afslørede EU’s helt afgørende strukturelle problem: Den europæiske unions manglende evne til at tage beslutninger, når et eller et lille mindretal af lande blokerer. Trods stort pres fra Mette Frederiksen (S) og hendes nærmeste allierede på mødet, forbundskansler Friedrich Merz og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, lykkedes det hverken at give Ukraine adgang til de indefrosne russiske milliarder eller at underskrive en handelsaftale med det sydamerikanske fællesmarked Mercosur.
PARIS – Var alt gået efter planen, var EU-topmødet torsdag og fredag sidste uge i Bruxelles endt med store, diplomatiske triumfer for det danske EU-formandskab.
Det sluttede med to eklatante nederlag til statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes nærmeste allierede på mødet, forbundskansler Friedrich Merz og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Det kan de godt leve med.
Ukraine må nøjes med 90 milliarder, hvilket er minimum for at holde landet økonomisk oven vande
Værre på længere sigt er, at deres nedtur blev endnu en illustration af splittelsen i EU og ikke mindst det helt afgørende strukturelle problem: EU’s manglende evne til at tage beslutninger, når et eller et lille mindretal af lande blokerer.
Nederlag nummer to var beslutningen om, efter fransk pres, at udsætte undertegnelsen af handelsaftalen mellem EU og det sydamerikanske fællesmarked Mercosur med blandt andre Brasilien og Argentina.
Det dansk-tyske triumvirat var rasende over den franske sabotage, der svækker tilliden til EU som en seriøs partner. Men det var først og fremmest håndteringen af et stort lån til Ukraine, som gjorde ondt i Bruxelles, og som udløste spydige bemærkninger blandt russiske kommentatorer.
Danmark spiller med musklerne
Mod triumviratets vilje fik Ukraine ikke det lovede lån på 210 milliarder euro baseret på de indefrosne russiske midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.
Ukraine må nøjes med 90 milliarder, hvilket er minimum for at holde landet økonomisk oven vande, og præsident Vladimir Putin kunne fra Moskva iagttage et EU, der ikke på noget tidspunkt har været i stand til at yde Ukraine afgørende militær, økonomisk eller politisk hjælp mod den russiske aggression.
Belgien har i flere måneder afvist planen om at bruge russiske midler som et brud på international praksis. Belgierne frygtede et russisk sagsanlæg og risiko for at skulle yde Rusland en gigantisk erstatning. De øvrige EU-lande stod ikke i kø med tilbud om at dele risikoen med Belgien.
Den belgiske modstand gjorde hverken indtryk på den danske statsminister, hendes tyske kollega eller Ursula von der Leyen.
”Budskabet til Belgien er enkelt,” sagde Mette Frederiksen forud for mødet. ”Ét enkelt land skal ikke kunne blokere for, at Europa gør det rigtige.”
Bemærkningen faldt fra en statsminister, der for blot få år siden var kendt som euroskeptiker, og som leder et land, der står uden for centrale dele af EU-samarbejdet.
En dårlig nyhed
Det skete ikke desto mindre, for Belgien var ikke alene. Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet indtog samme holdning, og andre lande valgte at holde lav profil.
Det endte med et kompromis. Ukraine får et rentefrit lån på 90 milliarder euro – som aldrig vil blive tilbagebetalt – hvilket gør det muligt for Ukraine at fungere de næste to år.
For Ukraine og for de nordiske lande, der så en chance for at yde Ukraine massiv hjælp og samtidig give præsident Putin et nakkedrag, er der tale om et nederlag, som den svenske statsminister Ulf Kristersson udtrykte det efter mødet.
”Den dårlige nyhed er, at der absolut ikke var tilstrækkelig støtte til at bruge de indefrosne russiske aktiver som grundlag for denne finansiering.”
Dristige europæiske løfter
Det samme forbehold er relevant i forhold til den europæiske erklæring fra forrige uge om en europæisk ledet ”ukrainsk multinational styrke”, som støttet af USA skal være med til at sikre Ukraines landegrænser. Man vil reagere med væbnet magt, hvis Rusland bryder en indgået fred, hedder det.
Det er dristigt, for europæerne siger hermed til russerne: ”Kom bare an.”
Nu skal europæerne selv til lommerne i en situation, hvor utallige målinger viser en vigende – men stadig – markant opbakning til Ukraine
Problemet er, at europæerne i kommende år ikke vil råde over det nødvendige mandskab og materiel til en sådan konfrontation – som vil være en konventionel krig. Samtidig er den amerikanske støtte langtfra sikret.
Forsvarseksperten og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, var meget skeptisk i en udtalelse i Politiken 18. december.
”Lad os sige, at europæerne ikke er i stand til at stille den her styrke op. Eller ikke er i stand til at lukke ukrainerne ind i EU. Eller ikke er i stand til at opfylde nogen af de mange løfter, de har givet. Så er EU og europæisk sikkerhedspolitik jo færdig – de bliver nødt til at levere på det her,” lød det fra Mikkel Vedby Rasmussen.
Europa må selv betale
Det vil også koste penge, som europæerne ikke har. Nu optager EU et lån for at finde de 90 milliarder euro til Ukraine. Med andre ord bliver lånet betalt af de europæiske skatteydere bortset fra Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, der ikke ønsker at deltage.
Det var forbundskansler Merz modstander af. Han er af principielle grunde ikke tilhænger af eurolån. Præsident Macron var også imod af en anden årsag: Den franske statskasse er tom, og udlandsgælden nåede i weekenden 117 procent af nationalproduktet.
Andre – som Mette Frederiksen – så konfiskationen af pengene som en straffeaktion mod Rusland.
Det var der ikke opbakning til. Nu skal europæerne selv til lommerne i en situation, hvor utallige målinger viser en vigende – men stadig – markant opbakning til Ukraine.
Måske havde Trump ret?
Opinionen er i det hele taget en besværlig størrelse. Ikke mindst når det handler om landmænd.
Under indtryk af blokader og voldelige protester flere steder i Frankrig afviste præsident Macron i forrige uge pludselig fransk accept af handelsaftalen mellem EU og Mercosur. Han hævdede pludselig, at aftalen ikke giver de nødvendige garantier til europæiske landmænd.
Forbundskansler Merz blev rasende. Han skal tage hensyn til tyske industriinteresser, der – som de danske – ser et interessant marked i Sydamerika.
Nu forhandler EU og Mercosur videre en måned endnu. Det ender med en aftale, men EU har igen trådt sig selv over fødderne
Det samme gør Italien – indtil regeringschef Giorgia Meloni helt uventet støttede Emmanuel Macron. Ingen har forstået hvorfor. Det mest sandsynlige er, at hun ved at gøre den franske præsident en tjeneste håber at få den gengældt ved en kommende lejlighed.
Nu forhandler EU og Mercosur videre en måned endnu. Det ender med en aftale, men EU har igen trådt sig selv over fødderne. For hvem er Mercosur? Det er et sydamerikansk fællesmarked med deltagelse af Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Venezuela, som dog er midlertidigt suspenderet, med verdens største oliereserver.
Nu fremstår EU som en dybt utroværdig og mildt sagt useriøs partner. Er det smart over for en gigant som Brasilien, der vejer tungere og tungere i international politik – mens Europa vejer mindre og mindre?
Også her led EU under dansk formandskab et stort nederlag i sidste uge, selv om det i denne sag ikke var Danmarks skyld.
Så måske havde præsident Donald Trump ret, da han forleden kaldte EU’s ledere både svage og inkompetente?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.Nu forhandler EU og Mercosur videre en måned endnu. Det ender med en aftale, men EU har igen trådt sig selv over fødderne
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og